– Det er vigtigt at lade sig lede af Gud

Ella fra Letland lærte tidligt at spørge Gud, når beslutninger skulle træffes. Det førte hende til Danmark for at studere, selv om hun i første omgang slet ikke havde lyst til at rejse.

Ella fra Letland rejste til Danmark for at studere, da hun følte at Gud ledte hende til det.

Ella Kalinina er en eventyrlysten og målrettet pige fra Letland, som har taget en økonomi-uddannelse i Danmark. Derudover har hun været i Californien på bibelskole. Ella på 30 år er en pige, der tidligt lærte at følge Guds ledelse og træde ud i tro.

– Jeg voksede op i Riga, og min familie var aktive i kirken Word of Truth. Af natur er jeg en passioneret musikelsker. Jeg har undervist i sang og musik, og i fem år var jeg ansvarlig for lovsangen på årlige børnelejre, der blev holdt for børn fra ressourcesvage familier. Og da jeg var 19-21 år, var jeg ansvarlig for et tilbud til unge piger med bibelundervisning og aktiviteter.

Det var en fantastisk og lærerig tid, indleder Ella.

Økonomi-uddannelse i Danmark

En veninde rejste i 2010 til Danmark for at studere på IBA Erhvervsakademi i Kolding. En dag ringede hun til Ella og foreslog, at hun skulle forsøge at komme ind på den samme skole, da de havde en linje, som passede til hendes studieønsker, nemlig økonomi og regnskab.

– Jeg var glad for at høre fra Erika, men havde ikke lyst til at forlade min familie og alt det, som jeg var involveret i. Men jeg lovede Erika at bede over det, selv om jeg var sikker på, at Gud ville sige nej.

Efter nogle dage skete der imidlertid det, at jeg fik jeg nogle nye tanker, som ikke ville gå væk – og de handlede om at rejse til Danmark. Jeg oplevede en glæde og en begejstring og havde svært ved at forstå, hvad der skete med mig. Kort tid efter sad jeg på busstationen med min kufferter og sagde farvel. ”Gud, jeg hører dig, og jeg er klar,” var blevet min respons, fortæller Ella.

– Danmark er så smukt, og det samme er menneskene her. De næste to år studerede jeg finansøkonomi i Kolding og blev efterhånden dus med den danske kultur. I min fritid kom jeg i Kirkeibyen og var med i lovsang og ungdomsarbejde.

En aften talte Erika og jeg med hinanden om, at vi begge gerne ville gøre noget mere for Guds rige – men hvad ville Gud have, at vi skulle gøre?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Læs resten af artiklen på udf.nu