Lisbeth udgiver sine digte på Facebook

Når man besøger Lisbeth Møller Uhd Jepsens facebookside, støder man på en næsten uendelig række af digte, der alle er skrevet i samme form og med samme formål.

Som 26-årig blev Lisbeth Møller Uhd Jepsen kristen. I dag er hun 43 år og har både oplevet, hvordan Gud har hjulpet hende igennem svære perioder, og hvordan han i perioder også har fyldt hende med jubel. Tilbage i 2018 fik Lisbeth Møller Uhd Jepsen en hjernerystelse, som hun stadig kæmper med senfølgerne af.

”Siden min hjernerystelse har jeg brugt utroligt meget tid på bøn og lovsang og på at søge Guds nærvær for at holde mit fokus på Jesus,” fortæller Lisbeth, der har oplevet, at Gud har givet hende en kreativitet, som hun ikke tidligere har haft.

En anden måde at være sammen med Gud på

”Jeg har lavet mange billeder, som jeg fik udstillet her i januar, og siden februar er jeg så også begyndt at skrive digte,” fortæller Lisbeth. Hun har ikke det præcise tal på dem, men det er i hvert fald blevet til over 100 digte.

”Det blev en del af min morgenrutine at bruge tid på Gud og skrive et digt. Det har været en anden måde at være sammen med Gud på. Jeg skriver om det, som Gud har gang i, i mit liv, eller om de ting, han er i gang med at vise mig. Det kan også tage udgangspunkt i ting, jeg går i gennem,” siger Lisbeth.

Deler dem på Facebook

Lige siden Lisbeth skrev sit første digt, har hun delt det på Facebook. ”Jeg ved faktisk ikke helt, hvorfor jeg deler dem på Facebook, men det gør jeg altså bare. Jeg undrede mig selv lidt over det i starten, men nu var jeg begyndt på det, og så er jeg bare blevet ved,” siger Lisbeth med et smil. Lisbeth er desuden også overrasket over, at hun i så lang en periode har kunnet blive ved med at fyre det ene digt af efter det andet:

”Guds løfter og godhed holder altid
– også selvom der sker trælse ting”

”Gud har lagt en kreativitet i mig, som jeg slet ikke vidste, at jeg havde,” fortæller Lisbeth, der har fået mange tilbagemeldinger både på Facebook og mundtligt fra folk, som er blevet opmuntret af hendes digte. ”Jeg bliver selv enormt velsignet af at skrive digtene, og jeg bliver helt vildt glad, når jeg hører, at de også velsigner andre.”

Drømmer om himmeljubel

Lisbeth drømmer om, at digtene en dag kan blive udgivet i bogform og har allerede titlen klar:

”Jeg har haft flere ideer i tankerne, men pludselig kom ordet ’Himmeljubel’ til mig, og så tænkte jeg, at det var da egentlig et megadejligt ord – og nyt,” siger Lisbeth og tilføjer: ”Himmeljubel kan betyde flere ting. Det kan være himlen, der jubler, eller mig, der jubler, eller det kan være noget, vi skal have, når vi kommer hjem til Jesus. Det viser, hvad jeg gerne vil med mine digte. Jeg vil gerne pege hen på Jesus.”

Et åndeligt statement

Lisbeth fortæller, at digtene også udspringer af en jubel og taknemlighed over, at hun efter en svær periode har oplevet, at hun har truffet nogle rigtige valg i livet.
”Digtene er også en form for åndeligt statement på, at det er det her, Gud har til mig, og det vil jeg holde fast i. Guds løfter og Guds godhed holder altid – også selvom der sker trælse ting.” ”Hvis jeg selv har brug for en opmuntring, kan jeg godt finde på at vende tilbage til et gammelt digt.”

Gentagelsens glæde

Både i Lisbeths digte og hendes malerier er der gentagelser og ting, der går igen. I digtene er det særligt formen, der er fællesnævneren. Alle digte er skrevet i præcis samme form. De rimer, og der er altid fire linjer i hvert vers. På malerierne, der i øvrigt alle er meget farvestrålende, er der altid et eller flere kors. ”Jeg håber, det er Helligånden, der inspirerer mig – både når jeg maler, og når jeg digter. Måske kan billederne og digtene spille sammen,” siger Lisbeth.

Lisbeth håber, at digtene bliver opfattet på samme måde som malerierne; meget farvestrålende. Lisbeth kommer i Haven Aarhus, der er en del af Apostolsk Kirke i Danmark.

Min gode hyrde, som leder ind i hviletilstand,
hvor ingen uro, frygt og angst os fastholde kan.
Guds fredfyldte nærvær fylder mig med glæde,
hans styrkeord forløser, jeg er fri og kan græde.

Græde lovsyngende tårer, jeg er nu helt sat fri,
fra de åndemagter, som drænede al min energi.
De har holdt mig fanget igennem længere tid,
nu er jeg frifundet og fri – til Herren blir min lid.

Han har lovet at være med og han holder sit ord
han er nær i min tale – i mit hjerte, hvor han bor.
Han advarede og beskyttede fra dødens fælde,
han kan nu mine glædes- og triumftårer tælle.

Jeg priser dig Herre, kun du er min sjæls frelse,
du gir indre lægedom, ny energi og herlig helse.
Fjendens forsøg på at stjæle og bure mig inde
slog fejl – jeg er din elskede, beskyttede kvinde.

Lisbeth Møller Uhd Jepsen, 5. august 2023