5.000 frelst under Franklin Graham-kampagne i otte byer
Evangelisten Franklin Graham har gennemført sin 14-dages turné med kampagnen “God Loves You” . I otte byer langs hovedvejen Route 66 har 5.000 taget imod Jesus Kristus, oplyser han.
Franklin Graham, der er administrerende direktør i nødhjælpsorganisationen Samaritan’s Purse og organisationen Billy Graham Association, startede sin turné den 19. september i Joliet, Illinois, og afsluttede den i San Bernardino, Californien, den 2. oktober. Over 56.000 mennesker deltog angiveligt i møderne i denne periode.
“I aften, under det sidste stop i San Bernardino, fortalte jeg folk, at jeg ikke tilbyder religion til nogen, for religion kan ikke frelse din sjæl fra helvede – det kan kun Jesus Kristus gøre,” skrev Graham på Facebook.
Ifølge CBN News var kampangen den første, Franklin Graham har holdt siden starten af pandemien. Med på sin turné havde han det kristne band Newsboys og sangerne Marcos Witt og Dennis Agajanian.
Om formålet med sin “God Loves You”-kampagne, sagde Graham: ”Tiderne ændrer sig, kulturen ændrer sig, men folks behov for en relation med Gud gennem hans søn, Jesus Kristus, ændrer sig ikke.”
Han tilføjede, at folk har brug for håb midt i en verden af frygt og håbløshed. Alle har brug for at blive forsikret om, at Gud elsker dem.
”Med alle de dårlige nyheder omkring os dag efter dag, har folk behov for håb. Jeg ønsker, at folk langs Route 66 – og i resten af landet – må vide, at Gud elsker dem,” fastslog Franklin Graham.