Mama Maggie: Hun finder Gud i fattige og affald og føler sig rig

Den norske præst, salmedigter og forfatter Eyvind Skeie har netop besøgt Danmark sammen med Egyptens svar på Mother Teresa, Mama Maggie. Det skete i anledning af, at Eyvind Skeies bog ”Mama Maggie – en fortælling fra Egypten” nu udkommer på dansk.

Bogen er en biografi, der fortæller historien om den egyptiske rigmandsdatter Maggie Gobran, der vokser op i et overklassehjem i Kairo, bliver gift med drømmemanden og mor til to. Hun arbejder som universitetsprofessor, da hun får tilbud om at blive partner i et velrenommeret firma. Men mødet med fattige affaldssamlere på affaldsbjerget Moqattam i Kairo får hende til at indse, at hun kunne forspilde sit liv i rigdom og luksus.

I stedet opsøger hun de fattige og møder Gud. Mama Maggie er leder af organisationen Stephen’s Children og har flere gange været nomineret til Nobels fredspris. I biografien fortæller Eyvind Skeie den stærke beretning om et ydmygt menneskes liv og kald til at tjene de allermindste. Samtidig giver han et spændende indblik i Egyptens historie og landets koptiske minoritet.

Den norske præst og salmedigter Eyvind Skeie har skrevet bogen om Mama Maggie. Foto: Wikipedia

Eyvind Skeie husker tydeligt, da han mødte Mama Maggie første gang i 2007. Det var på affaldsbjerget i Egyptens hovedstad Kairo, hvor primært koptiske kristne arbejder og lever af affaldet fra 22 millioner indbyggere.

“Vi var to nordmænd, som besøgte et skur bygget af affald, hvor der boede en børnefamilie. Pludselig kommer en dame ind. Hun knæler ved døren og nærmest kryber hen mod børnene og gør sig lavere end dem. Derpå vasker hun hvert barn og tager dem op til sig i en stor omfavnelse. Hun hvisker noget i deres øre.
Da vi kommer ud af huset, spørger jeg hende, hvad det var, hun hviskede. Mama Maggie svarer: “Du er er smuk, jeg elsker dig og vil gøre alt for dig”. Jeg oplevede det som en slags gudstjeneste. Det var en ikke romantisk oplevelse, hvor hun brugte børnene som en slags ikon, men hun laver aftaler, hvor hendes organisation forpligter sig på at besøge børnene, indtil de er 18 år. Hun har 2000 ansatte og frivillige i sin organisation. Siden da har Mama Maggie været en vigtig samarbejdspartner. Hun har en stemme i Norge, som så mange steder i verden.”

Hvad fascinerer dig mest ved hendes livshistorie og hendes arbejde?

”Det afgørende punkt i hendes livshistorie er knyttet til valget om at opgive en stor karriere i erhvervslivet og i stedet give sig selv til at arbejde blandt de allerfattigste børn. Hvad får et menneske til at træffe sådant et valg? Det interesserede mig. Hendes liv både før og efter dette valg er også spændende og interessant. Det ligger også i hendes familiehistorie, som jeg fortæller i bogen. Samtidigt er det heller ikke unormalt inden for den koptiske kristendom, at den ene part i et ægteskab kan vælge at leve en mere monastisk tilværelse og forblive i ægteskabet.”

Hvad er dit hovedbudskab med at fortælle Mama Maggies historie?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Jeg har ikke noget budskab med at fortælle historien ud over det budskab, som Mama Maggie selv står frem med, ikke bare med sine ord, men også i handling. Men hvis jeg selv skulle pege på et budskab, er det betydningen af at leve nær på Jesus. Her hos os lever vi i kirkelige sammenhænge, hvor der er meget diskussion og mange aktiviteter. Men lever vi nær på Jesus, som er troens kilde? Det spørger jeg mig selv om.”

Hvornår og hvorfor begyndte du at interessere dig for den koptiske ortodokse kirke?

“Jeg havde længe været interesseret i hele den ortodokse tradition og havde tidligere også haft en lignende opgave i Aserbajdsjan. Over hele Mellemøsten bliver vi mindet om de historiske kirker, som kan føre sin tidsregning tilbage til kristendommens første århundreder. Den koptiske kirke, med sin cirka 15 millioner kristne, udgør i dag den største kristne befolkning i Mellemøsten. De har en historie med kristendom, som er næsten tusind år længere end vi, der lever i Norden. Det burde interessere os meget mere.”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hvor adskiller den koptiske kirke sig mest fra den nordiske protestantiske kirke?

“Hvis man ser teologisk på det, findes der en del forskelle på den koptiske kirke og de protestantiske kirker, sådan som vi kender dem hos os. En afgørende forskel er, at egyptiske kristne siden år 642, med den islamske invasion, har udgjort en minoritet i deres eget land. Det betyder, at de hver dag må kæmpe for at bevare deres egenart og tradition, som går helt tilbage til aposteltiden. Protestantiske kirker har ofte en kortere hukommelse. Måske kan vi stille det op på følgende måde: Protestanter er ofte optaget af forandring og det som er nyt. Den koptiske kirke, sammen med hele den ortodokse verden, er mere vendt mod tradition og det gamle. Det er en helt anden strategi, ikke bare i mødet med islam, men også med den postmoderne sekulære tidsånd.”

Og hvor er der ligheder?

“Jeg har hørt mange prædikener af koptiske præster og biskopper og af Mama Maggie. Det, som slår mig, er enkeltheden i forkyndelsen og deres fokus på Jesus Kristus. De taler om synd, skyld og forsoning på en måde, som også lavkirkelige protestanter vil kunne genkende. Forkyndelsen er også bibelsk funderet med rig brug både af Det gamle og Det nye Testamente. Denne prædikentradition er helt i tråd med noget af det bedste inden for protestantismen.”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Der er en søgen efter mystik blandt folk i Norden i disse år. Er der noget, vi kan lære af den koptiske kirke?

“Mine koptiske venner siger ofte, at egyptiske kristne har givet tre gaver til kirken verden over. Den første gave er martyriet, villigheden til at betale den allerhøjeste pris for troen. Denne hengivenhed kan inspirere os til at holde fast ved vores bekendelse af troen. Den anden gave er teologien, sådan som den udviklede sig i kirkens første århundrer i Alexandria. Det var en teologi, som indgik i en modig dialog med datidens filosofi og tankeverden, men også den havde fokus på Jesus Kristus, sådan som han fremstår i det bibelske vidnesbyrd. Den tredje gave er klosterbevægelsen, hvor målet er at søge Gud i ensomhed, enten alene eller i et klosterfællesskab med andre. Dette har en stor tiltrækning også på mennesker i dag og er en måde til at forny spiritualiteten på.”

Hvordan repræsenterer Mama Maggie dette?

“Mama Maggie siger, at hun er villig til at blande sit blod med Egyptens støv. Hun ved, at der er en risiko forbundet med hendes arbejde og den offentlige position, hun har. Inden for de sidste par år har hun i nogle perioder hvert år levet i et klosterfællesskab i bøn og stilhed. Men også affaldsbyen, hvor mange af de fattige bor, er et sted hvor hun søger Gud. Hun ser Jesu ansigt i de fattige børns ansigt. Affaldsbyen er hendes ørken, hvor hun møder Jesus.”

Og hvad kan kristne, der lever i et velfærdssamfund, lære af Mama Maggies eksempel?

”Allermest kan vi blive inspirerede til hengivelse og bøn, men også til et liv i tjeneste for andre. Velfærdssamfundet er en god indretning, som bygger på værdier som lighed og retfærdighed. Men det moderne samfundsliv rummer også store modsætninger og kan også indeholde totalitære træk, hvor det enkelte menneske forsvinder. Mama Maggie er et enkelt menneske, som gør en forskel ved at følge en anden stemme end sin egen, Jesu stemme og hans kald til at tjene andre uden forbehold. Dette er noget, vi alle trænger til at forholde os til, både som udfordring og inspiration.”

Titel: Mama Maggie – en fortælling fra Egypten
Forfatter: Eyvind Skeie
Omfang: 408 sider
Pris: 299,95 kr.