Sørines møde med Grundtvig og Kim Larsen

Når man sidder med en bog af Sørine Gotfredsen, kan man være sikker på to ting: Bogen er ”belæst”, men samtidig er den meget personlig. Det gælder, når Sørine Gotfredsen har præsenteret læseren for Søren Kierkegaard, Martin Luther eller Bibelen, og det gælder i særdeleshed i hendes nye bog ”Livskraft. En personlig fortælling om Grundtvig og Kim Larsen”.

Min første reaktion på titlen var, at det da var en lidt særpræget sammenstilling af to personer. Men netop undertitlen ”en personlig fortælling” giver sammenstillingen mening. For det viser sig, at de begge, på hver deres måde – men samtidig med en fællesnævner – har påvirket forfatterens livssyn og forståelse af betydningen af ordet livskraft.

Bogen veksler mellem en videnstung gennemgang af faser i Grundtvigs liv, teologi og virke og en særdeles personlig fortælling om, hvordan Kim Larsen kom ind i Sørines liv allerede fra barnsben og med sin musik og sine tekster fik afgørende betydning for hendes udvikling som menneske. Læseren får her et modigt og bundærligt indblik i en betagelse, som holdt lige til Kim Larsen døde.

Sørine Gotfredsen evner at holde læseren fangen ved at veksle mellem indføringen i Grundtvigs liv og virke og hendes egen historie med Kim Larsen. Som en anden føljeton lades læseren tilbage i spænding fra det ene blik ind i forfatterens Kim Larsen-relation til det andet. Mon hun vil møde ham og få talt med ham?
Hovedpointen i bogen er imidlertid at vise hen til betydningen af menneskets livskraft, ja hun går så langt som at omformulere Korintherbrevets ”Størst af alt er kærligheden” til ”Størst af alt er livet selv”.

Både uafklaret og knivskarp

Efter at have læst bogen står jeg tilbage med oplevelsen af, hvor godt forfatteren skriver – måske bedre end på noget tidspunkt. Samtidig står jeg med en lidt udefinerlig fornemmelse af uafklarethed, som ellers er fremmed for hende. Men måske det mere ligger i hendes gengivelse af Grundtvig end af en manglende afklaring hos hende selv.

I hvert fald flyder begreber som folkeånd, folkelighed og kristentro sammen i en pærevælling, som snarere udvander troen end giver noget til folkeligheden. I andre tilfælde genkender man imidlertid den ”gamle” knivskarpe og klare Sørine. Et eksempel på det uklare findes mod slutningen af bogen, hvor hun om den dobbelte udgang bl.a. skriver: ”jeg tror ikke desto mindre på, at der faktisk sker en opdeling.

Ikke i den forstand, at nogen sendes i himlen og andre i helvede, ikke mellem salighed og evig pine, men en opdeling ifølge Guds retfærdighed, hvor den, der led meget, vil blive givet meget. Mens den, der forsømte meget, vil blive givet mindre” (s. 270). Lidt senere skriver hun imidlertid om Grundtvigs og Kim Larsens endeligt, at hun antager, at de ”har sagt ja til frelsen”, og at hun selv ”bliver i stand til at sige ja til at blive frelst” (s. 278) og derfor vil møde dem i himlen.
Her blandes tilsyneladende ”alles frelse” med en manglende frelsesvished. Det ser ikke ud til at hænge sammen.

Sørine Gotfredsen:
”Livskraft. En personlig fortælling om Grundtvig og Kim Larsen”. 282 sider. 299,95 kr.
Kristelig Dagblads Forlag