Potentialet i hvedekornet og i os

Jeg ved ikke, hvordan I, som læser dette, oplever dagens tekst. Jo flere gange jeg har læst den i forbindelse med invitationen til at skrive denne prædiken, jo flere nøglevers og udtryk stod frem. Her er der kun spalteplads til et par fokusområder, men det understreger, hvor vigtigt det er, at vi læser Bibelen med alle sanser åbne. Lige pludselig viser Helligånden os noget nyt i en tekst, vi måske har læst rigtig mange gange.

Passagen her handler blandt andet om at turde dø i billedlig forstand, og at i selv det mindste korn er der et kæmpe livspotentiale.

I dagens Danmark bryder vi os ikke om at tale om død. For nogle uger siden påpegede en overlæge på Rigshospitalet, at selv i sundhedsvæsnet kan det være vanskeligt at tale om og acceptere døden som et livsvilkår.

Jesu ord handler ikke om den legemlige død, men om, at der skal ske en proces, for at livspotentialet kan blomstre så godt som muligt og dermed blive til velsignelse for dem, der skal leve af frugten af det potentiale.

Nøjagtig ligesom vi ikke bryder os om at tale om døden som et livsvilkår, så bryder de fleste af os sig heller ikke om at tale om, at for at Helligånden kan udruste os på bedste vis, og det livspotentiale, der er lagt i os som Guds skabninger, kan blive til mest velsignelse, så har vi ind imellem brug for, at noget dør. Listen er ganske givet lang, og fordi vi er forskellige, så vil noget være individuelt, og andet vil vi have til fælles. Er det fx på tide, at vi også i kirken lader egoismen dø?

Mange shopper rundt, når det gælder at finde en kirke, der er rigtig for dem, hvor gudstjenesteformen og præstens måde at prædike på bliver vigtigere, end hvordan menighedens og fællesskabets sundhedstilstand er. Pludselig handler det at gå i kirke mere om min tilfredsstillelse end at være i et fællesskab og yde min del i at tjene Kristus.

Er det på tide at dø fra faste forestillinger om, hvad det vil sige at være kirke? Er det på tide at dø fra vore ofte kulturelt bestemte definitioner af ”dem og os” uanset om det handler om etnicitet, tro, seksualitet, familiemønstre? Er det på tide at dø fra … den enkelte af os kan sikkert føje noget til listen.

For nogle år siden fandt jeg følgende citat: ”Du kan ikke række ud efter noget nyt, hvis dine hænder stadig er fyldt med gårsdagens skrammel”.

Livspotentialet i os

Fordi vi som mennesker er skabt i Guds billede, så har vi som hvedekornet et livspotentiale i os. Når vi i mødet med Kristus hører ordene, som lød til de første disciple: ”Følg mig”, så indbydes vi til at leve et liv, hvor vækstbetingelserne for livspotentialet er optimale.

Det er dybt alvorligt, når Jesus siger: ”Den, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske.”
Citatet her udtrykker det på en anden måde.

”Du skal være villig til at give slip på det liv, du har planlagt, således at du får det liv, der venter på dig.”

Det handler ikke om status og andet i forhold til den gængse opfattelse af livskvalitet, som ofte er forbundet med økonomisk uafhængighed og plads i samfundets rangstige. Det livspotentiale, Gud har lagt i os, forløses kun i mødet med den opstandne Kristus og ved at forstå, at ”Nåden er når alt er tabt at få alt tilbage” som Johannes Møllehave skrev i et digt.

Livspotentialet forløses under de rette vækstbetingelser, og de findes i den treenige Guds nærhed. I dagens tekst udtrykkes det på denne måde i vers 26.

”Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, der skal også min tjener være”.

Søndagens tekst: Joh. 12,23-33

Lignelsen om hvedekornet

23 Jesus sagde til dem: „Nu er det øjeblik kommet, hvor Menneskesønnen skal ophøjes. 24 Det siger jeg jer: Hvis ikke et hvedekorn bliver lagt ned i jorden og dør, så bliver det aldrig til mere end det ene korn. Men hvis det dør, vil det bære megen frugt.

25 Den, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men den, der giver afkald på sit eget liv i denne verden, vil få det liv, som varer evigt.

26 Den, der vil tjene mig, skal følge mig, for min tjener skal være sammen med mig, hvor jeg end er. Og Faderen vil belønne enhver, som vil tjene mig.

27 Mine inderste tanker er i oprør. Skal jeg bede: Far, skån mig for det, der venter forude? Nej, det er jo derfor, jeg er kommet så langt som hertil.

28 Far, vis din storhed!” I det samme lød en stemme fra himlen: „Jeg har vist min storhed, og jeg vil vise den igen!”

29Nogle af dem, der stod omkring ham og hørte stemmen, mente, at det havde tordnet, men andre sagde: „Det var en engel, der talte til ham!”

30 Jesus sagde da til dem: „Den stemme lød ikke for min skyld, men for jeres. 31 Nu er tiden kommet, hvor denne verden skal dømmes. Nu skal denne verdens fyrste smides ud.

32 Og når jeg bliver løftet op, vil jeg drage alle til mig.” 33 Med de ord hentydede han til, hvordan han skulle dø.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk