Hjælpearbejdet blev etableret næsten lige så hurtigt, som Rusland rykkede ind i Ukraine

Jonas Holdensen gik i gang med et trosprojekt for at hjælpe krigsramte i Ukraine og erfarede Guds store hjerte for mennesker. Udover at hjælpe flere hundrede ukrainske flygtninge, har arbejdet også været en øjenåbner, der har givet Jonas helt nye perspektiver på tværkirkelighed.

Jonas Holdensen arbejder til daglig som jurist. Han er 38 år, far til tre, er bosiddende i Aalborg med sin kone Elisabeth og er aktiv i Aalborg Frimenighed, og så bruger han det meste af sin fritid på en hjælpeorganisation, han selv har været med til at oprette. I 2005 tog Jonas en international handelseksamen, og som en del af uddannelsen var Jonas et semester i Ungarn.

I løbet af semesteret fik han sammen med en kammerat to invitationer fra to forskellige missionærer i Ukraine. De to kammerater besøgte en frikirke i Tjenihiv i det nordlige Ukraine og deltog også i en kristen konference i Kyiv-regionen. Opholdet I Ungarn og i Ukraine blev starten på Jonas’ store kirkelige netværk. Jonas har siden været meget optaget af at skabe og vedligeholde relationer både indenfor og udenfor Danmarks grænser.

HURT Denmark

Da invasionen i Ukraine fandt sted den 24. februar 2022, var Jonas ligesom så mange andre i chok. Omgående kontaktede han vennerne fra Ukraine for at høre, om de var okay. Derudover tog han kontakt til venner og kirkenetværk i de omkringliggende lande, heriblandt en californisk præst i Moldova. Præsten spurgte Jonas, om han kendte et sted i Vesteuropa, som kunne tage imod ukrainske flygtninge.

Jonas vidste, at de i Moldova havde gjort, hvad de kunne for at tage imod ukrainske flygtninge. Han vidste også, at forespørgslen var meget seriøs og svarede derfor: “Send dem til Danmark, vi har masser af plads.” Derefter opstod ”HURT Denmark” (Help Ukrainian, Refugees To Denmark) i løbet af nogle få dage, idet Jonas tog den konkrete udfordring på sig og fik flere med i foreningsopstarten.

I begyndelsen bestod opgaven i at transportere ukrainske flygtninge fra Moldova til Danmark. Den slags koster penge, og der skulle derfor samles penge ind. Jonas kontaktede Kompas Hotel Aalborg, Sømandshjemmet, som gerne ville hjælpe ved at søge indsamlingstilladelse og stille bogholderi og revision til rådighed for HURT Denmarks indsamlinger.

Flere hjælpebølger

I løbet af det første år blev der indsamlet 156.000 kr. Herudover har forskellige virksomheder og privatpersoner varetaget konkrete, praktiske udgifter. Første hjælpebølge var busture til og fra Moldova, hvor hvert sæde kostede ca. 900 kr. Næste hjælpebølge var book-inger af billige flybilletter fra Polen med satsning på, at ukrainske interne pas samt fødselscertifikat var tilstrækkeligt for få dem ind Danmark, hvilket almindeligvis kræver biometrisk pas.

Et helt fly fra Polen blev også doneret af flyselskabet DAT til at hente ukrainske flygtninge. Trosskridtet lykkedes, hvilket betød, at HURT Denmark kunne hjælpe mange flere ukrainere i sikkerhed i primært nordjyske kommuner. Siden har HURT Denmark hjulpet i alt 400-500 ukrainske flygtninge til Danmark, hvoraf størstedelen fik hjælp i løbet af de første seks måneder.

“Det er svært at stoppe med at hjælpe efter de første 50, når vi har ressourcer og muligheder for det, så hjælper vi alle dem, vi kan.”

Arbejdet ændrer fokus

Da HURT Denmarks pengebeholdning slap op og sidste samarbejdskommune, Aalborg Kommune, lukkede for flygtningestrømmen, tænkte Jonas, at nu var opgaven fuldført, så han overvejede at lukke foreningen. Mens han gik med disse tanker, mødte han nogle forskellige mennesker fra frikirkekredse, som uafhængigt af hinanden opmuntrede ham til at fortsætte arbejdet med HURT Denmark – dog med et lidt ændret fokus.

HURT Denmark fortsatte, og der blev lavet foreningsvedtægter, så foreningen nu hjælper dem, der er sårede og brudte blandt andet i Danmark og i Ukraine.
HURT Denmark har lige været med til at indsamle midler til et kristent børnehus i Ukraines hovedstad Kyev.

Arbejde på tværs af kirker

Jonas havde slet ikke tænkt, at HURT Denmark ville blive så omfangsrigt, men oplevelserne har bevirket, at han på en ny måde har erfaret Guds store hjerte for mennesker. Han har også erfaret, at Guds dagsorden er meget mere vidtrækkende, end han havde forestillet sig. Jonas fortæller, at han, indtil HURT Denmark blev virkeliggjort, respekterede andre kristne, men at han foretrak at samarbejde med den boks af kristne, som han selv tilhørte. Det har ændret sig.

”Jeg har lært igennem dette, at når Gud arbejder, så gør han det gennem hele sin krop. Hvis jeg er en del af venstre overarm på Jesu legeme, hvorfor har jeg så svært ved at arbejde sammen med højre ben?” Jonas fortæller, at projektet kun har kunnet lade sig gøre, fordi mange forskellige mennesker og situationer har spillet sammen. Han har set Guds hånd, Guds ledelse og Guds velvilje over indsatsen i specifikke og konkrete situationer, ligesom han også tydeligt kan se i bakspejlet, hvordan Gud har gjort ham klar til at lede projektet gennem de tidligere livs- og kirkeerfaringer, han har. I projektet her har han samarbejdet med hele kirkepaletten og måske endda mindst med den gruppe, som han i forvejen var bedst kendt med.

“Der, hvor Gud har et hjerte, og der, hvor han vil noget, der arbejder Gud på tværs, og det bliver jeg simpelthen nødt til at acceptere,” siger Jonas.

Mere kirkeligt samarbejde

Jonas fortæller, at han er blevet opmærksom på, at han tidligere nok har været mere snæversynet, og at udgangspunktet med primært at samarbejde med kristne fra sin egen ”boks” har været misforstået.

”Jeg tror, det er nødvendigt med mere kirkeligt samarbejde både på individuelt og kollektivt plan, således at både jeg og vi får bedt hinanden om tilgivelse, hvor vi med ord eller handlinger har set ned på hinanden i andre kristne fællesskaber,” siger Jonas. Jonas beskriver behovet for større kirkeligt samarbejde som at se helheden og at genoprette de dele, som mennesket har adskilt.

“Gud har jo sit hjerte og sin dagsorden, hvor han arbejder gennem hele sin krop, jeg må derfor kigge indad for at se, om jeg accepterer forskelligheden i enheden. Jeg må stille mig selv spørgsmålet: Har jeg talt ned om nogen i den enhed, som Jesu krop i hele verden er?” Jonas er overbevist om, at mange af os har et arbejde at gøre vedrørende enhed, selvindsigt og selverkendelse i forhold til synet på andre kristne.

”Det er ret komisk, at vi kristne insisterer på, at der er en almægtig, alvidende, allestedsnærværende Gud, som kender vore hjerter samtidig med, at vi så fokuserer så snævert på vores eget lokale ”imperium”.

Gud er større end vores fejl

Ligesom Paulus skriver, at han glædes over, at evangeliet bliver forkyndt, selvom det forkyndes med urene motiver, altså for egen vindings skyld, sådan ser Jonas Guds godhed i, at selv vore fejl og mangler kan bringe Gud ære, når vi lader ham komme til.

”I arbejdet med flygtninge og det kaos, der ofte følger med, så har vi som frivillige helt sikkert lavet nogle fejlprioriteringer. Men Gud er lykkeligvis større end vores fejl. Han har udvist omsorg for disse mennesker, selv når vores indstilling og indsatser har været utilstrækkelige. Det er ret befriende,” siger Jonas.