Sladder er ofte værre end løgn

(Læsetid: 4 minutter)
Af Henri Nissen
Ansvarshavende redaktør

Har du prøvet at blive sladret om? At opdage, at nogen åbenbart sagde noget om dig, så der efterhånden blev opbygget en løgn? Det er ikke særlig sjovt, vel?

Forhåbentlig er det sådan, at de fleste af os slet ikke kan få os til at lyve. Sådan burde det i hvert fald være blandt kristne.

Min mor indprentede os som børn denne dyd så alvorligt og frygtindgydende, at jeg også siger sandheden, når jeg måske hellere burde holde min mund…!

Og det er netop her, mange af os falder i. Vi synes lige, vi skal sige alt muligt om alle og enhver til alle og enhver. Og det er faktisk ikke spor gavnligt. For det, der måske var sandt nok i starten, bliver genfortalt lidt anderledes, og der bliver måske tilføjet lidt personlig kolorit, og næste gang er det koloritten, der bliver overdrevet…

Som H.C. Andersen viste os i eventyret om ”En fjer, der bliver til fem høns”, så kan en uskyldig bemærkning hurtigt blive til en frygtelig historie. Og så er det, at snak om andre bliver til sladder og bagtalelse. Uden at vi måske ønskede det.

Her er tre områder, hvor vi skal være opmærksomme på, at bagtalelse kan være et problem.

1. Sladder blandt venner og kolleger

Vi kan meget nemt komme til at tegne et forkert billede af hinanden og skabe negative følelser, hvis vi taler OM hinanden i stedet for at tale TIL hinanden. Det siger sig selv. Men alligevel er vi nok mange, som lige skal tænke os en ekstra om, før vi plaprer videre om hinanden. Det vil jeg i hvert fald gøre mig umage med, efter at jeg selv har oplevet at blive talt dårligt om.
”Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej,” skriver Paulus i 1. Kor. 5, 8, som handler om at få synden ud. Men det samme gælder med sladder og bagtalelse. Det fortsætter, indtil surdejen bliver ryddet helt ud og erstattet af Helligånden.

2. Kristelig begrundet bagtalelse blandt kristne

Vi skal specielt være opmærksomme på, at vi ikke mistænkeliggør personer og grupper, som er lidt anderledes kristne. Måske er de mere levende end os? Måske har de en ”forkert teologi”? Måske nogle sære holdninger og specialiteter?
Ja. Men de er vel stadig vores brødre og søstre?

Pas på, at det lille ”uskyldige” ord, du lader sive ud om andre kristne, ikke bliver brugt til at tænde et kætterbål.

Ofte er den største modstand og mistænkeliggørelse, som kristne i nye vækkelser møder, netop fra de ”gamle kristne” og de etablerede kirker og kirkeretninger.

Selv om vi ikke føler så stærkt et søskendeforhold, så skader kristnes kritik af andre kristne i sidste ende os selv. Kritik er som en boomerang – og som en ånd fra helvede…

Et eksempel på den ondsindede og løgnagtige mediestorm imod Johnson og vækkelsen. Her fra avisen Socialdemokraten. Det er skrevet af en grundtvigianer, der havde læst udviklingslære og var blevet marxist og socialdemokrat. Andre aviser var ikke meget bedre.
3. Manipulation i medierne

Når man læser Simon Jacobsens nye bog om vækkelsen i 1900-tallet i Nordjylland (se side 12-13) så er det rystende at læse, hvordan pressen – også dengang – fremstillede vækkelser og levende kristendom i et odiøst skær.

Som journalist og mediemand vil jeg gerne advare dig imod at tro på alt det, der viderebringes i medierne om kristne i USA, Afrika eller andre steder. Det er ofte skrevet af journalister, som er forudindtaget af negative fordomme – eller som bare er indoktrineret med det materialistiske og ateistiske verdenssyn, som dominerer den vestlige verden. Det udelukker det åndelige og Gud. Det diskriminerer overfor kristne og Bibelen, og måske derfor også overfor Israel.

Der foregår en sådan forvrængning for tiden, at vi må gå i forbøn for medierne – for de véd ikke selv, hvad de gør. Vi må bede om, at den onde manipulation kommer ud af medierne og ersattes af sandhed.

Læs også