Skal jeg bekende min sygdom som en synd?

– Jeg blev frelst i pinsekirken for nogle år siden, og man fortalte mig, at jeg er en synder, og at synden mod Gud er årsag til al elendighed og sygdom her på jorden. Betyder det, at jeg skal bekende min kroniske sygdom som en synd overfor Gud?

Kære Orla Lindskov

For en del uger siden læste jeg et brev i din Brevkasse i bladet Udfordringen.
Det brev bed jeg mærke i, især på grund af en sætning.

Brevskriveren skrev nemlig, at hans far altid havde sagt til sine børn, at de skulle passe på ikke at gøre Gud vred.

De ord tænkte brevskriveren meget over nu, hvor han var blevet syg.

Er jeg ramt af Guds vrede?

Jeg er selv kronisk syg, og derfor lagde jeg ekstra mærke til de ord om Guds vrede. Om ikke at gøre Gud vred.

Min Pinseforstander siger, at jeg har let ved at komme under fordømmelse.

Jeg tror, at du vil give mig ret i, at under sygdom er man sårbar, nok især over ord som disse om Guds vrede. Er det vrede, der har ramt mig?

Jeg er ekstra sårbar, for jeg ved, at mit liv ikke har været fejlfrit. Det må jeg ærligt tilstå.
Under min skilsmisse kom der meget ondskab frem mellem min mand og mig. Det ramte også vore børn og gav dem mange grådkvalte nætter.

Så på grund af mine fejl i fortiden og i nutiden kunne min fantasi godt bringe mig i fristelse; nemlig i fristelsen til at tro, at min synd ikke er tilgivet af Gud. Det kalder min pinseforstander at komme under fordømmelse.

Det var i forbindelse med min sygdom, at vi blev skilt. Det var for mig en meget ond og sørgelig oplevelse.

Jeg er nu en enlig kvinde midt i trediverne. For nogle år tilbage blev jeg frelst i en Pinsekirke. Den Pinsekirke tilhører jeg stadig, og det er jeg glad for.

Er sygdommen en synd?

I forbindelse med at der blev bedt til frelse for mig på et aftenmøde, blev ordet synd nævnt.
Det blev også nævnt under senere samtaler.

I forbindelse med det, bekendte jeg mange forkerte og onde ting, som jeg havde gjort i fortiden. Ting, som min samvittighed havde plaget mig med.

Disse ting bekendte jeg som synd og bad Gud om tilgivelse. Den bøn bad jeg sammen menighedens forstander.

Efterfølgende kom der en stor og for mig ukendt glæde ind i mit liv.

Men alligevel kæmper jeg fortsat med flere ting i kristendommen. Fx kendte jeg ikke til begrebet synd, før jeg blev kristen og blev gjort opmærksom på det.

Man fortalte mig, at synden er min skyld overfor Gud. Man sagde også, synden mod Gud er årsagen til al elendighed her på jorden, også årsagen til sygdom.

Nu vil jeg bede dig om at forklare for mig sammenhængen mellem sygdom og synd. Skal jeg fx bekende min sygdom som synd? Som en skyld overfor Gud?

Tak for et svar.
Orla Lindskov, bed for mig.

Venlig hilsen
Den kronisk syge kvinde.

Der findes selvforskyldt sygdom – men nåden er for alle

Kære Kronisk syge kvinde

Bibelen fortæller os, at synden er menneske-slægtens grundskade. Og Bibelen fortæller os også, hvordan vi fik den skade:

Den skade blev påført os af Adam og Eva ved syndefaldet i Edens have.

Synd var og er ulydighed mod Guds bud. Adam og Eva var ulydige overfor Gud og syndede mod hans bud. Derved lukkede de døren op for smerte, død, sorg, sygdom og alle andre ulykker.

Disse ulykkelige ting, også sygdom, ramte ind over menneske-slægten, og det rammer stadigt mennesker, tit tilsyneladende på må og få. Hvorfor?

Jo, vi tilhører jo alle Adam og Evas slægt. Det er ganske vist langt ude, men alligevel.
Det havde aldrig været Guds plan, at Paradisets Have skulle ende på denne triste måde.
Men nu med hensyn til sygdom og synd: Du spørger, hvordan de to hænger sammen?

To slags sygdom

Set med mine øjne findes der to slags sygdom. Vi kan kalde den ene slags uforskyldt sygdom og den anden slags selvforskyldt sygdom. Det er altså i grove træk.

Men nu først et eksempel på uforskyldt sygdom:

Jeg oplevede under mine møderækker i Schweiz mange forældre, der kom til forbøn med syge børn, endda med nyfødte.

Børn er jo ikke syndere, slet ikke nyfødte. Men de bærer alligevel på byrden af slægtskabet med Adam og Eva. På grund af det kan børn rammes af sygdom. Børn er et godt eksempel på dem, der er uforskyldt syge.

Nogle taler ganske vist om, at slægtens forbandelse kan medføre syge børn. Men så er vi ovre i noget helt andet.

Hvad er så selvforskyldt sygdom?

Et gammelt eksempel på selvforskyldt sygdom ser vi ramme Ægyptens folk på grund af deres ondskab mod israelitterne. Men vi behøver ikke at gå så langt tilbage i tid.

Selvforskyldt sygdom findes også i dag.

Man kan fx synde sig selv syg ved skadelig og usund livsstil, som fx dårlige kostvaner. Men sygdom kan også opstå ved usund og sløset seksuel opførsel.

Guds rige står vidt-åbent for alle lamme, blinde, syge og halte, der beder om deres synders forladelse hos Jesus Kristus.

Vi er alle syndere

Mange syge spørger mig om årsagen til deres sygdom. Da bliver det svært, for der kan være mange og indviklede årsager. Og årsagerne kan være sammen-filtrede.

Vil man påstå, at det altid er synd, der gør et mennesker syge, ja, så skulle vi ifølge Bibelen faktisk alle være syge. Bibelen siger jo, at vi alle er syndere.

Det står i Romerbrevet kap. 3, versene 23 og 24:
”Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”.

Du skal vide, at det var godt, at du gjorde, som din pinseforstander rådede dig til, nemlig at bede Gud om at forlade dig din skyld. Det var bare godt. Ved det kom du ind under Guds tilgivelse og velsignelse.

For selv om Guds rige står vidt-åbent for lamme, blinde, syge og halte, så er det lukket for den synder, der ikke vil bede om sine synders forladelse hos Jesus Kristus.

Kære kronisk syge kvinde, jeg vil bede for dig.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov