Børnebørn er de gamles krone

”Hej mor, nu er vores lille guldklump kommet”, stod der i en sms fra min søn, da jeg vågnede en morgen for få uger siden. Samtidig med det første billede af en fin lille dreng. Så sad jeg der på sengekanten – rørt til tårer, og med en klump i halsen. Hold da op, min ”lille” søn er blevet FAR. Og jeg er blevet FARMOR. Hvor er det overvældende!

Engang, mens Jesus gik rundt i Israel og underviste og helbredte folk, var der nogle forældre, der kom hen til ham med deres små børn. De ville gerne, at han skulle velsigne dem. Men hans disciple forsøgte at jage dem væk.

De syntes, Jesus havde nok at se til – vigtige ting. Han kunne da ikke bruge tid på at vise opmærksomhed til små børn. Men Jesus viste disciplene dengang en helt anden vej, end de havde forestillet sig. Der står ligefrem, at han blev VRED på disciplene over, at de ville afvise disse forældre med de små børn.

Sommetider er vi også ret overbeviste om, at vi ved, hvad der er det vigtigste. Men som dengang viser Jesus os til tider en helt anden vej, end hvad vi forestiller os.

Han er den, der tager sig TID til selv det mindste lille barn. De fleste forældre og bedsteforældre er klar over, at det at få skabt en nær relation til et barn kræver tid og opmærksomhed. Det er afgørende på alle måder for barnets fremtidige liv, at der bliver investeret både tid, omsorg og opmærksomhed undervejs i opvæksten.

Jesus bekræftede med sin handling dengang vigtigheden af at bruge tid og give opmærksomhed til dem, der søger hans velsignelse. ”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i”, siger Jesus til disciplene. Og han fortsætter ”for Himmeriget er deres”.

Jeg er sikker på, at både børnene – og forældrene, der kom med børnene – dengang gik velsignede fra mødet med Jesus. Måske blev det et skelsættende møde, der fik indflydelse på resten af deres liv. Jesus havde tid, og han viste både opmærksomhed og kærlighed i praksis ved at sætte sig ned med børnene.

Forud for mit nye barnebarns ankomst har jeg gjort mig en del tanker om det med vigtigheden af at være tilstede i et barns liv. I Bibelen står der faktisk, at ”børnebørn er de gamles KRONE” (Ordspr. 17,6). Hvem går med en krone? Det gør vel kun de kongelige! Ergo må jeg være blevet ”forfremmet” nu .

Både forældrene, og vi bedsteforældre, har fået en gave – og en vigtig opgave – med dette nye lille menneske, som vi er stolte og beærede over. Et nyt lille menneske at bede for. Et nyt lille menneske at opdrage i den kristne tro. Jeg vil gå til min opgave med stor glæde og ydmyghed.