Troen er en relation – ikke en præstation

Hvad er den kristne tro? Hebræerbrevet svarer os: Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. (Hebr 11,1)

Kristen tro handler ikke bare om at have en mening om noget, men at have tillid til Gud og sætte sit håb til ham.

Tro og håb hænger uløseligt sammen, og alle mennesker håber på noget. I X-factor ser vi mange, som håber at blive kendte og gøre en karriere på scenen. Det er nu slet ikke alle, som har så meget at have det håb i.

Vi mennesker har brug for et solidt og holdbart håb – og det kan intet menneskeligt håb levere.

Alt, som vi kan sætte vore lid til i denne verden, vil på et tidspunkt blive taget fra os. Men Guds ord peger på et håb, som både står fast og rækker ud over dette liv.

At tro på Gud er at sætte sin lid til det håb, Gud giver os.

Troen er en relation

Troen på Gud er ikke en følelse eller en præstation, men en relation. Det handler om afhængighed af Gud. Vi kan ikke frembringe troen i egen kraft.

Gennem ordene om sennepsfrøet og morbærtræet hjælpes disciplene til at indse, at tro ikke er en præstation. Det er ikke min større eller mindre tro, der udvirker noget. Men det er Gud, der virker i og gennem mig.

Disciplene beder om større tro, men Jesu svar viser, at det ikke kommer an på troens størrelse. Det væsentlige er ham, vi tror på.

Det var almindeligt dengang at bruge sennepsfrø som udtryk for noget meget småt.

Det stiller Jesus så op imod morbærtræet, som var et af de største træer i det område, og som også var kendt for at have et meget stort rodnet og blive ret stort og således være næsten umuligt at rykke op med rode.

At Jesus derudover siger, at det skal plantes i havet, viser hvor fuldstændig umuligt dette er ud fra et menneskeligt perspektiv.

Vi fokuserer på os selv

Vi kristne har desværre tendens til at fokusere på os selv og vores tro. Vi har en trang til at stræbe efter en stor tro, som kan gøre os selvsikre og måske også give beundrende blikke i andres øjne.

Men troen på Gud er en relation og ikke en præstation. Troen vokser ikke ved, at vi bearbejder os selv mentalt.

Nej, fordi troen er en relation, så vokser den ved at vi er sammen med ham, vi tror på, Gud.

Gud er vores herre, og vi er hans tjenere, så i samvær med ham og i tjeneste for ham vokser og modnes vores tro på ham, vores tillid til ham.

Den store tro er en tro, som opgiver at søge sin egen ære for at tjene og ære Gud. I Guds rige er succes ikke at bestemme over andre, men at tjene andre – i taknemmelighed for privilegiet i at få lov til at tjene Gud.

At leve i tro er at leve et nyt liv. Et liv, hvor fokus er at leve i nærkontakt med Gud, at vi hører, hvad han siger.

Et liv, hvor det at læse Guds ord, gå i kirke, at gå til nadver, at folde vores hænder i bøn – er en naturlig del af livet.

At tro at have en relation til Gud som hans barn, og som hans barn må jeg leve i nært og fortroligt forhold til ham hver dag.

Vær optaget af Jesus

Vi skal altså ikke være optaget af vores tro, som det var tilfældet for apostlene, men vi skal derimod være optaget af ham, som vi tror på – Jesus Kristus. Ser vi på troen, så svinder den, ser vi på Kristus, så vokser den.

Selv om vi ikke kan se, hvad der ligger foran os, så kan vi i tro på verdens skaber og opretholder gå med frimodighed på hans veje i taknemmelighed over at få lov til at tjene ham.

Og så kan vi glæde os over, at en dag vil det hele blive åbenbaret, og vi får lov til at se det, som vi nu ikke kan se, men håber på. Augustin siger: ”Tro er at tro på det, vi ikke ser, og belønningen for denne tro er at se, det vi tror.”

Amen.

Søndagens tekst: Luk. 17, 5-10

Om tro og lydighed

5 Apostlene sagde nu til Jesus: „Giv os mere tro!”

6 Jesus svarede: „Var jeres tro blot som et sennepskorn, kunne I sige til morbærfigentræet her: ‚Ryk dig op og slå rod i havet!’ Og det ville adlyde jer.

7 Forestil jer, at en mand har en slave til at arbejde i marken eller passe får. Når slaven kommer hjem efter dagens arbejde, mon hans herre så vil sige til ham: ‚Kom her og sæt dig til bords. Nu skal jeg sørge for, at du straks får noget at spise.’

8 Nej, han siger: ‚Tag et forklæde på og lav aftensmad til mig. Efter at jeg er færdig med måltidet, kan du selv tage dig noget at spise.’

9 Siger man tak til en slave, fordi han gør, hvad han har fået besked på?

10 På samme måde med jer. Når I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: ‚Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked på.’”

Teksten er fra Bibelen
på Hverdagsdansk.