Syv børn i himlen – og syv på jorden

I januar 2018 havde Amy og Chad Kempel syv børn under tre år. Men forinden havde de mistet lige så mange. ”Vi har syv børn på jorden og syv i himlen,” fortalte Chad til CBN News.

Gennem parrets mange år med barnløshed, aborter og spædbørnsdød oplevede de alligevel, at troen holdt. Men det var mange frygtelige dage undervejs.

Hjertesorg – og tro

Da Amy blev gravid første gang i 2012, endte det med en ufrivillig abort. Senere samme år blev hun igen gravid, denne gang med tvillingedrenge. Men drengene Marshall og Spencer blev født efter 22 uger og tre dage den 2. maj 2013 – og de døde begge i løbet af en time efter fødslen.

Parret kom til at opleve endnu fire aborter, men Chad holdt fast i troen på, at det en dag ville lykkes dem at få deres egne børn. Sådan skulle det bare være, fortalte han CBN News.

”Jeg tænker mest, at glasset er halvt fuldt, mens Amy ser det som halvt tomt. Da vi havde mistet tvillingerne, troede hun, det aldrig ville lykkes. Men jeg havde det modsat: Nu havde det endelig vist sig, at vi kunne blive gravide og få børn, og jeg følte bare, at vi næsten var der, og at det bare var meningen, at vi skulle have børn. Vores tanker om livet involverer en familie,” forklarede han.

To børn på to år

I oktober 2014 fik Amy og Chad endelig et barn, nemlig datteren Savannah. Hun blev oven i købet storesøster, da Avery blev født i juni 2016. Og så skulle forældrene bare lige have endnu et barn. Parret måtte dog søge hjælp på en fertilitetsklinik med intrauterin insemination (IUI), før Amy i august 2017 igen var gravid. Men denne gang kom den store overraskelse: det viste sig ved ultralydsscanningen, at der ikke bare var et eller to – men hele fem børn på vej.

Chad blev bange

”I de mange år, hvor vi prøvede at stifte familie, var det et af de øjeblikke, hvor jeg blev bange,” fortalte Chad til CBN News. ”Vi have oplevet alle disse tab. Vi måtte gå på kirkegården for at besøge vore tvillinger. Vi var rædselssalagne, og Amy brød sammen i gråd. Hun havde haft det svært under graviditeten med tvillingerne.

Ville hun nu kunne bære så mange, som vi nu kunne se, tiden ud? Men selv om jeg også var bange, prøvede jeg at støtte Amy. Jeg havde den samme frygt, men samtidig tænkte jeg, at hvis det lykkes, vil vi en dag være omgivet af alle disse børn.”

Lægen anbefalede fosterreduktion

Men parret blev endnu mere chokerede, da de hørte lægens reaktion. ”Lægen sagde: ’I skal ikke være så bekymrede. Så mange fostre vil ikke blive siddende, du vil sikkert tabe nogle af dem’ Han sagde, at vi ikke skulle bekymre os, fordi nogle ville dø!” husker Chad.

Han tilføjer, at lægerne endda opfordrede dem til at abortere nogle af deres ufødte børn for at forbedre de andres chancer for overlevelse.
”De er fuldstændig ligeglade. Det forstyrrer ikke deres nattesøvn at slå babyer ihjel. Den læge pressede på, for at vi skulle vælge fosterreduktion,” forklarer Chad.

”Vi husker det så tydeligt … vi følte, at det var koldt. ”Jeg vil reducere ned til to eller et” – som om vi bare talte om at vælge frugt. Vi gik grædende fra den konsultation. Sundhedspersonalet fortalte os, at det var det, vi skulle gøre. Men vi ville elske babyerne og håbe, at de havde en chance i denne verden. Abort var aldrig en mulighed for os.”

Chad og Amy vidste godt, at det ville indebære en helbredsrisiko for Amy at bære fem børn. Det var med i deres overvejelser, men alligevel troede de, at det kunne lade sig gøre at føde alle fem. Derfor kontaktede de deres præst for at få forbøn og rådgivning.

– Der er risici, men det er ikke en dødsdom, forklarede Chad i samtalen med CBN News. ”Vi ringede til præsten og sagde, at vi ikke ville gøre det [abortere,red.]. Han sagde så: ’Jeg kan ikke tale på Guds vegne, men som jeg forstår det, og som Gud ser det, har du og Amy gjort alt det, I kan for at bringe liv til denne verden, og I ville være de sidste til at prøve at tage det bort fra denne verden.’”

Amy og Chad undersøgte, hvad ”selektiv reduktion” indebærer. De så en video om indgrebet og syntes, at det lignede en henrettelse. – Det er umenneskeligt og ikke til at holde ud at høre om, fastslog Chad, som herefter valgte at lægge sagen i Guds hænder.

Troen holdt gennem ventetiden

”Troen har altid været vigtig for mig. Jeg lagde det i Guds hænder og bad: ’Vi vil ikke gøre det, men nu er vi her, og nu er det hele i dine hænder’,” fortæller Chad, som hver aften bad Gud beskytte deres ufødte børn. ”Hjælp os med at gøre det. Tag dem ikke fra os,” lød hans bøn. Den 11. januar 2018, fødte Amy så tre drenge og to piger – Lincoln, Noelle, Grayson, Preston og Gabriella.

”De blev født efter 27 uger og tre dage, og få minutter efter fødslen fik vi at vide, at de alle var sunde og raske. De var små og skrøbelige, men alle var sunde. Det gav så stor taknemlighed, og hver dag må jeg takke Gud. Gennem al vores lidelse har jeg lært, at der ikke er noget andet, der betyder noget,” fastslår Chad.

Han opfordrer andre par med fertilitetsproblemer til ikke at give op. ”Der er muligheder. Lyt ikke til lægerne, når de ser negativt på tingene. Hvis du tror på det, man ikke kan se, er det her, du skal holde fast.”

Fejrer familien med løb

I maj 2019 flyttede den store familie med syv børn fra Californien til Idaho. Her begyndte Chad at løbe ture med femlingerne for at fejre både dem og Amy, og han har siden sat flere verdensrekorder. I marts løb far Chad et halvmaraton i Oakland, CA, mens han skubbede femlingerne foran sig.

Og han gennemførte løbet, mens mor Amy cyklede ved siden af gennem de 21 km. Ifølge Guinness World Records har Chad med tiden 2 timer og 19 minutter slået rekorden som den hurtigste mandlige løber med en løbevogn.

Familien er det vigtigste

Under alle sine løb bærer Chad et skilt med teksten ”Anything is possible” (alt er muligt). Det fik han lavet, da hans far fik diagnosen leukæmi. ”Jeg bærer det og skubber for hans skyld,” siger Chad.

”Min far fik et slagtilfælde den 14. april. Det er en svær situation. Han overlevede, men han har lang vej igen lige nu. Det er meget udfordrende. Det at sidde der med min far, når han ikke kan tage del i samtalen. Jeg sad bare sammen med ham på Fars Dag – bare for at kunne sidde der og se ham ind i øjnene, hele dagen … der var glæde i hans ansigt.”

Familiemennesket Chad tænker også fremad til den tid, hvor han og Amy bliver gamle og sidder sammen med deres mange børn: ”Der var en forbindelse der, selv om han ikke kan gøre noget praktisk selv. Det er det, jeg håber, mine børn vil føle, når jeg nærmer mig afslutningen på mit liv. De har det godt med det liv, Amy og jeg kan give dem. Vi kan sidde i stuen med alle de minder, vi har fået – og føle glæde ved alle de ting. Det eneste, der betyder noget, er den indbyrdes forbundethed og de relationer, vi har i ivores familie… det er det eneste, der betyder noget,” fastslår han.