Hvordan så Jesus ud?

Norske Jostein Andreassen mener, at fremstillingen af Jesus i kirkekunsten – som fx. denne ikon fra St. Katarinaklosteret i Sinai – er påvirket af ligklædet i Torino. Andreassen har også skrevet en faktabog om Ligklædet, som er udkommet på dansk.

(Læsetid: 7 minutter)

Af: Stein Gudvangen, KPK

Den pensionerede norske lærer Jostein Andreassen har brugt flere år af sit liv på at finde svaret på den gåde, som har optaget ham, siden han var dreng. Og han mener at have fundet svaret.

Under sin opvækst lagde han mærke til, hvordan Jesus blev fremstillet i kirker og missionshuse og på billeder i fromme norske hjem. Han spurgte sin mor, hvordan man kunne vide, at Jesus så ud ligesom i datidens kristne kunst – men noget klart svar fik han ikke. Siden er arbejdet med at finde svaret blevet en livslang passion for Jostein Andreassen.

Blev ikke præst

Den nu 70-årige Jostein kan betegnes som en markant kulturpersonlighed i Sørlandet i Norge. Som 18-årig bestemte han sig for, at han ville være kristen, og efter gymnasiet og folkehøjskolen begyndte han at læse teologi på Menighetsfakultetet i Oslo. Han ville være præst. Men efter tre års forløb blev han så syg, at han måtte opgive studiet.

– Det var selvfølgelig skuffende, siger han til Kristelig Pressekontor og fortæller, at han alligevel fik en masse vigtige sprogkundskaber med sig. Den tid, han brugte på at lære latin, hebraisk og græsk, skulle nemlig senere komme ham til gode.

Efter et par år som anlægsarbejder, gik han i gang med læreruddannelsen og gennemførte den.

– Som lærer blev jeg i stedet præst på min egen måde, siger han med et smil.

I mange år var Jostein voksenleder i Laget (norsk KFS) og leder i en kristen ungdomsforening i hjembyen Søgne, hvor han har boet hele livet. Ved siden af lærerjobbet har han i alle årene været prædikant. Han har også skrevet et par tusinde artikler i aviserne, især om trosforsvar.

– Dem, der har skrevet kritisk om kristen tro, har hurtigt fået mig på nakken, siger han.

Mere end en hobby

Jostein Andreassen bor i det hus, han byggede for mange år siden i udkanten af de marker, som tilhørte familiens gård. Han har så at sige dyrket sine egne rødder i den hjemlige jord, blandt andet som en habil lokalhistoriker, der har sat sig grundigt ind i en række forhold på hjemegnen.

Skolelæreren har således kortlagt alle ynglende fugle i Søgne, optalt alle de planter, som vokser der, skaffet en oversigt over hver ø, hver holm og hvert skær langs Søgne-kysten – dem er der forøvrigt 1229 af, ifølge Jostein Andreassen – og vandret og beskrevet hver tursti i byen. Det er der kommet en mængde hæfter, brochurer og forskellige andre publikationer ud af. Han har været guide i Søgnes gamle kirke siden 1969. Nu skriver han en bog om gudshuset, der blev bygget omkring 1640.

Og når nogen kører fast i en diskussion om lokale forhold, er det Jostein Andreassen, de ringer til. Det kan ske flere gange om ugen – og som regel sidder han inde med facit.

Ligklædet

De senere år har han dog været optaget af noget fra langt sydligere himmelstrøg. Man får en ide om det, straks når man træder ind i hans stue. Der hænger nemlig en kopi af ligklædet i Torino.

Dette er blevet hans store lidenskab, og for nylig udgav han en lille bog med titlen: «Jesu ansikt – Hvordan så Jesus egentlig ut?»

Jostein Andreassen mener, at nøglen til svaret ligger i ligklædet, som han har skrevet flere bøger om. I den sidste af dem forklarer han, hvordan det er muligt at prøve at finde ud af, hvordan Jesus kan have set ud.

Andreassen påpeger, at fremstillingen af Jesus i kirkekunsten ændrede sig i hele Middelhavsområdet, da ligklædet – ifølge mange – blev kendt så tidligt som i år 544. Han er overbevist om, at fremstillingerne af Jesus bevidst blev lavet, så de lignede billedet på ligklædet mest muligt. Det ser ud til at være blevet et mønster for kunstnerne.

– Det viser, at kristne kirker godtog ligklædet, påpeger han og forklarer om en masse detaljer i klædet, som genfindes i malerier og mosaikker. Blandt disse er det allerførste kendte ikon, som findes i et kloster i Sinai-ørkenen.

I sin sidste bog gennemgår Andreassen fremstillingen af Mesteren fra 200-tallet frem til vor tid.

– Det er den første bog af sin art i Norden, siger han og mener, at det er vigtigt, at historien om klædet bliver kendt også i Norden – og ikke kun i det katolske Italien.

Han har selv rejst meget omkring for at opsøge steder, hvor Jesus er afbilledet, og her kom sprogstudierne ham til god nytte. Billederne i bogen har han stort set selv taget, uanset om de befinder sig i Hellas, Tyrkiet, Egypten, England, Tyskland, Italien, Spanien eller Frankrig.

I 2010 fik han mulighed for at se ligklædet i katedralen i Torino. Det var en stor oplevelse for Andreassen og Oddvar Søvik, som er medforfatter til flere af bøgerne om ligklædet. De to driver også sammen hjemmesiden ”torino-kledet.no”, som i flere tilfælde står som udgiver.

C14-metoden

Der er sået tvivl om ligklædets autenticitet, og især om hvorvidt det stammer fra Jesu tid. I 1988 fremlagde tre forskere nogle forskningsresultater ud fra C14-målinger. Forskerne konkluderede dengang, at klædet var en forfalskning og at det kunne dateres til 1260-1390.

Men Jostein Andreassen er stærkt uenig med dem og underkender resultatet – ligesom forøvrigt 97 procent af alle andre, som har forsket på klædet, fastslår han.

– Underkender du C14-metoden som sådan?

– Nej, på ingen måde, men metodikken, som er brugt i dette tilfælde, er behæftet med fejl, og der er ikke tale om fri forskning. Og hvis klædet er en forfalskning, må det være lavet af en person, der var 5-600 år forud for sin tid, siger Andreassen. Han mener, at de teknikker og kundskaber, som skulle være til stede for at lave et sådant falskneri ikke fandtes i 1200- og 1300-tallet.

– Men ateisterne har fået det syletynde hårstrå at klynge sig til, som de har brug for, tilføjer han.

Trosstyrkende

– Men står og falder din tro, med om ligklædet er ægte eller falsk? Hvad sker der med din tro, hvis det er falsk?

– Det er jeg blevet spurgt om mange gange, og svaret er: ”Ingenting”. Mange af dem, som hører på mig og læser bøgerne, siger, at historien om ligklædet er trosstyrkende. Nogle kommer også til kristen tro, siger Andreassen, som har holdt foredrag om det fascinerende klæde i flere år.

– Er det vigtigt at vide præcis, hvordan Jesus så ud?

– Nej, det er egentlig ikke vigtigt, men det er morsomt at vide, hvorfor vi har et bestemt billede af ham, og hvor ansigtet på billederne stammer fra.

– Er det forskeren i dig, som har kastet sig ind i denne jagt?

– Ja, ja. Det er mere nysgerrigheden end troen, som pirres i min jagt på Jesu udseende. Jeg har været meget aktiv og haft en masse kræfter, og jeg har haft det sjovt med denne jagt. Dette er nok en hobby, men i endnu højere grad en livsstil.

Jeg føler mig kaldet til at arbejde med dette, og det, jeg føler mig mest kaldet til, er at forsvare kristendommen på en eller anden måde. Det med ligklædet i Torino kommer jeg til at fortsætte med, for det er vældig givende, slutter apologeten i Søgne.

Jostein Andreassen har sin egen kopi af Torino-klædet hjemme i dagligstuen i Søgne.
Foto: Stein Gudvangen, KPK.

Ligklædet i Torino
Ligklædet i Torino er et tøjstykke af linned, som er 4,42 meter langt og 1,14 meter bredt.

Klædet har et aftryk af en mand, som er omkring 175 cm høj, vejer 75 kilo og er ca. 35 år gammel.

Frisuren er den samme som hos ortodokse jøder i dag, blandt andet med lange lokker foran ørerne.

Ryggen bærer mærker efter piskeslag, og i panden, ansigtet og hovedbunden er der flere sår, som blandt andet viser, at han er blevet tornekronet.

På skuldrene er der mærker, som tyder på, at manden har båret en tung genstand. Der er mærker efter nagler gennem begge håndled, mens én nagle har gennemboret begge fødder.

Andreassens bog om Torino Ligklædet er udkommet på dansk. Se Hosianna.dk.

Læs også