Glæd jer!

Der står i Filipperbrevet, at vi skal glæde os. Nogle gange kan det være svært, når vores forventninger skuffes. Sidste år havde jeg en oplevelse, der var noget op ad bakke. Men heldigvis har jeg lært nogle tricks.

Hvert år i pinsen afholdes Fortællevandring på Pilgrimsruten i Holstebro området. Jeg har flere år haft muligheden for at lede turen.

Konceptet går ud på, at gruppen på 60-100 mennesker mødes ved solopgang pinsemorgen og går ca. 23 km sammen. Undervejs er der spisepauser, fortællinger, gudstjeneste og kulturelle indslag, indtil vandringen afrundes om eftermiddagen.

Sidste år mødtes vi på Græm Strand helt ude ved Vesterhavet. Vi havde set frem til en solklar morgen, men vejrudsigten lovede regn og blæste i de tidlige morgentimer. Jeg fik ikke sovet meget den nat, da jeg hele tiden lå og bad for godt vejr og igen lige skulle tjekke om det lysnede. Det gjorde det ikke.

I regn og blæst stod gæsterne og krøb sammen ved toiletskuret, mens vi afventede ankomsten af de sidste gæster. Helt ærligt føltes det, som om det var en mørk vinternat, og nogle af gæsterne var måske begyndt at overveje, om det var en god idé at deltage. Til sidst stod de 60 mennesker i ly af et lille skur.

Det føltes som en vintermorgen, da vinden kom fra syd uden klitter eller bakker til at tage af for vindens kraft. Vores papirer til at tjekke folk ind på blev først gennemblødt for så at gå helt i opløsning.

Jeg havde planlagt morgengymnastik og sang ved opstarten, men det måtte vi udskyde, til vi nåede i ly i plantagen ved skovsøen 5 min. væk. Her stillede jeg mig op på et bord og bød velkommen. Og så var det med at få noget bevægelse i kroppen.

Jeg kan huske, Bubber en gang har sagt, at vi skal hoppe. Fordi når man hopper, kan man ikke længere være sur, og så bliver man glad. Så jeg fik dem i gang med at hoppe på stedet og twiste kroppen fra side til side, og snart var de forfrosne mennesker i godt humør.

Om eftermiddagen nåede vi igen frem til Græm Strand i høj sol, og vinden havde lagt sig. Vi havde nærmest været igennem de fire årstider på 12 timer, og det endte med at blive en af de bedste vandringer nogensinde.

Faktisk kan bare det at smile gøre en glad. Ja, man skulle tro, det var omvendt. Prøv det! Fake it til you make it. Bare smil! Snart vil hjernen registrere: – Vi smiler, vi er glade, og endorfinerne frigøres. Og hvis man smiler, mens man synger en glad sang, kommer der virkelig et glædesboost. Når vi så smiler, synger og hopper sammen med andre mennesker, smitter vi også hinanden.

Tænk, hvis det kunne blive kendt, at de kristne – det er dem, der er så fyldt af glæde! Uanset deres livsituation, så smiler de og velsigner andre.

”Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.”

Filipperbrevet 4, 4-5