Hvem er?

Tænk, hvis børnene i vores kirker oplever, at kirken også er deres kirke. Ikke kun en voksenkirke. Tænk, hvis børnene vokser op med en følelse af, at kirke er godt, at Gud er deres far, at Jesus elsker dem og ser dem som værdifulde, uanset hvem og hvordan de er! – så tror jeg, at vi har gjort det godt som kirke. Så er der faktisk en chance for, at børnene vil søge Gud og det kristne fællesskab også som unge/voksne.

Men tør vi give plads til lidt kaos og uforudsigelighed? Jeg hørte for nylig denne oplevelse fra en kvinde, der havde været til nadver, hvor et barn delte brødet ud med ordene ”dette er Jesu lille lam, for dig”. Hun var dybt berørt. Hurra for ledere i kirkerne, som tør inddrage børnene i gudstjenesten. Som børnekirkemedarbejder gennem mange år har jeg haft det privilegium at kunne dele troen med en hel del børn. De har mange gange overrasket mig med deres spørgsmål og især med deres bønner for hinanden.

En oplevelse, som blev helt speciel for mig, var, da jeg havde fortalt børnene om den gode hyrde, og vi efterfølgende gik i gang med en gemmeleg. Børnene spurgte hinanden: ”hvem er?” og jeg forstod først ikke, hvad de mente med dette. Jeg syntes, det var et sjovt udtryk – det mindede mig om Gud, der åbenbarede sig for Moses ved den brændende tornebusk og sagde: ”Jeg er den, jeg er”, men det var nok ikke denne historie, det handlede om.

Tilbage i gemmelegen begyndte jeg efterhånden at forstå meningen med det, børnene sagde; de aftalte, hvem der skulle tælle og altså finde de andre. En hjælpsom pige gav mig en mere uddybende forklaring – for tungnemme voksne…. :”Det er ligesom Jesus: han er den, der ”er”. Det er altid ham, der finder.” Jeg var helt blæst bagover af den prædiken, der opstod midt i en leg. Pludseligt blev det helt konkret og på børne- (og voksen) plan, hvem den gode hyrde er. Og at han ”er”.

Her var et barn, der fangede en vigtig del af Jesus` karakter. Hun kunne udtrykke en tillid til, at Jesus ønsker at lede efter og finde hver eneste af os, som har forvildet sig væk fra ham, som et får, der skal findes af hyrden. Den gode hyrde ER. Her og nu i vores hverdag, ligesom den ”jeg er”, som Moses mødte, er Gud stadig ”jeg er” for mig i dag. Han ”er” der for mig gennem alt, hvad jeg oplever. Han leder og søger og finder, for han er den gode hyrde.