“Den leger vi bare med!”

(Læsetid: 2 minutter)

Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved

Vi sang i lørdags om døden som blot en skygge, og en skygge frygter vi ikke. En lille dreng sagde: “Nej, for den leger vi bare med!” Det mener jeg, jeg selv kan huske, vi gjorde i min barndom.

Den lille fyrs ord var en tanke værd. For den Kristus-troende er døden ret beset som en legende overgang fra tiden til evigheden. Morfars sidste ord: “Der er lys forude!” har fulgt mig hele livet, selvom det i år er 65 år siden, han udtalte de afskedsord som de sidste fra hans læber. Andre har sagt noget lignende.

Salmedigteren Brorson, som jeg føler mig særligt åndsbeslægtet med, har skrevet næsten muntert om den kristnes død i den herlige salme “Guds Søn har gjort mig fri…” (DDS nr. 514), som slutter med denne strofe:

Mit hjerte i mig ler, når jeg min grav beser,
ej blomsterdal, ej fyrstesal,
så tryg en seng mig vise skal,
min død er færgemand, til livets faste stad,
Gud Sebaot, Hans eget slot,
ja, dér er evig godt…

Sådan vil jeg selv gerne synge om min død. Men det har verdslig visdom ikke lært mig. Den kan tale overlegent, ja endda lystigt om dødens alvor og det dommens retfærdige regnskab, der venter efter døden. I Bibelen står der deromod skrevet: “Det er menneskets lod een gang at dø og derefter dømmes…” Hebr. 9:27. Dette burde få hovmodet til at forstumme.

Nogle har beskyldt mig for at være fordømmende, men de tager fejl. I nævnte bibelsted fra Hebr.brevet står der også (i v. 28) om Kristi offerværk for “manges synder” – ja, og for den synder, der angrende vender sig til denne stedfortrædende Frelser, vil der ikke være nogen fortabelsens dom i dødens uundgåelige “derefter”. Se Joh. 5:24. Men det helt personlige valg er helt vort eget. Andre kan ikke vælge for os.

 

Læs også