I løvens hule

For nogle år siden arbejdede jeg et sted, hvor en chef i en anden afdeling havde et voldsomt temperament. Han havde også humor og var meget dygtig til at opnå resultater, hvilket jeg havde stor respekt for.

En dag har han set sig sur på noget, vi har lavet i min afdeling. Han skriver en e-mail, som lander i min indbakke med en vred besked med store bogstaver og rød farve. Det vil i talesprog svare til en, der står og råber, så spyttet flyver ud af kæften på ham.

Jeg går til tasterne. Der er simpelt hen nogle fejl og misforståelser i det, han har skrevet, og jeg mener, jeg kan korrigere dem.

Først skriver jeg tilbage i lidt samme tone, som han har lagt – bare med almindelige sorte typer.

Det er så fristende, at spejle hans tone tilbage, når jeg nu mener, det er mig, der har ret. Så tænker jeg, at jeg hellere måtte rette det igennem igen og tage den værste sarkasme ud. Jeg læste det igennem igen, og jeg fornemmer en lille stemme sige til mig, at hvis jeg sender den e-mail, vil der være krig.

Jeg har lært lidt girafsprog, så jeg læser det igennem en ekstra gang og prøver denne gang at rette teksten til med forstående spejlinger af hans frustrationer.

I stedet for at sende den, printer jeg den ud og går ned til ham. Jeg sætter mig ved hans mødebord og venter, til han har tid til at snakke med mig. – Hvad vil du? Spørger han. – Jeg vil bare svare på e-mail, du har sendt, svarer jeg med et smil samtidig med, at jeg er noget nervøs for, hvordan han vil tage imod det. Han kommer over og sætter sig overfor mig med armene over kors, hvilende på sin mave.

Jeg begynder at læse højt. Så kigger han forbavset på mig. – Du er ikke vred, siger han med forbløffelse i stemmen. – Nej, jeg forsøger at give dig empati, får jeg slynget ud. Så skriger han af grin og slår sig på knæene.

Siden da har han kun henvendt sig med venlighed og et glimt i øjet. Han ender endda med at anbefale mig til en projektstilling.

Det er ikke altid nemt at være kaldet til at være lys i en mørk verden. Men lyset har overvundet mørket. Gud har lovet, at Helligånden vil inspirere os til at håndtere mennesker, der levet i mørket.

Jeg har siden dengang en tro på, at jeg kan håndtere vrede mennesker. Så længe jeg møder dem med visdom og empati samt Helligåndens vejledning, kan Guds kærlighed trænge igennem hos personer med et hårdt panser. Jeg er beskyttet af troens skjold.

”Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige.”

Matthæus kap. 10,19