Det korrekte helvede

Uærlighed. Det er noget af det værste, vi ved. Hvis folk ikke spiller med åbne kort, så mister vi hurtigt tilliden til dem. Derfor røg 3F-chefen Per Christensen også meget hurtigt ud af vagten, da BT i denne uge afslørede, at han havde levet et omfattende dobbeltliv med flere partnere. En ret utrolig historie. Man kan selvfølgelig ikke stole på en leder, som lyver så groft.

Nogle argumenterede for, at man ikke skulle blande privatliv og karriere sammen. For mange var han en populær formand. Han virkede så oprigtig, når han talte. Men alt det betød i sidste ende ikke noget, da BTs afsløringer kom frem. Han havde mistet al troværdighed, for han havde ikke fortalt sandheden.

Jeg har altid haft det svært med folk, som ikke siger tingene, som de er. Folk, der ved hjælp af smil, charme eller bortforklaringer snakker udenom. Du kan ikke helt få et klart svar frem. Man ser det ofte hos politikere, som svarer udenom 3-4 gange på samme spørgsmål. Ofte af taktiske grunde. Det er tåkrummende, og man mister hurtigt tilliden til dem.

Desværre er jeg også selv sådan. Jeg vælger nogle gange den nemme løsning, nemlig at undlade at sige min mening. For fredens skyld, ikke? Man behøver vel ikke altid at sige, hvad man mener – eller? Jeg prøver at lade være med at udtale mig alt for kontroversielt, så jeg undgår misforståelser …

Men hvis du spørger min kone, så vil hun nok sige, at jeg gerne måtte undlade at sige mange flere ting…!

For mit største problem er faktisk, at jeg ofte siger tingene lidt for direkte. Du får så at sige ”overskriften”, og så kan du bagefter læse ”artiklen” og få nuancerne med. Det er ikke altid så smart, det indrømmer jeg. Men jeg har altså svært ved at lade være…

Måske er det derfor, at det går mig så meget på, når præster og ledende kristne i Danmark undlader at sige bestemte ting.

Det er ikke, fordi de siger noget forkert, de siger bare ikke ret meget. Det bliver en tynd omgang forkyndelse.

Man taler måske om tro på Jesus, men ikke om den omvendelse, som det kræver.

Man taler om at være frelst af nåde, men ikke om hvordan denne nåde gerne skulle føre til, at vi giver det videre, frem for at sidde i en hyggelig kirke.

Eller man underviser kun ud fra enkelte udvalgte (og ofte ufarlige) skriftsteder, som de fleste har hørt alt for mange gange osv.

I bibelsk forstand kaldes det at leve af ”modermælk” frem for ”fast føde” (Heb. 5,11). Det er ikke meningen, venner. På den måde ender vi med at blive åndelige spædbørn alle sammen.

Og selvom præsterne har et kæmpe ansvar – og også som lærere vil blive dømt ekstra hårdt (Jak. 3,1), så gælder det ikke kun præsterne. Det gælder også dig og mig. Fortæller og lever vi hele evangeliet? Konfronterer vi vennerne med synd? Adlyder vi Gud mere end mennesker?

Eller undlader vi at påtale uretfærdighed og synd, når vi ser det omkring os – for ”fredens” skyld?

Vi lever i en krænkelseskultur med meget menneskefrygt og politisk korrekthed. Mange ønsker at være pæne og korrekte uden at støde nogen. Det er bare umuligt, hvis du ønsker at følge Jesus! Beklager! Drop det og gør som de første Jesus-følgere gjorde. De vidste, at det handlede om liv og død:

De blev først smidt i fængsel, kom derefter ud ved Guds hjælp, forkyndte så videre uden frygt og blev så igen stillet for det religiøse råd, hvor de med disse ord var meget tæt på at blive henrettet på stedet(!):

” Vi må adlyde Gud mere end mennesker. Vores forfædres Gud oprejste Jesus fra de døde, efter at I havde fået ham hængt op på et kors og dræbt. Ham har Gud nu ophøjet og givet pladsen ved sin højre side, og ham har han gjort til leder og Frelser, således at Israels folk kan få anledning til at vende om fra deres synder og blive tilgivet. Vi kan bevidne alt, hvad der er sket. Og Helligånden, som Gud giver til dem, der vil adlyde ham, bekræfter det.” (Ap.G. 5,17-42)

Wow! Hvilket mod – lige efter at være blevet løsladt fra fængslet. Ingen udenomssnak her. Lad denne frimodighed blive vores i det kommende år. Og husk kærligheden. Når evangeliet bliver forkyndt med både kærlighed og kraft, så er det uimodståeligt.