Muslimsk aktivist blev ateist. Nu kalder hun sig kristen
Forfatter og politiker Ayaan Hirsi Ali voksede op i Somalia, hvor hun som ung var overbevist muslim. Senere blev hun politisk aktiv i Holland, ateist og fortaler for kvinders rettigheder.
Hendes familie måtte flygte fra Somalia af politiske årsager, og til sidst endte Ayaan Hirsi Ali i Holland. Her begyndte hun at bekæmpe islam på grund af børneægteskaber, omskæring af piger og æresdrab. Men nu går Ayaan Hirsi Ali i kirke hver søndag.
Mordet på Theo van Gogh
I Holland læste Ayaan Hirsi Ali statskundskab på universitetet i Leiden, og hun har arbejdet som oversætter for domstolene og immigrationsministeriet og været forsker ved den socialdemokratiske Wiardi-Beckman Stichting. Senere brød hun med arbejderpartiet og blev meget kritisk over for de negative konsekvenser af immigration og islam i Holland.
Ayaan Hirsi Ali blev opstillet til parlamentet af partiet VVD, som det danske parti Venstre beskriver som deres ”søsterparti”, og hun blev valgt ind i parlamentet i januar 2003. I 2004 skrev hun filmmanuskriptet til kortfilmen ”Underkastelse”, som kritiserer kvindesynet i islam. Samme år blev filmens regissør, Theo van Gogh, dræbt af en islamist i Amsterdam.
Ayaan Hirsi Ali driver nu en stiftelse, som arbejder for kvinders rettigheder, og hun er både skribent og podcast-vært. For nylig har hun i det britiske online medie UnHerd skrevet en artikel med overskriften ”Hvorfor jeg nu er kristen”.
Oplært til at hade jøder
Ayaan Hirsi Ali fortæller, at Det muslimske Broderskab med trusler om helvede fik hende og andre teenagere til at blive muslimske aktivister, der blandt andet krævede, at ikke-muslimer skulle konvertere til islam. De unge blev frarådet at være venner med ikke-muslimer, og de blev oplært til at hade jøderne og forbande dem flere gange dagligt. Det hed sig, at jøderne havde forrådt islams profet, okkuperet moskeen i Jerusalem, og at ”jøden korrumperer hjertet, sjælen og sindet”.
Men denne oplæring var med til at drive Ayaan Hirsi Ali imod ateismen, hvor hun læste ateistiske forfattere som Christopher Hitchens og Richard Dawkins.
Nu er hun så blevet bevidst om, at Vesten er truet af tre ting, nemlig 1) Autoritære stormagter som Kina og Rusland, 2) Global islamisme og 3) Woke-ideologien.
”Den jødisk-kristne tradition kan hjælpe Vesten”
Ayaan Hirsi Ali mener nu, at hverken militærmagt eller økonomi er i stand til at beskytte den vestlige civilisation mod disse trusler. Ateismen er for svag og splittende, og den liberale verdensorden kan heller ikke forene Vesten, skriver hun. Det eneste troværdige svar er for hende at se, at man opretholder den jødisk-kristne tradition.
– Jeg har vendt mig til kristendommen, fordi jeg har konkluderet, at et liv uden åndelig trøst er uudholdelig – næsten selvdestruktivt. Ateismen kan ikke svare på det simple spørgsmål: Hvad er meningen med livet? forklarer Ayaan Hirsi Ali, som nu går i kirke hver søndag.
– Med mindre vi tilbyder noget meningsfyldt, frygter jeg, at vor civilisation vil fortsætte med at gå i opløsning. Heldigvis behøver vi ikke lede efter en new-age-blanding af meditation og mindfullness. Kristendommen er alt det, vi har brug for. Jeg har fortsat meget at lære om kristendommen. Jeg lærer lidt mere hver søndag. Men jeg er kommet frem til … at det er en bedre vej til at møde alle de udfordringer, livet byder på, end det, som islam eller ateisme kan tilbyde, forklarer Ayaan Hirsi Ali i UnHerd-artiklen.
Kontakt til Venstre-folk i Danmark
Den 20. november 2004 modtog Ayaan Hirsi Ali partiet Venstres frihedspris for sit arbejde for ytringsfrihed og kvinders rettigheder. På dette tidspunkt var hun udsat for trusler, så først et år senere mødte hun den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, som hun tidligere havde rost for håndteringen af Muhammed-krisen.
I 2005 kom Ayaan Hirsi Ali på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden, og i august 2005 fik hun ”Demokratiprisen” fra Sveriges liberale parti.
