Gud mangler i “Gift ved første blik”
Den 10. sæson af det populære tv-koncept Gift ved første blik, som sendes på DR, er netop skudt igang. Programmet er et eksperiment, der går ud på at matche håbefulde singler med hinanden, som bliver gift ved deres første møde. Parrene bliver matchet ud fra deres baggrund, holdninger og livsindstillinger af en række eksperter. Serien er blevet enormt populær, hvilket er noget af en gåde, da den ikke synes at være en succesformel for langvarig kærlighed. Af de 40 par, der har deltaget i de foregående ni sæsoner, er kun omkring fem stadig sammen.
I denne 10. sæson er de fem par nu blevet gift, og i de kommende uger skal vi følge parrene i tykt og tyndt, og om de kan finde melodien eller ikke. Hvorfor er der så mange af parrene, for hvem ægteskabet ikke lykkedes? For det første kan man spørge, om ikke selve programmets koncept underminerer ægteskabet. Når parrene bliver gift ved deres første møde, er det jo med den indbyggede nødbremse, at de til enhver tid kan blive skilt.
Dette tyder på, at programmet grundlæggende mangler respekt for ægteskabet som institution. I et kristent perspektiv, hvor ægteskabet ses som en hellig pagt mellem en mand og en kvinde, bliver det nu i stedet reduceret til et eksperiment eller en leg. Et af programmets faste indslag er, at parrene mødes ved parterapeuten for at tage stilling til, om de vil fortsætte med at være gift. Det oprindelige ægteskabsløfte var klart betinget; ægtefællen kan ‘returneres’, hvis ikke vedkommende lever op til forventningerne, ligesom en vare købt på internettet. Og denne returret bliver flittigt brugt i programmet.
Men hvorfor er programmet blevet så stor en succes alligevel? Fordi Gud er fraværende, bliver det romantiske forhold dyrket som en religion. Drømmen om den store kærlighed og den eneste ene, der skal realisere os fuldt ud som menneske, afspejler i virkeligheden en længsel efter det guddommelige. Det er vores partner, der skal frelse os, ikke Gud. Men dette lægger et urimeligt pres på forholdet, for parret forventer hver især noget af den anden, som man i virkeligheden kun kan forvente af Gud. Det gør, at ægteskabet er overbelastet fra starten af.
Det romantiske parforhold som erstatning for en kærlighedsrelation med Gud gør mange meget ulykkelige og kan endda ødelægge troen på kærligheden. Af samme grund er det første bud i De Ti Bud heller ikke kærlighed til næsten, men til Herren din Gud.