Barmhjertighed er at hjælpe dem, der ligger ned

Beretningen om den barmhjertige samaritaner har altid fascineret mig.

En mand bliver overfaldet af røvere og ligger forslået i vejgrøften. En præst kommer forbi, ser ned i grøften og skynder sig videre. En tempeltjener gør det samme; ser mandens sår, blodet og de blå mærker, men vender blikket bort og iler videre.

Så høres lyden af et æsel. En mand kommer med sit trækdyr. Han kommer fra landsdelen Samaria på vej mod Jerusalem og har lige så travlt som de andre. Han hører ikke til samfundets elite, tværtimod. Han bliver set ned på som andenrangsborger med en blakket historie.

Alligevel er det ham, der gør noget. Han bøjer sig ned til manden i grøften, giver førstehjælp, løfter ham op på æslet og transporterer ham til det nærmeste herberg og sørger for, at han får pleje, til han bliver rask igen.

Fra vejgrøft til fuld rehabilitering

Hvilket forbillede. Beretningen har mange slående pointer, men den vigtigste er: vis barmhjertighed! Den illustrerer, hvad alt hjælpearbejde handler om: At se menneskers nød, standse i sporene, bøje sig ned, række ud, lindre og læge, og følge hjælpen helt til dørs.

Samaritaneren ser nøden og griber ind med det samme. Han ser bort fra sig selv og sin travle kalender. Og gør mere, end man kunne forvente. Siger til herbergets indehaver: Plej ham, til han bliver rask, og send bare regningen til mig!

Det er hjælp fra vejgrøft til æseltransport og videre til fuld rehabilitering!

Det er et kæmpe forbillede for mig i det arbejde, jeg engagerer mig i sammen over 300 medarbejdere i Mission Øst. Og virkeligheden er, at der ligger ikke blot én, men millioner mennesker i grøften. De er overfaldet af Coronavirus og det, der er værre.

Fødevareforsyningen er lig nul

COVID-19 har ramt mennesker, der allerede ligger ned. De er fattige, mange af dem fordrevne fra deres hjem, og flere udstødte på grund af køn, race eller handicap. Og nu er Corona kommet oveni. De er bange for smitten, de sidder isolerede i telte og barakker, og de ser madbeholdningen svinde ind.

Fødevareforsyningen er lig nul, fordi butikker og markeder er lukkede ligesom landegrænserne, der blokerer for fødevareforsyningen.

Nogen må gøre noget. I Mission Øst har vi valgt at gøre, hvad vi kan. Med den barmhjertige samaritaner som forbillede standser vi op, sætter øvrige projekter på pause, omdirigerer vore midler og appellerer til private og offentlige donorer.

Vi rækker ud til i alt 625.000 mennesker med oplysning om Corona, hjælp til at beskytte sig mod COVID-19 og pakker med fødevarer, så familierne kan klare sig, og børnene ikke gå sultne i seng.

Netop fødevarerne er vigtige. Ellers nytter Coronaindsatsen kun en stakket stund. Fattige, flygtninge og marginaliserede mangler i forvejen det mest basale. Ifølge FN er 820 millioner mennesker truet af hungersnød, og 113 millioner ligefrem truet af sultedøden. Over 2 milliarder mennesker på kloden får ikke den næring, de har brug for.

Hvis ikke alle gode kræfter står sammen og yder massiv fødevarehjælp, står vi overfor en sultkatastrofe af helt uoverskuelige dimensioner.

Lad os ikke gå forbi. Hverken kirker, præster eller nogen af os. Lad os gøre, hvad vi kan.

Afstand betyder ingenting

Jo, vi er ved at lukke op i Danmark. Coronakrisen er til at håndtere herhjemme. Vi kan gå forbi de nødlidende, hvis vi vil.

Jo, Afghanistan ligger langt væk; folk i Syrien og Irak er fremmede for os. Og hvem har nogensinde hørt om Tadsjikistan?

Men det er jo netop pointen med beretningen om den barmhjertige samaritaner. Afstand betyder ingenting, hverken geografisk eller kulturelt. Vi er først og fremmest hinandens medmennesker.

Vi kan alle se nøden i øjnene, standse op i vores travlhed, stige ned fra vores positioner, smøge ærmerne op og hjælpe, så godt vi kan.

Det prøver vi i Mission Øst, og vi er ikke alene. Hjælpeorganisationer står sammen i klynger derude og hjælper med hver deres unikke ekspertise. Vi med oplysning, hygiejneartikler, vandforsyning og mad. Andre med sundhed, logistik osv. Alt sammen gennem lokale organisationer, som kender befolkningerne og ved, hvor nøden er størst.

Jeg er fascineret af den barmhjertige samaritaner. Og selv om jeg ikke altid formår at leve op til idealet, er beretningen et pejlemærke for mig. Jeg håber, den også vil inspirere dig.

Teksten om den barmhjertige samaritaner er fra Lukas 10, 30-37

Den barmhjertige samaritaner

»En mand var på vej fra Jerusalem til Jeriko. Pludselig blev han overfaldet af røvere. De rev tøjet af ham, slog ham til jorden og lod ham ligge halvdød i vejkanten.

31 Tilfældigvis kom en præst gående ned ad den samme vej. Da han så manden ligge der, gik han over i den modsatte side af vejen og fortsatte.

32 Senere kom en tempeltjener til det samme sted. Da han fik øje på manden, gik også han forbi i den modsatte side af vejen.

33 Til sidst kom der en samaritaner forbi, ridende på sit æsel, for han var på en lang rejse. Da han så manden ligge der, fik han medlidenhed med ham, 34 så han stod af sit æsel og gik derhen. Han rensede og behandlede mandens sår med olivenolie og vin og forbandt dem.

Derefter anbragte han manden på sit æsel og bragte ham til en landevejskro, hvor han fortsat selv plejede ham.

35 Dagen efter gav han kroværten to denarer og bad ham tage sig af manden. ‘Kommer det til at koste mere, skal jeg nok betale det på tilbagevejen,’ sagde han.

36 Hvem af de tre, synes du, har handlet som den overfaldnes næste?« 37 »Ham, der viste barmhjertighed,« svarede den skriftlærde. »Så gør du, som han gjorde!« sagde Jesus.

Teksten er fra biblen på hverdagsdansk