Bogklubbog: Når mørket forklæder sig i religiøsitet

Forestil dig nogle unge, der opdager, at de har en særlig evne. De bliver ført sammen og kommer ind i en kamp med onde kræfter. Det handlede ”Evnen I” om. Nu er Evnen II udkommet.

I slutningen af første bog, efter opgøret med skikkelsen Junker, befandt børnene sig i en kirke og havde indset, at ”evnerne” stammede fra Gud.

Bogen starter med flash-backs. Søndagen efter det første besøg i kirken var børnene til Gudstjeneste. De prøvede to eller tre søndage i træk og sad artige på bagerste række… sad og ventede på, at deres evner skulle komme tilbage og give dem instrukser, men der skete intet.

Her mødte de Hr. Jensen, der var ovenud lykkelig over at se rigtige, levende børn i deres gamle støvede kirke, straks bød dem velkommen og hentede saftevand og småkager – han havde ventet på dem!

Sammen med Hr. Jensen startede Sofie, Sebastian og Johanne en ungdomsgruppe, Gaven i kirkens lokaler. Evnerne – Hr. Jensen kaldte det gaver – dukkede en gang imellem frem, men ikke i samme omfang som dengang med Junker.

Evner er noget, man har lært sig til – gaver er noget, man får, uden at have fortjent det.

Men Pastor Mikkelsen er ikke tilfreds med ungdomsgruppen, som Hr. Jensen trumfede igennem. Præsten tager sin tro alvorligt og kender sin bibel, men er også en stolt mand, der styrer kirken og sin familie disciplineret.

Og den hjertelige Hr. Jensen truer hans autoritet. Vi møder også pastorens underkuede kone, Sara og deres indelukkede søn, Jens-Henrik, som faderen bruger til at udspionere ungdomsgruppen.

Nu er der gået tre år. Kønne Sofie er på efterskole. Iltre Johanne er på ”genopdragelse” i Tyrkiet – de har ikke haft kontakt i et år. Hr. Jensen, der ellers var blevet en slags mentor, ser de meget sjældent. Sebastian, som går på gymnasiet og er fodboldtræner, står alene med ansvaret for ungdomsgruppen, som nørden Peter, der går i 8. klasse, endelig er blevet gammel nok til at komme i.

Der er krigstid, og der er hviletid… Når det er krigstid vil du ikke stå alene. Nu hvor tingene begynder at tage fart, og de har brug for at stå sammen, er de spredt.

Peter ser små grå, små lys og kampe mellem store lys og en stor grå. Sofie taler kundskab ind i situationen. Sebastian bringer helbredelse på mere end én måde. De mangler Johanne. Der er én, der ser syner, og…

De unge opdager, at mennesker ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være. At de onde kræfter nogle gange angriber indefra – gennem dem, vi regner for venner/allierede. Og at hjælpen kan komme fra en uventet kant.

I de endelige sammenstød får de brug for deres egne gaver – og andres – for at stå det onde imod.

Jeg slugte bogen på en aften, ligesom den første i serien – og den gik lige ind. Den rørte noget dybt i mig, der var blevet gemt lidt væk.

Jeg vil anbefale alle at læse bogen – også de mere modne læsere. Mørkets forklædning er ikke blot en spændende ungdomsbog, man bare læser og lægger væk. Det er ikke bare et persongalleri, vi sikkert vil kunne genkende os selv i. Det er en påmindelse om den virkelighed, vi som kristne står i – og om ikke at gå alene.

Der er brug for, at vi står sammen, med hver vore gaver i de store kampe i den åndelige verden. Og kender du ikke så meget til den åndelige verden og Helligåndens arbejde, får du en god introduktion i Evnen I & II.