Venstre sidebanner eksempel

Advent eller for-jul?

Af Kirsten Krog Cand.mag. Deltidsjournalist i Kbh. for Udfordringen

Butikkerne har allerede et godt stykke tid bugnet med juleting. Ja en tv-kanal har sågar vist daglige julefilm fra sidst i oktober. I de små hjem venter de fleste dog med juleudsmykningen til 1.søndag i advent eller 1. december. Men så tager julerierne også til med julepynt, julebagning, julegaveindkøb, julefrokoster og hvad hjertet ellers kan begære i denne søde juletid. Og det er da hyggeligt! Til gengæld kommer det afdankede juletræ og andet julestads ud allerede lige efter julehelligdagene eller nytårsdag. For så er det jo ikke længere jul – eller er det?

Nej, sådan har det ikke altid været i den kristne tradition, og visse steder venter man da også stadig med at pynte op til jul til selveste juleaftensdag.

Jeg husker et år for snart længe siden, hvor jeg holdt advent og jul i et kloster. Det var helt fremmed for mig med den golde adventstid, som nok blev smykket med en adventskrans, men ellers var en stille tid. Selv juleaftensmaden stod på ludfisk. Men efter julemessen om aftenen brød fejringen ud: Nu var det jul!

For julen begynder først julenat, når Jesus, Frelseren, fødes ind i vores verden. Indtil da er det adventstid: Fastetid og forventningstid!

Ordet Advent kommer af det latinske Adventus Domini, som betyder Herrens komme! Og hvad der kommer, er her jo endnu ikke. Nu kan vi selvfølgelig sige, at dette komme skete for godt 2000 år siden, og siden har vi levet i tiden efter Herrens komme.

Han er hos os! Og det er jo sandt. Men der ligger en værdi i år efter år at leve sig ind i kirkeårets skiften med advent, jul, påske og pinse og særligt dvæle ved det, de forskellige højtider vil sige og give os. For øvrigt ligger der også i adventstiden en forventning om Herrens andet komme – hans genkomst.

Og vi trænger til en opblussen af himmelforventning i den kristne kirke og i den enkelte kristne. Så lad os fejre advent med denne forventning! Men hvorfor gøre adventstiden til en fastetid?

For at gøre plads for den, der kommer! Eller som vi synger i en adventssalme: ”Gør døren høj, gør porten vid! Den ærens konge kommer hid” og senere i samme salme: ”Jeg hjertets dør vil åbne dig, og Jesus, drag dog ind til mig!”

Lad os derfor bruge adventstiden til at udvide hjertes rum for Herren, der kommer! Vente på ham ved at bruge tid sammen med ham. Lade forventningen få lov til lige så stille at vokse i os. Og selvom man måske ikke kan gøre adventstiden til en egentlig fastetid, kan man vente med noget af al juleriet, til det faktisk bliver jul. Så får vi en glædelig jul!