’En trussel mod Hagia Sophia er en trussel mod hele den kristne civilisation’

Tyrkiets berømte katedral er omdannet til moske:

Hagia Sophia mosque in Istanbul at evening

Den berømte katedral Hagia Sophia i Istanbul er omdannet til en moské. Det bestemte Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan nogle timer efter, at landets højeste administrative domstol omgjorde et dekret fra 1934 og gav grønt lys fredag den 10. juli 2020.

– En trussel mod Hagia Sophia er en trussel mod hele den kristne civilisation og derfor mod vor spiritualitet og historie. Til denne dag er Hagia Sophia en stor kristen helligdom for alle russiske ortodokse troende, skrev Kirill som er patriark i Moskva og over hele Rusland. Brevet blev offentliggjort i blandt andet Orthodox Times den 6. juli 2020.

Også før katedralen blev til moské igen, var der tekster på arabisk fra Koranen i Hagia Sophia.

Historisk katedral

Hagia Sophia er en af verdens bedst kendte kirkebygninger. Den blev bygget af kejser Justitian og stod færdig i 537 e.Kr. Kirken var et center for kristenheden.

I 1453 erobrede og plyndrede muslimen Mehmed II kirken. Han omdannede den til en moské. Der blev bygget fire minareter omkring helligdommen, som herefter blev et center for det ottomanske rige.

Det Osmanniske Rige fik en nedgangstid på 200 år. Da tyrkerne blev jaget ud af Jødeland under Første Verdenskrig, var det begyndelsen til enden. I 1922 kollapsede Det Osmanniske Imperium.

Den tyrkiske feltmarskal Kemal Atatürk overtog magten og blev valgt som præsident i 1923. Han gjorde Tyrkiet til en sekulær stat. Muslimerne blev i denne proces også tvunget til aflægge gamle, «pæne» beklædningsgenstande som fx den røde hat, der kaldes en fez.

Atatürk sørgede med et dekret for, at Hagia Sophia blev omdannet fra moské til museum. Der blev fundet billeder af Jesus, jomfru Maria, Johannes Døberen og forskellige figurer fra den kristne tradition. Katedralen blev en stor turist-attraktion, som hvert år besøges af omkring 3,7 millioner mennesker.

Mosaikken af Kristus Pantocrator (almægtig), er en del af den oprindelige kristne udsmykning.

Internationale reaktioner

Universitetslektor Louis Fishman ved Brooklyn College skrev i den israelske avis Haaretz, at Erdogan har kalkuleret med, at Tyrkiet ikke vil møde stærke internationale eftervirkninger.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



EU er bange for, at Tyrkiet skal åbne grænserne, så nye flygtningestrømme kommer ind i Europa.

Storbritannien ønsker en handelsaftale med Tyrkiet og siger ikke ret meget. USAs udenrigsminister Mike Pompeo har udtrykt skuffelse over, at kirken bliver omdannet til moské.
Fishman skrev, at USAs præsident Donald J. Trump holder lav profil i sagen.

Ruslands præsident Vladimir Putin ringede til Erdogan og bad ham tage i betragtning, at Hagia Sophia er af en meget dyb, hellig og åndelig værdi for russerne, skrev Financial Times.
I Europa er det Grækenland, som har ledet protesterne.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Bartholomew, som er den økumeniske patriark i Konstantinopel (Istanbul) og leder for de østortodokse kristne, var skuffet over afgørelsen.

Omkring 3,7 millioner besøger Hagia Sophia hvert år.

– Vi ser dette som skadeligt for Hagia Sophia, sagde han ifølge The New York Times.

– Hvis dette sker, vil det føre til stor sorg blandt ortodokse kristne over hele verden. Dette er et pan-kristent helligt sted, sagde metropolit Hilarion fra Den russisk-ortodokse kirke i Øst-Amerika og New York til det russiske nyhedsbureau TASS, før afgørelsen blev taget.

Metropolitten påpegede, at mosaikkerne i kirken i sin tid blev reddet ved et mirakel. Men nu ved ingen, hvad deres skæbne vil blive, når bygningen bliver omdannet til en moské.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Når Hagia Sophia er omdannet til en moské igen, vil billederne blive tildækket eller fjernet, når muslimerne skal bede. Det frygtes, at de gamle kirkedekorationer vil blive ødelagt for altid.

– Havet tager mig lidt længere bort med mine tanker: til Istanbul. Jeg tænker på Sancta Sophia, og jeg kommer i dyb smerte, sagde paven i en tale ved Peterspladsen under den romersk-katolske kirkes dag for verdenshavene.

UNESCO indskrev i 1985 Hagia Sophia på listen med verdensarv. UNESCO har nu bedt om at blive informeret om, hvad der sker med kirken.

Islamisk leder

Erdogan blev i 1995 borgmester i Istanbul. Sidste år tabte hans parti AKP valget i Istanbul. Der blev omvalg, men oppositionskandidaten Ekrem Imamoglu vandt. Hver gang Erdogan har stået over for en politisk krise, har han truet med at gøre Hagia Sophia til en moské. Efter 18 år ved magten er det nu sket.

– Erdogan er igen stået frem som en ubestridt leder for verdens politiske islamister, skriver Louis Fishman.

Universitetslektoren, som rejser mellem USA, Tyrkiet og Israel, påpeger, at Erdogans kontrol over Hagia Sophia for islamiske grupper er intet mindre end et bevis for muslimer om, at islam vinder kampen mod Vesten. Dette inkluderer kampen over de nye «korsfarere,» som de mener er Israel.

Erdogan har i tale til sine tilhængere og revisionister sagt, at Hagia Sophia bringer et brændende håb til dem, som har lidt uret og de undertrykte. Dette gælder også for frigørelsen af al-Aqsa-moskeen på Tempelpladsen i Jerusalem.

Fishman påpeger videre i sin analyse, at Erdogan også har fået kontrol over dele af Syrien i nord, da Donald J. Trump trak betydelige dele af USAs tropper tilbage på opfordring fra netop Erdogan.