Jeg lukkede følelsesmæssigt af for min mand

Kære Poul Henning

Tak for fortrolighed. Der er noget i mit tidligere samliv, der piner mig. Vores samliv bestod som regel i, at han tog min hånd. Så vidste jeg, at han ville noget nu. Min mand døde forholdsvis tidligt. Jeg blev en kristen, det blev han ikke. Der var næsten ingen kys og kram. Det seksuelle var helt på hans præmisser.

På et tidspunkt følte jeg mig så forladt og svigtet, at jeg lukkede af for ham. I de sidste 15 år af vores ægteskab var samlivet ikke fungerende. Nu da han er død, piner det mig. Hvorfor fik vi ikke hjælp? Hvorfor blev jeg så hård? Hvorfor kunne jeg ikke favne ham bedre? Livet er kort. Nu er det for sent at ændre på. Tak for støtte og ører, der lytter.

Kærlig hilsen
Den forladte

 

Kære ven

Det seksuelle er skabt af Gud. Det er smukt og godt, men det er også en følsom størrelse. Salomon skriver i Højsangen, at vi skal fange de ”ræve”, der forhindrer kærlighedsdansen. Det er trist at lytte på din historie. I dag er der mere kultur for at tale om det emne og søge hjælp. Naturligvis har det været svært, at I ikke har haft samme tro, værdigrundlag og livssyn.

Vi skal aldrig generalisere, men følgende billede passer nok godt på jer: At kvinden er som et fyldt klædeskab med alt i spil, og manden som en der trækker en skuffe ud. Det er ofte nemmere for en mand at trække den seksuelle skuffe ud. En kvinde har som regel mere brug for over tid at bygge op og styrke det sensuelle for da at have det seksuelle som et højdepunkt.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Desværre var din mand uopmærksom eller utrænet i at forstå dit behov for nærhed og ømhed. Din beslutning med at lukke det seksuelle ned, skal ses i lyset af mange års svigt fra hans side. Det er forståeligt. Du bærer på mange følelser. Svigtet, ikke forstået, ikke set, forladt og ikke imødekommet. Skyldfølelse over at du lukkede ned, kommer oveni.

Når du har de følelser, skal du se dem som signaler om, at det skal der gøres noget ved. Helligånden har tilladt dig at opleve en bedrøvelse. Når Helligånden sætter lys på noget, skal vi glæde os, også selv om det kan være bedrøveligt. Guds lys ophæver mørket og afslører ”støv i krogene”, men Guds lys kommer altid med kærlighed og tilgivelse i kølvandet. Du må derfor ikke bebrejde dig selv.

I dag er der mere kultur for at tale om udfordringerne i ægteskabet og søge hjælp. Naturligvis har det været svært, at I ikke har haft samme tro, værdigrundlag og livssyn.

Vi gør alle fejl, men er altid i Guds hånd. Vi er i Guds hånd, uanset om vi selv synes, at vi gør det godt eller mindre godt. Helligånden peger på emnet, for at du skal modtage lægedom og fritages for at blive plaget af fortidens fejltrin. Vi er lysets børn. Hvordan kunne Paulus komme videre efter alle hans fejltrin? Han underviser os i Filipperbrevet om at glemme det, der er bagved, og række efter det, der er foran.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Har du, til trods for at det var forståeligt og svært, alligevel brug for at bede om tilgivelse overfor Gud, må du gøre det. Når Gud tilgiver, må du også tilgive. Jeg tænker, at når problemet fortsat fylder i dit sind efter mange år, har du formentlig ikke tilgivet dig selv. Hvis himlen tilgiver, må vi på jorden også tilgive, for ikke at tilgive sig selv er også synd. ”Hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os fra al synd.”(1Joh.1:7)

Jeg vil opmuntre dig til at komme i takt med og modtage Guds kærlighed og tanke, det indbefatter at stoppe med og omvende sig fra selvbebrejdelser.

Kærlig hilsen
Poul Henning