De kriminelle grøntsager

(Læsetid: 2 minutter)

Simon Emil Larsen, blogger på www.blomsterbarn.dk

Iben Thranholm skrev d. 30. eptember en klumme, fordi hun ikke mener, at det at være kristen og vegetar kan gå hånd i hånd.

Klummen har overskriften ”Det Forbudte Kød” og omhandler en noget fantasifuld og generaliserende opfattelse af vegetarers gudsbillede, på baggrund af en reklamekampagne, som bliver vist i busser og på uddannelsesinstitutioner.

Jeg bliver lidt ked af det, når kristne debattører tegner et ”os og dem”-billede, fordi ganske ofte passer jeg selv i både ”os” og i ”dem”-kategorien. Jeg forestiller mig, at jeg ikke er alene om at have det sådan engang imellem. Nu er jeg en af de her typer, som griber til tastaturet, når jeg får det sådan, men jeg bliver da lidt bekymret for, om der er nogle, i dette tilfælde vegetarer, som tænker: Nå jamen hvis Iben har ret, så er det nok ikke den kristne kirke, jeg hører til i.

Jeg er helt med på, at Jesus gør op med de gamle spiseregler, og at vi i princippet må spise hvad som helst. Jeg kunne dog aldrig finde på at risikere at få medkristne til at vakle i deres tro ved at pointere det bibelsk forkerte i, at de synes, at det er etisk forkasteligt at spise eksempelvis kæledyr, hvilket vi jo nærmest er forpligtet til ifølge Iben Thranholm. Når nu hun selv nævner skabelsesberetningen i sin klumme, så er det lidt spændende, at hun helt undgår at omtale 1. Mosebog 1:29 ”Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.” Dette sted beskriver, hvad Gud havde tænkt sig i starten, altså før syndefaldet. Og ja, så er det helt rigtigt, at der var andre ting, det blev tilladt at spise senere, men på trods af det er det da bestemt ikke Bibelsk forkert at leve som veganere og vegetarer, ligesom de kristne, jeg selv kender, fravælger at spise visse dyr af forskellige årsager. Det er altså ikke et krav, at man spiser alt som kristen.

Det spirituelle budskab, som tolkes ud fra reklamefilmen, må stå for Iben Thranholms egen regning. Jeg tror, at vi skal huske på, at en reklamefilm for måltidskasser har til formål at øge indtjeningen hos firmaet bag måltidskasserne og altså ikke at få dem til at dyrke en bestemt religion. Hvis Iben er interesseret i at tale med en veganer om spiritualitet, så er hun velkommen til at få udleveret min mail af Udfordingens redaktion, så vi kan aftale en fælles bibellæsning her i Brønshøj. Jeg sørger for at der er franske vafler (som tilfældigvis er veganske som standard) og kaffe på kanden.

 

Læs også