Bo mødte Guds kærlighed i soldatertiden

Bo Berentsen, 28 år, uddannet teolog fra Dansk Bibel-Institut i København i 2020, blev i september 2023 indsat som sognepræst i Nyker på Bornholm.

Hans vej til præstegerningen var dog langt fra forudset, da han i 2015 begyndte sin værnepligt i Livgarden.

Drømmen om at være soldat

Da Bo Berentsen begyndte sin værnepligt, brændte han for at være soldat. Han var overbevist om, at dette var hans kald i livet. Han blev dog hurtigt klar over, at det, han havde med sig fra sin barndom, ikke var nok til at bære ham igennem soldaterlivets konstante tryktests. Midt i alt det mødte Bo Berentsen noget stærkere på soldaterhjemmet i Høvelte, som hjalp ham igennem soldaterlivet. To personer, Bjarne Kjær Andersen og Filip Osmundsen, der arbejdede på soldaterhjemmet dengang, gjorde indtryk på Bo Berentsen:

”Særligt deres tro og den måde, de altid havde klare svar på, hvordan troen så ud. Det tog virkelig fat i mig.”

Nedturen og tilflugten til et fristed

En dag i værnepligten ramlede det hele sammen for Bo Berentsen. En bekendt havde begået selvmord, og hans bedste ven var, efter Bos opfattelse, blevet skør og voldsom, så de måtte afslutte kontakten. Dertil mistede han sit basisbælte og skulle aflevere 40 erklæringer på de tabte ting.

”Det var som at skrive ”jeg er idiot” på 40 sider, og min sergent hånede mig. Jeg vidste, at sergenten ikke ville råbe ad mig på soldaterhjemmet. Det er et fristed. Så der ville jeg hen,” fortæller han. På soldaterhjemmet mødte han Filip. De fik en snak om, hvordan det gik i hans personlige liv og i tjenesten. I samtalen fik han et felttestamente, som han kort efter tog med på en feltøvelse og fandt frem i tusmørket under en nattevagt.

Mødet med Guds kærlige øjne

Da han åbnede felttestamentet, skete der noget med Bo Berentsen: ”Da jeg læste Saligprisningerne (i Matthæusevangeliet, red.), følte jeg det som at blive ramt med en stegepande. Den måde, Gud ser på os, er milevidt fra, hvordan jeg selv og verden ser på mig.” Han følte, at Gud lånte ham sine øjne til at se sig selv. Denne nat, midt i en svær periode i værnepligten, blev Bo Berentsen fyldt med glæde og varme ved tanken om, at Gud også så én som ham.

Søgen efter viden om Gud

Efter værnepligten længtes Bo Berentsen efter at udforske sin tro yderligere. Felttestamentet, som han havde fået på Soldaterhjemmet, var hans trygge åndelige kompas. Han havde hørt, at Bjarne og Filip var tilknyttet et missionshus, så han besøgte et tilfældigt missionshus i Hillerød og følte sig straks hjemme. Her havde han samtaler med folk, som med ro i stemmen kunne tale om det, han oplevede som en voldsom tro.

Kort tid efter besluttede han sig for at læse teologi for at finde sine egne fødder i troen. Siden, han flyttede til Bornholm, er han også blevet aktiv som frivillig på KFUM’s Soldaterhjem i Rønne. Bo har stadig felttestamentet og er i dag taknemmelig for, at han fandt hen til soldaterhjemmet midt i sin svære periode i værnepligten og blev mødt med en hidtil ukendt og voldsom åndelighed, som han ikke kunne lade være.