Forfølgelser i Iran efter shahens fald

Foto af iranske kristne før 1979 samt tekst af Dansk Europamission

1979: Ved den islamiske republiks fødsel lover Ayatollah Khomeini trosfrihed. Få dage senere bliver præsten Arastoo Sayyah brutalt myrdet.

1979-80: Vestlige missionærer er ikke længere velkomne, og deres visa fornyes ikke. Mange forlader landet inden for få dage. Regeringen begynder at overtage kristne kirker, skoler og hospitaler.

November 1979: To attentatmænd forsøger at dræbe biskop Hassan Dehqani-Tafti og hans kone, men kuglerne rammer forbi.

Maj 1980: Bahram, søn af biskop Dehqani-Tafti, bliver skudt og dræbt. Biskoppen og hans familie går i eksil.

1980’erne: Regeringens hovedfokus er på krigen med Irak.

1990’erne: Den persisk-talende kirke begynder at vokse kraftigt, hvilket øger presset på de kristne.

December 1990: Præsten Hossein Soodmand bliver henrettet for frafald fra islam.
Det iranske bibelselskab lukkes – udgivelse af bibler og kristen litteratur på persisk forbydes. Kirkernes advares mod at døbe konvertitter med muslimsk baggrund. Gudstjenesterne begrænses.

1993-94: Mehdi Dibaj dømmes til døden for frafald fra islam. Pastor Haik Hovsepian-Mehr kæmper for Dibajs frihed. Dibaj bliver løsladt, men både han og Hovsepian myrdes kort efter.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Juni 1994: Pastor Tateos Michaelian skydes og dræbes få uger efter at have indvilget i at stå i spidsen for oversættelsen af Bibelen til moderne persisk.

1996: Mohammad Bagher Yousefi, (kendt som Ravanbakhsh), myrdes under mistænkelige omstændigheder.

Sidst i 1990’erne: Den iranske husmenighedsbevægelse fødes.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



2005: Den kristne Ghorban Tourani myrdes under mistænkelige omstændigheder.

2005: Præsident Ahmadinejad vælges og lægger en endnu hårdere linje. Både ledere og menige medlemmer af husmenigheder oplever nu forfølgelse. Der indføres strengere kontrol med de etniske minoriteters tilladte kirker, og nogle lukkes helt.

Oktober 2010: Irans øverste leder, Ayatollah Khamenei, erklærer i en offentlig tale, at husmenigheder er en trussel mod Irans nationale sikkerhed. Fra da af bliver kristne, som arresteres, typisk anklaget for politisk snarere end religiøs kriminalitet.

December 2010 : Stor indsats mod medlemmer af husmenigheder. Massevis af ledere arresteres, deriblandt Farshid Fathi, som sidder i fængsel i fem år og dermed er idømt den længste fængselsstraf ind til 2017. Dansk Europamissions læsere beder for ham og sender opmuntrende breve til ham i fængslet.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



2010-nu: Anholdelser, tilfældige tilbageholdelser, forhør, tortur, urimeligt store kautionsbeløb, indviklede retsmøder, strenge fængselsstraffe, tvangsekspropriationer mv. bliver brugt i kampen mod de evangeliske kristne.

2013: Den kristne kvinde Maryam Zargaran fængsles under tvivlsomme anklager. Efter opfordring fra Dansk Europamission beder mange danskere for Maryam og sender opmuntrende breve.

2015: Den store kirkevækst i Iran under forfølgelsen bliver et fænomen, som forskere interesserer sig for. Ph.d. Duane Miller og Patrick Johnstone skønner i en artikel i Interdisciplinary Journal of Research on Religion, at op til 500.000 muslimer er konverteret til den kristne tro. Før shahens fald var antallet anslået til 500.

2017: Præstestyret ændrer strategi og idømmer ledere i undergrundskirken væsentligt højere straffe end før. Amin Afshar Naderi idømmes 15 års fængsel. Det er så vidt vides den hidtil længste fængselsstraf til en kristen. Appelsagen kører endnu.
December 2018: I en storstilet kampagne bliver 114 kristne arresteret på seks dage i ni byer.
2019: Den målrettede forfølgelse fortsætter.