”Gør, hvad som helst han siger til jer”

”Gør, hvad som helst han siger til jer”. Sådan siger Jesu mor, Maria, til de rådvilde tjenere, der er løbet tør for vin ved bryllupsfesten i Kana. Inden da har hun henvendt sig til Jesus med de simple ord: ”De har ikke mere vin”.

På mange måder er Marias indstilling til Jesus en af de vigtigste lektier for os i denne tekst. Det er nemlig en indstilling, der på alle måder har Jesus i centrum og har fuld tillid til ham. Alt for ofte kan det ske, at vi i bønnen ikke blot henvender os til Jesus med vores ønsker, men også har en meget specifik køreplan i vores hoved for, hvordan Jesus bør eller skal bønhøre os.

Vi kan næsten se for vores indre øje, på hvilken måde Jesus skal gribe ind for at løse vores problem. Men mens vi så sidder dér og venter på bønhørelsen efter vores hoved, så risikerer vi at overse, hvordan Jesus faktisk bønhører os.

Uventet bønhørelse

Måske er du i økonomiske problemer og beder derfor Jesus om hjælp. Du har hørt om andre kristne, der i lignende situation pludselig har modtaget en anonym gave i postkassen. Hvem ved, måske er det også sådan, Jesus vil bønhøre dig? Ja, måske. Eller måske vil han hjælpe dig på den anden måde.

Måske vil han hjælpe dig ved at vise dig overraskende måder at finde besparelser i din hverdag? Måske er hans vilje ikke en uventet gave i postkassen, men at lære dig nøjsomhed, sådan at du ved afkald og selvdisciplin kan komme ud af krisen? Det er ikke en bønhørelse, der er lige så åbenlys og prangende som det, du havde i tankerne – men det er stadig en bønhørelse! Og det er stadig udtryk for Jesu omsorg for dig.

Jesus får ansvaret

Dette vidste Maria, og derfor er hendes ord til både Jesus og tjenerne, som de er. Til Jesus nøjes hun med at sætte ord på problemet: ”De har ikke mere vin”. Maria kræver ikke, at Jesus skal løse problemet på nogen specifik måde, men hun lukker ganske enkelt Jesus ind i problemet. Så er resten op til ham.

Marias ord til tjenerne viser den samme overgivelse af ansvar til Jesus: ”Gør, hvad som helst han siger til jer”. Maria har ingen anelse om, hvad der skal til at ske. Hun ønsker bare at give Jesus plads til at virke, som han finder det bedst.

Det handler om tillid

Det er vigtigt for os at lære af Maria, for vi har alt for ofte svært ved virkelig at overgive det totale ansvar til Jesus. Vi vil gerne bede til ham, men han skal helst bønhøre os efter vores køreplan. Det er som at tage til lægen med ondt i halsen og have en ensporet forventning om, at lægen bør udskrive en bredspektret penicillinkur.

Når lægen i stedet ”udskriver” et par dage under dynen, bliver man skuffet og føler, at lægen har svigtet. Men i virkeligheden var det mig, der tog til lægen uden egentlig at stole på lægen, men i stedet stole på mig selv. Lægen var blot et redskab til at få tingene efter mit hoved. En langt bedre vej ville være blot at lukke lægen ind i problemet, forklare det så præcist som muligt, og så droppe sin egen køreplan og overlade ansvaret til den person, der er langt bedre uddannet og mere vidende om medicin end jeg.

Meningen med bøn er at sætte Jesus i centrum for vores bevidsthed,
at lære at stole på ham og lade ham virke, som han ser det bedst.

Sætter Jesus i centrum

Sådan må det også være, når vi beder til Jesus. For Jesus er langt mere vidende end selv den klogeste læge. Jesus er alvidende, og derfor vil bønhørelsen langt fra altid blive efter vores hoved. Vi må lære det samme, som Maria lærte tjenerne: ”Gør, hvad som helst han siger”. For det vigtigste ved bønnen er ikke bønhørelsen, men ham, som hører os! Meningen med bøn er at sætte Jesus i centrum for vores bevidsthed, at lære at stole på ham og lade ham virke, som han ser det bedst.

At bede handler ikke først og fremmest om, hvad vi kan få ud af at bede, men at blive knyttet tættere i tillid til Jesus.

Søndagens tekst: Joh. 2,1-11

Jesus udfører sit første mirakuløse tegn

1 To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galilæa.

2 Jesus og hans disciple var også indbudt.

3 Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: „Der er ikke mere vin.”

4 „Lad mig være i fred, mor,” sagde han. „Tiden er ikke inde endnu.”

5 Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: „Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare gøre det!”

6 Der stod seks store vandkrukker i huset, som på grund af de jødiske renhedslove var lavet af sten. De rummede hver ca. 100 liter.

7 Jesus bad tjenerne om at fylde dem med vand. Da de havde fyldt dem til randen, 8 sagde han: „Øs nu noget op og gå hen til den ansvarlige for festen, så han kan smage på det.”

9 Det gjorde de så, og han smagte på vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra—for det var kun tjenerne, der vidste det—kaldte han på brudgommen 10 og sagde: „Man plejer ellers at servere den fine vin først, og senere, når folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?”

11 Det mirakel, som Jesus udførte i Kana i Galilæa, var det første tegn på hans autoritet og magt, og hans disciple troede på, at han virkelig var sendt af Gud.

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk