New York tillader abort i alle ni måneder indtil fødslen
Staten New Yorks guvernør underskrev tirsdag en lov, som gør abort til en ”grundlæggende rettighed” indtil fødslen. Dermed ophæves de begrænsninger, som er sat af landets højesteret og som mange borgere foretrækker.
Den nye lov blev på en og samme dag – årsdagen for indførelsen af abortloven Roe vs. Wade – vedtaget i Senatet og Repræsentanternes Hus, som begge har et Demokratisk flertal. Den nye lov kaldes “Reproductive Health Act,” skriver Christian Headlines.
”Må Gud den Almægtige se i nåde til staten New York,” råbte en af tilskuerne fra galleriet, da loven blev vedtaget i Senatet. Mange abortmodstandere begræder afgørelsen og kalder loven ”ekstrem”.
“Tilhængere af RHA hævder, at den bare skal opdatere New Yorks love og få dem i overensstemmelse med Roe v. Wade. Men det er løgn. I stedet vil denne lov tillade abort i alle ni måneder uanset årsag, uden restriktioner, helt til fødslen, og selv efter fødslen, hvis barnet bliver født, mens aborten foregår (dvs. spædbarnsdrab),” udtaler prolife grupperne i New York.
Den nye lov forbyder de restriktioner i form af ventetider, forældreaccept og senaborter, som Højesteret ellers har vedtaget.
Den nye lov definerer en person som ”et menneske, der er blevet født og er i live”.