Frelser Jesus også fra skam?

Skam er ikke kun noget, man finder i traditionelle samfund. Også i det frie og liberale Danmark lever skam i bedste velgående. Begrebet optræder i kirkens salmer og sange, prædikener og bibeltekster, dog uden at det altid bliver forklaret, hvad det betyder. Derfor har jeg set på, hvordan Jesus reagerede, da han mødte en kvinde, hvis liv var styret af skam.

Spørgsmålet om, hvad skam er, bliver stillet af flere og flere, for det er meget relevant at tale om skam i vores samfund i dag.

Både psykologen Krista Bojesen og teologerne Kristian Hjortkær og Mikkel Christoffersen er blandt dem, der de senere år har forsket i skam.

Definition af skam

Psykologen og teologerne definerer skam som det, at ”den, jeg er, ikke svarer til den, jeg gerne ville være eller burde være”. Sagt med andre ord, at real-jeg’et ikke stemmer overens med ideal-jeg’et.

Ideal-jeg’et handler om, hvem man selv føler, man burde være.

Det influeres af alle mulige forventninger fra instanser og mennesker udenfor mig og omkring mig, som fx samfundet jeg lever i, kirken, vennerne, familien, uddannelsen osv.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem real-jeg’et og ideal-jeg’et, vil man let komme til at tro på, at man er forkert, for man lever jo ikke op til forventningerne.

Denne beskrivelse af hvad skam er, at det er følelsen af at være utilstrækkelig eller forkert, fylder enormt meget i vores samfund i dag, men på en anden måde end den gjorde før i tiden.

Skam i forbudssamfund

Hjortkær beskriver det traditionelle samfund som et ”forbudssamfund”, hvor man oplevede skam, når man overskred de sociale normer og traditioner.

Det kunne fx være insisteren på, at bruden skulle bære sort, hvis ikke hun var jomfru ved sit eget bryllup – her er den sorte brudekjole et direkte symbol på skammen over at have forbrudt sig imod de sociale normer.

Skam i handlingssamfund

Det samfund, vi har i dag, beskriver Hjortkær som et ”handlingssamfund”.

Her opdrages vi med, og får hele tiden at vide af vores samfund og kultur, at ”du kan blive, hvad du vil, så længe du kæmper hårdt nok for det”.

Det kan være noget af forklaringen på de mange, der vil være youtubere og influencere, og måske også karakterræset og det, at vi finder vores identitet i vores arbejde.

Skammen træder ind i billedet, hvis man ikke har opnået den success og det mål, man satte for selv, og som man altid fik at vide var noget opnåeligt.

Det er netop her, man let kan komme til at opleve skam. For hvis jeg altid har fået at vide, at jeg kan blive til det, jeg vil, og det ikke lykkes for mig, så må det jo være mig, der er forkert!

Forskellen mellem skyld og skam

Et vigtigt aspekt, vi ikke har berørt endnu, er forskellen mellem skam og skyld. Der er generel konsensus om, at skyld er dårlig samvittighed over en forkert handling, man har begået. Det betyder også, at skyld kan tilgives, og relationen genoprettes derved.

Skam er derimod følelsen af at være forkert, evt. pga. noget man har gjort forkert.

Skam kan ikke sones på samme måde som skyld kan, og hvis skammen opleves alt for slem, er den eneste løsning at fjerne sig fra fællesskabet med andre, fordi man føler sig forkert og derfor ikke føler sig værdig til fællesskab med andre.

…skyld kan tilgives, og relationen genoprettes derved.
Skam er derimod følelsen af at være forkert,
evt. pga. noget, man har gjort.

Man ser mennesker begå selvmord pga. skam, fordi det opleves som den mest radikale måde at ekskludere sig selv fra fællesskabet med andre på.

En kvinde med lav status

Men hvad gør vi så ved vores skam? Og har vi grund til at skamme os?

Svaret på det sidste spørgsmål kan vi bl.a. finde i fortællingen om kvinden ved brønden i Joh 4. Kvinden kommer gående ud til brønden alene ved middagstid.

Hun er højst sandsynligt blevet udstødt at sit samfund, siden kvinder normalt gik ud til brønden sammen, enten om morgenen eller om aftenen, for at undgå dagens varmeste tidspunkter.

Idet hun kommer ud til brønden, møder hun Jesus, der indleder en samtale med hende. Jesus tager hende seriøst, på trods af at hun er kvinde og samaritaner (et folkefærd jøderne hadede). Han regner hende endda værdig til at have en teologisk diskussion med.

Lidt senere i beretningen finder vi ud af, at Jesus kender alt til kvindens skam, uden at han derfor udstøder hende, og netop her har vi nøglen til, hvordan vi skal forholde os til vores skam.

Jesus viser kvinden en respekt og en kærlighed, som hun aldrig havde mødt før. Han ser på hende med kærlige øjne.

Derfor lader hun til sidst vandkrukken stå ved brønden, løber ind til landsbyen og råber til de naboer, hun før prøvede at undgå:

”Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort! Mon ikke han er Messias?”

Evangeliet er ikke budskabet om, at vi skal skamme os. Jesus viser os derimod, at Gud, som har skabt os, elsker os – endda så meget, at han gik gennem ild og vand for at redde os.

Derfor kan vi trygt bringe vores skam frem for Jesus, og fortælle ham om, hvorfor vi føler os forkerte og mislykkede, og vide, at Jesus allerede ved det og stadig elsker os.

Jesus gennemskuer dig fuldt ud og vil dig ikke et milligram mindre af den grund. Husk, at Jesus endda gik ind i korsets skam for at få fat på dig!

En mand med høj status

Når vi læser Bibelen, giver det altid god mening at tjekke konteksten til den beretning, man sidder og læser.

Dels fordi den pågældende tekst kan have nogle elementer i sig, vi ellers ikke havde fået med, og dels for at undgå, at vi kommer til at læse noget ud af kontekst.

Skam kan ikke sones på samme måde som skyld kan,
og opleves skammen alt for slem,
er den eneste løsning at fjerne sig
fra fællesskabet med andre…

Man ser mennesker begå selvmord pga. skam,
fordi det opleves som den mest radikale måde
at ekskludere sig selv fra fællesskabet med andre på.

Lige inden beretningen om kvinden ved brønden kan vi læse om farisæeren Nikodemus, der opsøger Jesus om natten for at tale med ham (Joh 3).

Nikodemus har uden tvivl nydt høj status og anseelse som farisæer og rådsmedlem i Israel på den tid.

Han opsøger Jesus om natten, fordi han er bange for sit omdømme, hvis han blev set tale med Jesus.

Nikodemus anerkender, at Gud er med Jesus, hvorefter Jesus fortæller ham, at ingen kan se Guds rige, hvis ikke vedkommende fødes på ny.

Ligesom Nikodemus kan vi som læsere tænke, at det da er mærkeligt og mystisk sagt af Jesus. Jeg tror, Jesus ville sige til Nikodemus, at han må blive Guds barn, før han kan se Guds rige.

Det, at Nikodemus skal ”fødes på ny”, betyder, at han må finde sin identitet som Guds barn, og ikke som farisæer. Han skal søge at gøre det, der er godt i Guds øjne, frem for i menneskers øjne.

Man bliver Guds barn ved at tro på ham, Gud har udsendt (Joh. 3,16). Det er kun ved Guds nåde, at du kan blive Guds barn, for Guds rige er nådens rige.

At tro sig elsket

Min egen erfaring med alt dette er, at det kan være svært at lade min nye status som Guds barn definere, hvem jeg er. Det kan være svært at ”tro sig elsket”.

Og vi vil stadig møde skam i vores liv, selvom vi er kristne. Derfor tror jeg, at vi har hinanden i det kristne fællesskab, for det at være sårbare overfor hinanden og møde hinanden med tilsvarende nåde og kærlighed, driver skammen på flugt.

Vær sårbar og åben overfor en ven, du har tillid til, find en medvandrer i kirken eller tal med præsten.

For oplevelsen af, at man er elsket af et andet menneske på trods af, at man har åbnet op for ens mørkeste hemmeligheder, kan gøre det nemmere at tro på, at det samme også gælder i forholdet til Jesus.

Og hvis du er i tvivl om, hvordan du møder et andet menneske i skammen, så prøv at gøre, som Jesus gjorde det: anerkend skammen og elsk det menneske, der lider.

Jesu tilgivelse dækker vores skyld, som vi så tit har fået det at vide i protestantiske kirker de sidste 500 år. Men beretningen om Jesus lærer os, at vi heller ikke behøver at skamme os.

Jeg mener ikke, at kirken skal erstatte sit fokus på skyld med fokus på skam. Men skam er et vigtigt emne, også i kirken.

Evangeliet er dybere og bredere, end vi kan fatte, og det kan ikke begrænses til ét begrebspar som fx skyld og tilgivelse.

Evangeliet, det gode budskab, lærer os, at Gud elsker os med en urokkelig kærlighed (Rom 8, 38-39), og at han sendte sin egen søn for at fuldbyrde denne kærlighedsrelation og vinde os over til sig igen.