Evangelist – uanset alder eller kromosomtal
Da corona fik lov til at sætte dagsordenen i nogle kirker og menigheder, startede et ”spontant” tværkirkeligt bønnemøde her i Torshavn. Tidligt indså man, at det at give mere plads til at snakke sammen, gav bønnen ”vinger”. Så disse ”bønnemøder” varer gerne 3 timer – eller mere.
Således var det også påskeaften den 8. april. Dialogen denne dejlige og solfyldte forårsmorgen var bl.a. om tidens bedrøvelige moralske standard, men også om vores enorme ansvar og muligheder som kristne. Centralt i snakken var en historie om Helligåndens ledelse, som nogle af os aftenen før havde hørt i en prædiken.
Prædikanten var fra Sverige og beretningen, som greb os alle dybt, var om et af hans menighedsmedlemmer, Jonathan. Jonathan, som er 11 år gammel, er bærer af et ekstra kromosom 21- dvs. han har diagnosen Downs Syndrom.
En tilfældig dag er Jonathan sammen med venner og lærere i centrum af Uppsala, hvor de skal lære at færdes i trafikken. Pludselig kommer Den Hellige Ånd over drengen, og han begynder højt og inderligt at synge en for lærerne ukendt sang. Sangen var om et 100 år gammelt træ, ”som står i min have”.
Mens Jonathan synger, kommer en kvinde hen til læreren, og med tårer strømmende ned ad kinderne spørger hun, hvorfor drengen står og synger denne sang. Læreren blev svar skyldig og forklarede, at der var tale om et spontant initiativ. Grædende forklarede kvinden derefter sin del af historien:
I flere år havde hun været plaget af depression, og nu havde hun mistet lysten til at leve. Samme morgen, alene i sin lejlighed, bad hun sit livs første bøn. Helt konkret bad hun: ”Gud – hvis du findes der ude et sted, og hvis der er nogen årsag for mig til at leve, giv mig så et tegn på din kærlighed. Få nogen, jeg møder, til at synge min yndlingssang, fra da jeg var en lille pige – sangen om det 100 år gamle træ i haven”.
Nogle timer senere fik hun sin hilsen fra Gud, da hun mødte Jonathan, som stod på gaden og sang hendes ”ønskesang”. Grædende mødte denne syge og trætte kvinde Jesus midt på torvet i Uppsala. Og hun fandt den hvile og fred, som kun Han kan give.
Efter at have mødt kvinden gik de over til Jonathan, og pastoren spurgte, hvorfor han valgte at synge denne sang. Undrende så Jonathan på dem og spurgte: ”Hvilken sang”? Og pastoren fortsætter: ”Hverken før eller sidenhen har Jonathan været i stand til at synge sangen”. That’s Jesus – Halleluja!
Jo, de sidste tider på jorden bliver krævende, det beskriver Bibelen klart. Men vi har en Far i Himlen, som til mindste detalje kender alle menneskers situation. Som i kvindens tilfælde er Han parat med sin overnaturlige hjælp, uanset hvad menneskers behov er. Så vi har ingen grund til at frygte, tværtimod!
Hvis vi som Jonathan er åbne for Helligåndens ledelse, kan vi være Himmelens svar, Guds evangelister, til vores medmennesker.
