Endnu en test

Af Henri Nissen. Ansvarshavende redaktør.

I sidste uge skrev jeg om, hvordan min kone og jeg hurtigt kom over coronaen og efter 11 dage fik et immun-coronapas for 5 måneder. Så vi tog glade til Billund Lufthavn. Jeg skulle til Afrika for at tilse Udfordringens omfattende radioarbejde og filmmission, foruden et børnehjem for forældreløse gadebørn og flere andre projekter.

Min kone tog med for egen regning, fordi vi begge har været missionærer i Cameroun. Og vi overvejer at vende tilbage, når vi går på pension – men ikke for at slappe af. For der er så mange behov, som vi kan hjælpe med.

Men da vi stod ved check-in i Billund kl. 5 om morgenen, fik vi et chok. Vores immunpas var nok til de fleste lande i verden, men ikke til Cameroun! De krævede også en PCR-test.

”Men der er en lille mulighed,” sagde superviseren. ”Falck laver hurtige test her i lufthavnen. Men det er meget dyrt. Det koster 2.000 kr. pr. person!”

Dvs. 4.000 kr. for os. Og der ville være en stor risiko for, at testen stadig var positiv. Vi satte os hen til et bord og indstillede os på, at missionsrejsen gik i vasken. Vi havde allerede flyttet rejsen 3 uger på grund af coronaen. Vi kunne ikke presse mere fravær ind i februar. Så vi accepterede, og supervisoren noterede i systemet, at vores pladser var ledige.

Men når vi kristne er i uoverskuelige problemer, har vi et ekstra mulighed: Vi kan bede. Så det gjorde vi.
Så fik jeg den idé at gå hen til testcentret og undersøge tingene, trods den urimeligt høje pris og risikoen for, at testen ikke var noget værd. Tværtimod. Den ville igen stemple os som smittede.

Det viste sig nu, at prisen ”kun” var 1250 kr. pr. person. Så vi besluttede at tage testen og bad Gud om, at testen var negativ. Tiden var ved at løbe ud, så vi bad damen ved check-in om at udsætte aflysningen i 20 minutter.
Nu ventede vi bare – og bad.

Ding! Lød det på min mobil. Testen var negativ! Nu ventede vi blot på Birthes test. Og i de få minutter, der gik, besluttede hun, at jeg skulle rejse selv, hvis hendes var positiv.

Ding! Hendes var også negativ. Det var et mirakel. Vi skyndte os gennem kontrollen og kom med flyet til Tyskland, Belgien og Cameroun. I Cameroun var der endnu en test ved ankomsten, men den var Gud-ske-tak-og-lov også negativ. Eller var vi blevet sendt i karantæne de 14 dage, indtil vi skulle hjem igen.

Og nu ser jeg, hvor vigtigt det var, at vi kom herned. Men herom senere.