Løgn forklædt som underholdning

(Læsetid: 3 minutter)
Bodil Lanting

Dette års vikingespil ved den smukke Jels Sø var god underholdning. Men budskabet gjorde mig trist og vred. Følte jeg mig bare krænket, fordi kristne blev fremstillet som onde? Nej, for det handler om langt mere end bare harmløs underholdning og lidt historieforvanskning.

Forestillingen ”Ringguldet” handlede om Gorm den Gamles kamp for at samle Danmark. Det var en flot familieforestilling med kampscener og farverige kostumer på friluftsscenen ved Jels Sø.

Men desværre med et forvrænget billede af både vikingernes historie og af kristendommen.

I ”Ringguldet” er Gorm den Gamle ankommet fra England til Jylland, hvor han skal overbevise stormændene om, at netop han er den rette til at samle Danernes rige. Han griber til våben, men bruger også diplomati og ringguld til at skaffe sig allierede. Han viser sig civiliseret og ædel overfor moderen til en slagen fjende. Da han gifter sig med den unge Thyra, kommer der fart i karrieren – og Gorm krones som konge af Jylland.

Kongen tager sig af de indenrigspolitiske udfordringer, mens dronningen prøver at sikre Dannevirke. Det er da også en mulig tolkning af teksten på Den lille Jellingsten.

Men hvad er det for et indtryk, vikingespillet efterlader? Igennem forestillingen nævner de danske vikinger flere gange ”de onde kristne” eller ”de skrækkelige kristne”. Vikingerne er klædt i smukke dragter med varme farver. De optræder modigt og diplomatisk, viser respekt overfor alle og lever i et samfund med ligestilling, mangfoldighed og pragmatiske løsninger.

Vikingerne fremstilles kliche-agtigt som ”ædle vilde”. Derimod er fjenden sydfra, ”de onde kristne”, klædt i sorte dragter. Hvis man ser bort fra deres store, håndholdte kors, ligner de kristne til forveksling krigere fra Islamisk Stat. De sortklædte viser ingen skånsel overfor den gravide dronning Thyra eller de andre svage forsvarere af Danmarks grænser. De kristne er uciviliserede, religiøse ekstremister. Ligesom hos vor tids islamister går religionen hånd i hånd med ønsket om at erobre nyt land.

Danskernes lykkelige, frie liv er truet af undertrykkelse og udslettelse sydfra. Terroristerne er ”de onde kristne” – ofrene er de ædle vikinger!

Men virkeligheden var og er jo helt anderledes. Det er historieforvrængning i forhold til vikingerne. Det er også en rystende historieforvrængning og en hån mod de kristne, som nu i vor egen tid er ofre for terrorgrupper som Islamisk Stat og totalitære regimer.

Det kommer ikke så ofte frem i danske medier. Men statistikkerne taler deres tydelige sprog:

Verden over er kristne den mest forfulgte gruppe. Skal vi nu omskrive danmarkshistorien og skabe falske fjendebilleder med kristne i rollen som terrorister?

Nej og atter nej! Vi må sige fra i respekt og kærlighed til vore medkristne verden over, som lider alene på grund af deres tro. Vi må også sige fra, når den kristne tro forvrænges, som det angiveligt sker i flere skolebøger.

I Kina og Nordkorea opfordres børn til at angive forældre og venner, som udtrykker sympati for kristendommen. De troende forfølges uden skånsel. Jo, propaganda er en farlig ting.

Selv en underholdende familieforestilling på en smuk sommeraften kan påvirke både børn og voksne. Til skade for både dem selv og andre.

Læs også