Alfred var bibelsmugler under Den Kolde Krig

Ulla og Alfred Jensen byder velkommen i deres hyggelige lejlighed i Lyngby, hvor de har boet siden Alfred arbejdede i Dansk Europamission fra 1975 til 1987, fra 1978 som generalsekretær.

Anledningen for samtalen er 30-året for Berlinmurens fald i 1989, som giver anledning til at mindes arbejdet for forfulgte kristne under Den Kolde Krig. Entusiastisk fortæller den nu 84-årige Alfred Jensen om sine oplevelser.

Bibelsmugling til Kina

Hvad var det største ved at arbejde i Dansk Europamission?

En af mine største oplevelser var at være med på en bibelsmuglingsrejse til Kina i 1981, hvor jeg fik lov at vende tilbage til det land, hvor jeg er født. Mine forældre var missionærer i Yunnan-provinsen.

På turen blev vi næsten hele tiden overvåget af nogle ”skygger”, som fulgte os. Den aften, hvor vi skulle besøge en kristen familie, der var blevet tvangsforflyttet af myndighederne fra Beijing (Peking) til Indre Mongoliet, bad vi meget til Gud om, at de ikke måtte opdage os, og det lykkedes!

”Skyggerne” var ikke med! Den familie, som vi skulle besøge, havde før været en velstående familie med en høj social status. Nu var de blevet så fattige i deres eksil, at de måtte låne stole og service af andre kristne naboer. Årsagen til deres eksil var, at moderen havde vidnet for andre om sin tro på Gud. Men da hun kom til Indre Mongoliet, fortsatte hun imidlertid med at vidne, og igennem årene havde hun været med til at opbygge 30 husmenigheder i Indre Mongoliet.

Familien var lykkelig for vores natlige besøg, og de fortalte os, hvorledes Herren dag efter dag havde sørget for dem. Faderen sagde: “Myndighederne troede, at jeg ville opgive min tro på Kristus, da de tog alt fra mig, men i stedet hjalp de mig med at holde op med at bekymre mig om alt det jordiske”.

Familien takkede så hjerteligt for biblerne, som vi havde med til dem. Med det samme gemte de dem i deres soveværelse i et hemmeligt rum i gulvet. Biblerne skulle deles ud til kristne, som endnu ikke ejede en bibel. Vi følte, at disse bibler var som en dråbe i havet, men det blev med glædestårer sagt: ”Blot én af disse bibler er hele jeres rejse værd fra Europa og hertil!”

Når de bad, var det så indtrængende og så inderligt, at det gik lige til hjertet! Da vi skulle til at forlade dem, sagde de til mig: ”Nu hvor du er født i Kina og er kommet helt her ud til os, vil vi give dig en gave”.

De gav mig dette lommetørklæde, som jeg har gemt til den dag i dag, fortæller Alfred Jensen og viser det frem.

FN fordømte Albaniens menneskeretsovertrædelser

Et andet højdepunkt var i 1983. Da rejste Dansk Europamission spørgsmålet om religionsfrihed i Albanien, på De Forenede Nationers kommissionsmøde for menneskerettigheder den 07.03.1983, som punkt 25 på dagsordenen.

Danske politikere, som var interesserede, lovede, at de ville fremføre sagen for kommissionen, hvis de fik relevante informationer. Derfor brugte jeg flere måneder på at skrive et memorandum på engelsk på ca. 30 sider.

Jeg skrev om de uhyrligheder, som havde fundet sted med en lang liste på de mange albanere, som var blevet martyrer. Dette var medvirkede til, at Albanien – for første gang i FN`s historie – officielt blev fordømt for krænkelser af menneskerettigheder – ikke blot i praksis, men også for en lovgivning, som forbød al religiøs udøvelse.

Bibelen blev oversat til 17 sovjettiske sprog

For det tredje var jeg nært forbundet med den kristne bosnier, digter og lingvist, Borislav Arapovic, som Dansk Europamission i 1973 valgte at støtte – ved økonomisk at stå som sponsorer bag grundlæggelsen af IFB: ”Institut For Bibeloversættelse” i samarbejde med Ljus i Öster i Stockholm og Misjon bak Jernteppet i Oslo.

I samarbejde med IFB støttede Dansk Europamissions givere i løbet af Den Kolde Krig oversættelsen og udgivelsen af Bibelen på følgende minoritetssprog i det tidligere Sovjetunionen: Armensk, aserbajdsjansk, estisk, georgisk, kirgisisk, komi-sarjansk, lettisk, litauisk, moldavisk, russisk, tadsjikisk, tjuvinsk, turkmensk, ukrainsk, uebekisk, gaugasisk og usbekisk. Igennem årene har disse sprogprojekter haft en enorm betydning.

Konferencer med partnere

Et fjerde højdepunkt var konferencer, hvor vi mødte vores samarbejdspartnere. Nogle gange rejste jeg alene og andre gange med Dansk Europamissions stifter og arbejdende formand, Hans Kristian Neerskov, som nu er hjemme hos Herren.

Det var meget givende at være med, ligesom jeg også selv kunne være med og bidrage til møderne.

Mobilisering af bøn i Danmark

Alfred fortæller flere gange i samtalen, at noget af det mest givende i missionens tjeneste var at sende bedeemner ud til danske kristne, så de kunne bede for kristne samvittighedsfanger i Østblokken og sende breve til dem.

-Vi havde inddelt Sovjetunionen i zoner, så danske menigheder kunne få deres egen zone og bede for den. Vi hørte også fantastiske vidnesbyrd om, hvorledes bønnen virkede, slutter Alfred Kronborg Jensen.

Hvor er det opmuntrende at tale med den trofaste Herrens tjener, Alfred Jensen. Han tillægger bøn stor betydning, og efter samtalen skal vi læse et ord i Bibelen og bede sammen. Det inspirerer til også at lægge stor vægt på bønnen i arbejdet i dag.