Når kirken søger samfundets fælles bedste

”Det nytter ikke, at kirken synger med i de tabte værdiers klynkekor, men at den i stedet bliver medskaber af morgendagens samfund… Opdraget for kirken er ikke passiv pessimisme, men aktiv deltagelse og engagement” s.157

Jesper Oehlenschläger, der i dag er udviklingsdirektør i Samfonden, tidligere efterskoleforstander og præst, har skrevet en bog med udgangspunkt i de elskede vers fra kapitel 29 i Jeremias’ bog:

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren.

Jeg vender jeres skæbne og samler jer fra alle de folk og fra alle de steder, jeg fordrev jer til, siger Herren; jeg fører jer tilbage til dette sted, som jeg førte jer bort fra. Vers, som har lydt til trøst og opmuntring for generationer af kristne. Men det lille udpluk af kapitlet står ikke alene i Jesper Oehlenschlägers bog:

”Byens lykke – Når kirken søger samfundets fælles bedste”. Han tager fat på resten af kapitlet, som taler om, at jøderne, som var ført i ufrivilligt eksil, skulle bygge huse, plante haver og gifte sig med folket, de boede iblandt. Ja, de skulle stræbe efter lykken for den by, de var fremmede i.

Der er tale om en integrationstænkning, som er bemærkelsesværdig, fordi det var en balancegang imellem assimilation – hvorved jøderne kunne miste deres identitet, tro og værdier – og segression – hvor de kunne indrette sig i et parallelsamfund uden ”besmittelse”, men også uden indflydelse på Babylon, som de var ført bort til.

Kirken bør ikke trække sig

Jesper Oehlenschlägers pointe er blandt andet, at der er en parallelitet mellem jødernes situation dengang og den vestlige kirkes situation i dag. Kirken er i en forstand marginaliseret og ikke længere dagsordenssættende i vores del af verden. Der er værdier og menneskesyn, som udfordrer den kristne tro, og kristendommen har ikke automatisk taleret i samfundsdebatterne eller bare ind i de små samfund, familierne og byen.

Og det værste ved det hele er, at det i nogen grad er kirkens egen skyld. Når vi som kristne trækker os tilbage til en position, hvorfra vi kan kritisere det ugudelige uden at involvere os i forandringen, som vi ønsker os, så bliver kirken irrelevant. For den, der blot vil kritisere, får ikke indflydelse.

”Kirken er selv med til at definere sin plads i samfundet; men hvis dens medarbejdere løber i skjul, når nationen rammes af kriser, er den selv med til at understøtte en forståelse af, at kirkens budskab og fællesskaber er en ekstra ydelse, vi kan give mennesker, når de basale behov er dækket” s. 148

Lys og salt i en sekulariseret verden

Vi skal ikke lukke øjnene for forfaldstendenser, de er der, ikke mindst, når vi ser, hvordan individet dominerer på bekostning af fællesskabet (og byens lykke). Opløsningen af familier, manglende ansvarlighed overfor de svageste i samfundet, identitets- og kønsforvirring og et helt grundlæggende angreb på sandheden som begreb – ja, listen over begrædeligheder kan blive meget lang.

Men, for at bruge et billede fra Jesus selv, vi skal være lys og salt. Og begge dele kræver nærhed for at gøre gavn. Vi sætter lyset i en stage og i et mørkt rum, sådan at det kan gøre en forskel, når det lyser op i dette mørke. Og saltet gør kun gavn, hvis det tilsættes det smagløse.

På samme måde bliver kaldet til kirken i en sekulariseret verden, at bringe evangeliet – som har kant og kan udfordre – i spil, ved at leve iblandt mennesker, som endnu ikke har set lyset. Kirken er den eneste organisation, hvis mission er at arbejde for dem, som ikke er medlemmer.

Vi er i verden, men ikke af verden, som det lød tilbage i 70’erne. Og denne balance minder Jesper Oehlenschläger os om i bogen. Der er noget på spil, for hvis vi ikke besinder os på at være lys og salt, ender vi, ifølge bagsiden af bogen, i en situation, hvor ”Kristendommen i et postmoderne samfund i Vesten er i fare for at blive reduceret til en privat lykkereligion og kirken til afdelingen for de særlige religiøse anliggender”.

Jesper Oehlenschlägers bog er tankevækkende og i øvrigt fyldt med en række eksempler på, hvordan vi i praksis kan arbejde for byens ”Shalom” – Byens lykke.

Jesper Oehlenschläger:
Byens Lykke
169 sider. 199,95 kr.
Forlaget Inspiratio