Revival Camp skal sætte hjerter i brand for Jesus
Det er ved at være tid for sommerlejre og -camps. Corona driller stadig, og derfor vil nogle være aflyst, mens andre gennemfører og helt nye opstår. En af de nye camps er ”Revival Camp”, en camp for unge mellem 15 og 25 år, arrangeret af Youth With A Mission (YWAM). Den finder sted 11. – 17. juli på efterskolen Alterna i Hillerød.
– YWAM startede sidste år med en lille camp ”Come and see”. Den blev lille på grund af Corona-restriktioner, og fordi den var helt ny. Men i år satser vi på en ”rigtig” og større camp med mange friske unge deltagere, som er sultne og har en længsel efter at opleve revival i deres liv sammen med Jesus.
Det er noget af det, vi virkelig håber kommer til at ske, fortæller 21-årige Maria Victoria Andreassen, som arbejder for YWAM. Hun er med til at planlægge og afholde camp’en.
Fokus på Jesus
– Vi har arrangeret en camp med fokus på Jesus. Vi ønsker, at Han skal være så levende som muligt i de unge, og at deres hjerter skal sættes i brand, så det ikke bare bliver en uge med Jesus, men noget som holder hele året, fortæller Maria.
Læs resten af artiklen på Udf.nu