Hvorfor fortier FN, at Irans kristne forfølges?

Stefanusalliansen har sammen med flere andre organisationer sendt et brev til flere FN-ledere for at minde dem om situationen for de forfulgte kristne i Iran.

I flere opråb beder Stefanusalliansen sammen med andre organisationer om, at forfølgelsen af kristne medtages i fremtidige rapporter om menneskerettighederne i Iran. De mener, at iranske kristne må sikres steder, hvor de kan bede uden frygt for politi og fængsel.

Brev til generalsekretæren

I et brev, som er sendt til FNs generalsekretær, António Guterres, og specialrapportør for menneskerettigheder i Iran, Javaid Rehman, beder organisationerne om, at FN i alle fremtidige rapporter ”inkluderer specifik henvisning til hovedofrene” for brud på tros- og religionsfrihed, inklusive de kristne.

Trosfrihedsorganisationen Article18, som støtter Irans kristne, tog initiativet til brevene. Stefanusalliansen har underskrevet dem sammen med seks andre ngo’er.

Ingen reference til kristne

– Vi erkender, at FN-topfolkene har et bredere fokus på menneskerettigheder og religionsfrihed generelt, og også at specialrapportøren fokuserede specifikt på forfølgelsen af kristne konvertitter i en tidligere rapport. Vi efterlyste imidlertid konsistens i omtalen af hovedofrene for brud på tros- og religionsfrihed i alle rapporter, skriver Article18.

De bider især mærke i, at hverken generalsekretærens rapport om Iran fra maj i år, eller specialrapportørens januarrapport, indeholdt en eneste reference til Irans forfølgelse af kristne, selv om begge i bredere forstand opfordrede Iran til at ”stoppe diskriminering” af religiøse minoriteter.

Bahaier nævnes, men ikke kristne

– Vi glædede os over det faktum, at begge rapporterne indeholdt specifikke referencer til bahaier og gonabadi-dervisher – to andre undertrykte religiøse minoritetsgrupper i Iran. Men vi bad om konsekvent navn på hver offergruppe, inklusive kristne, hedder det.

– I brevet til generalsekretæren spurgte vi videre, hvorfor hans rapport ikke nævnte de aktuelle ændringer tidligere i år til artikel 499 og 500 i Irans straffelov, som vi bemærkede er blevet kaldt et ”totalangreb på religions- og trosfriheden”, og som allerede er blevet brugt i retsforfølgelse af kristne konvertitter.

Irans daværende præsident Hassan Rouhani underskrev i februar disse to tillæg til den iranske straffelov. Observatører frygtede, at disse ændringer ville skærpe undertrykkelsen af ikke-accepterede religiøse minoriteter, inklusive kristne, som er konverteret fra islam.

Den ene ændring kan give op til fem års fængsel for al ”afvigende aktivitet” inden for uddannelse og mission udført af medlemmer af ”sekter”, som ”går på tværs af eller forstyrrer den hellige islamiske lov”.

Bederum for Irans kristne

I et brev til FNs højkommissær for menneskerettigheder kræver Stefanusalliansen og ni andre kristne organisationer, at det iranske regime skal svare på spørgsmålet om, hvor persisktalende kristne kan samles frit. Også dette brev er skrevet i regi af Article18.

FNs højkommissær for menneskerettigheder bliver i brevet bedt om at søge svar fra det iranske regime på spørgsmålet om ”hvor persisktalende kristne kan samles for at tilbede frit uden at risikere chikane og fængsel på baggrund af overdrevne anklager”.

I brevet beder organisationerne også højkommissær Michelle Bachelet om at bede om ”betingelsesløs løsladelse af kristne samvittighedsfanger, som for tiden er fængslet eller i eksil for fredelig udøvelse af deres religiøse tro”, og ”en afslutning af de aktuelle angreb mod husmenighederne, deres ledere og deltagere”.

Persisktalende iranske kristne – både konvertitter til kristendommen og assyriske og armenske kristne, som ønsker at tilbede på nationalsproget – har ikke noget sted, hvor de kan tilbede kollektivt, i strid med både Irans grundlov og international lov.

Fire små kirker tilbage

– Flertallet af persisktalende kirker fra alle kirkesamfund er blevet tvangslukket de sidste år, hedder det i brevet

– Kun fire små [kirker] er tilbage. De holdes under tæt overvågning af myndighederne. Og disse kirker har heller ikke lov til at tage imod besøgende eller optage nye medlemmer, hedder det videre.

I mellemtiden tillader de iranske myndigheder heller ikke kristne konvertitter at komme i de armenske og assyriske kirkesamfund – og disse er desuden underlagt forbud mod at holde gudstjenester på persisk. Dette gøres for yderligere at afskrække konvertitter fra at deltage.

– Dette betyder, at det eneste alternativ, som er tilgængeligt for persisktalende kristne, er at holde gudstjeneste i private hjem, i det, som er blevet alment kendt som ”huskirker”. Imidlertid ser det iranske regime på medlemskab i en husmenighed som en ”handling mod national sikkerhed”, som kan straffes med indtil fem års fængsel.

Samtidig risikerer de kristne, som etablerer eller leder disse husmenigheder, en straf på op til 10 års fængsel. De opfattes nemlig som en ”fare for rigets sikkerhed”.

En højesteretsafgørelse fra 3. november i år giver dog lidt håb for kristnes rettigheder: I en sag om ni konvertitter, der var idømt fem års fængsel, fastslås det, at medlemsskab af en husmenighed ikke gør folk til ”fjender af landet”, skriver Christian Today.

Artikel 18

Enhver skal have ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. … Ingen må udsættes for tvang, der ville svække hans frihed til at have eller til at antage en religion eller tro efter eget valg.

Kilde: FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR).