Missionsjubilæum: Efter 30 år er mødet med åndeligt søgende blevet mainstream

For over 40 år siden begyndte Ole Skjerbæk Madsen at blive alvorligt bekymret for de mange åndeligt søgende mennesker, der kom ind i miljøer, hvor der blev praktiseret healing og østlig inspireret meditation, og hvor mange troede på karma og reinkarnation. Han blev jævnligt opsøgt af mennesker fra disse miljøer, der var forpinte og led af angst, og Ole Skjerbæk Madsen, der var sognepræst i folkekirken, så for sig, at flere og flere mennesker ville få alvorlige psykiske og åndelige problemer på grund af den såkaldte new age-bølge, der skyllede ind over Vesten.

”I et stykke tid gik jeg med den bekymring, og så slog det mig pludselig, at vi som kirke selvfølgelig burde være der, hvor disse mennesker var. Det kunne jo ikke være meningen, at de skulle opsøge kirken selv – vi måtte gå ud til dem, der havde brug for os,” siger han. Han var i første omgang tøvende og usikker på, hvad der ville møde ham, og det føltes grænseoverskridende, da han besøgte den første helse- og krop, sind & ånd-messer og de nyreligiøse miljøer.

”Vi var en gruppe, der havde en stand på messen i 1986, og vores tilgang var ret dogmatisk, så derfor mødte vi naturligt nok en vis modstand og mistro. Med tiden gik det op for mig, at vi måtte gå mere nysgerrigt og undersøgende til værks – med reel interesse for, hvad disse mennesker oplevede og længtes efter, og så opstod der med tiden tillid og venskaber, og vi fik mulighed for at give Helligånden lov til at virke i det møde,” siger Ole Skjerbæk Madsen.

Skepsis og frygt for synkretisme

Han er i dag pensioneret efter mange år som missionspræst i I Mesterens Lys, den bevægelse, der blev resultatet af hans kald til at bevæge sig ud af kirken for at møde mennesker med en anden tro. Bevægelsen, som i dag er en del af dialog- og missionsorganisationen Areopagos, kan i dette forår fejre 30-års jubilæum, og efterhånden er navnet blevet slået fast som en anerkendt del af det danske kirkeliv.

”Vi mødte en vis skepsis i begyndelsen fra folk i dele af det kirkelige landskab, der mente, at det var forkert og farligt at gå ind i de miljøer, og som var bange for, at vi bevægede os over i synkretisme, hvor vi sammenblandede kristendom med nyåndelighed. Men det har vi aldrig gjort, og det, tror jeg, har givet respekt med tiden,” siger Ole Skjærbæk Madsen. Han udviklede i 1990’erne en kristen tolkning af tarotkort – med afsæt i en tradition, der med udgangspunkt i en kristen tolkning af den jødiske mystik Kabbala brugte tarot som redskab for åndelig udvikling.

Det blev også opfattet som kontroversielt af mange, men for Ole Skjerbæk Madsen var det en naturlig konsekvens af kristendommens karakter af en oversættelsesbevægelse, der tager farve af de kulturer, den spreder sig i.

”Vi har hele tiden arbejdet med at bruge et sprog,
som ikke er dogmatisk og lukket
og ikke udgrænser mennesker.
Men vi har også været opmærksomme på
at fastholde kristne kernebegreber.”

Ole Skjerbæk Madsen

”Vi har hele tiden arbejdet med at bruge et sprog, som ikke er dogmatisk og lukket og ikke udgrænser mennesker. Men vi har også været opmærksomme på at fastholde kristne kernebegreber,” siger han og nævner som eksempel bevægelsens navn. ”Med betegnelsen I Mesterens Lys henviser vi til Mesteren, Jesus, og til lyset, som er gennemgående i kristendommen. At ordene også bruges i nyåndelige sammenhænge, gør dem jo ikke mindre kristne, men kan åbne menneskers hjerter, så de måske med tiden kan tyde deres erfaringer inden for en kristen forståelsesramme,” siger han.

Reinkarnation – og korsfæstelse

Den tilgang er udtryk for en stærk teologisk forankring samt et valg om at møde mennesker med udgangspunkt i erfaringer i stedet for i dogmer, siger Hans Raun Iversen, pensioneret lektor i praktisk teologi, forfatter og underviser. ”I Mesterens Lys er funderet i solid teologi og i en modig vekselvirkning mellem teologisk tænkning og praktisk erfaring. Det er forbilledligt og har vist sig at være meget frugtbart,” vurderer eksperten, der har fulgt I Mesterens Lys på sidelinjen i samtlige 30 år.

Som eksempel nævner Hans Raun Iversen, at Ole Skjerbæk Madsen en gang mødte en kvinde, som beskrev, at hun i et tidligere liv havde oplevet Jesus blive korsfæstet og endda var blevet korsfæstet sammen med ham. Den erindring fyldte hende med rædsel og gjorde det umuligt for hende at nærme sig kristendommen.

”Ole Skjerbæk Madsen kunne have taget fat i kvindens ide om reinkarnation og modsagt den. I stedet valgte han at knytte an til hendes korsfæstelsestraume, som lå i det, han kaldte hendes ’hukommelsescenter’, og tale med hende om det. Han forklarede hende, at med korsfæstelsen fulgte opstandelsen, og dermed åbnede han et perspektiv for hende, der var langt mere håbefuldt,” siger Hans Raun Iversen.

Ole Skjerbæk Madsen nævner selv, at han på en messe gentagne gange bad for en kvinde, der var vant til at meditere, men ikke havde nogen personlig guds-erfaring. Men efter at hun havde været til forbøn hos I Mesterens Lys gennem flere år, fortalte hun missionspræsten, at hun der oplevede, at Gud nu for hende havde Jesu ansigt.
”Min erfaring er, at hvis vi med bønnen skaber et rum, hvor Gud kan virke, gør han langt mere, end vi kunne forestille os – på overraskende måder,” siger han.

Heling af hjertet

I Mesterens Lys har med tiden udviklet en række aktiviteter og dialogformer, blandt andet helbredelsesgudstjenester, meditationsgudstjenester, måltidsfællesskaber og tilbud om samtaler og forbøn – samt tilstedeværelse på messer inden for ’det alternative’. Fælles for disse tiltag og aktiviteter er et ønske om at møde mennesker i deres længsel, fortæller nuværende leder af I Mesterens Lys, præst og musiker Torsten Borbye Nielsen.

”Vi vil gerne være til stede på en lyttende og åben måde, hvor vi med afsæt i vores tro på Kristus går i dialog med mennesker. Vores udgangspunkt er, som kirkefaderen Augustin udtrykte det, at ’Gud, du har skabt os til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig’,” siger han. På messerne kommer mange mennesker – både udstillere og gæster – hen til den stand, som I Mesterens Lys har, for at få en samtale og blive bedt for.

”Vi har en bønsform, vi kalder ’heling af hjertet’, som vi ofte anvender på messerne. Når vi taler med dem, prøver vi at lytte os ind til, hvad der ligger i den smerte, det håb og den længsel, de giver udtryk for. Disse mennesker viser os stor tillid og deler dybe eksistentielle ting med os, og det kan vi sammen lægge frem for Gud og bede om heling, og vi tror på, at den smerte og længsel ultimativt bliver mødt i Guds kærlighed,” siger han.

Som et af mange eksempler på det nævner han en kvinde, der ikke havde talt med sin far i flere år på grund af et fjendskab mellem dem. Hun opsøgte I Mesterens Lys på en messe og ønskede forbøn for, at hun og hendes far måtte blive forsonet. ”Nogle måneder senere kom hun tilbage og fortalte, at dagen efter messen, hvor vi bad for hende, havde hendes far ringet til hende, og de havde talt sammen og var blevet forsonet. En måned efter var han død, og hun var så taknemlig over, at de havde nået at få den samtale,” fortæller han.

En kæmpe invitation til kirken

I de 30 år siden den spæde start for I Mesterens Lys har udviklingen i samfundet gjort mødet mellem kirken og de åndeligt søgende lettere, mener Torsten Borbye Nielsen. ”Det, der tidligere blev opfattet som meget fremmedartet og til dels farligt, er nu blevet en del af virkelig mange menneskers liv i form af for eksempel mindfulness, yoga og alternativ behandling,” siger han og henviser til den seneste store undersøgelse af danskernes værdier (fra 2017), hvor godt en tredjedel af danskerne er i kategorien spirituelle eller alternativt gudstroende.

”Det er en kæmpe invitation til kirken om at lytte til,
hvilken længsel og hvilke ting der ligger bag disse fænomener.
Hvad er det, mennesker søger, som de muligvis ikke har
noget kirkeligt eller kristent sprog for,
men som vi i mange tilfælde oplever, at de kan finde,
hvis de får lov at møde kirken og Kristus,
uden at det i første omgang handler om dogmatik.”

Torsten Borbye Nielsen

”Det er en kæmpe invitation til kirken om at lytte til, hvilken længsel og hvilke ting der ligger bag disse fænomener. Hvad er det, mennesker søger, som de muligvis ikke har noget kirkeligt eller kristent sprog for, men som vi i mange tilfælde oplever, at de kan finde, hvis de får lov at møde kirken og Kristus, uden at det i første omgang handler om dogmatik,” siger han. Han peger på, at det i samfundet generelt er blevet mere almindeligt at snakke om tro, og det gør samtalen med søgende mennesker lettere.

Desuden vover mange flere præster og menigheder sig i dag enten uden for kirkens mure for at møde mennesker, eller de tilbyder alternative gudstjenesteformer for at imødekomme de ønsker og behov, der findes blandt danskerne. Det kan være yoga- eller meditationsgudstjenester eller samtalesaloner om eksistentielle spørgsmål.

”Vi oplever, at en praksis, hvor mennesker kan gøre sig erfaringer, og som for eksempel kan indeholde stilhed og musik, er meget befordrende. Det skaber en rummelighed, som gør, at mennesker, der måske er lidt skeptiske over for kirke og kristendom, kan være med. Åbne rum, hvor der samtidig er en tydelig orientering mod Kristus,” siger leder af I Mesterens Lys, Torsten Borbye Nielsen.

Livsforvandling

Kombinationen af tydelighed og rummelighed er karakteristisk for I Mesterens Lys. Det mener sognepræst Line Bønding fra Allehelgens Kirke og Sundkirken på Amager. Hun fik kontakt med Ikon (en kirkelig økumenisk forening, der beskæftigede sig med information om og dialog med nye religiøse bevægelser, red.) og det blev afgørende for, at hun valgte at blive præst. I dag arrangerer hun såkaldte identitets- og livsforvandlingsgudstjenester – en liturgisk form, som er udviklet i regi af I Mesterens Lys.

”Jeg havde forsøgt mig med at holde meditative gudstjenester, men der kom meget få til dem. Identitets- og livsforvandlingsgudstjenesterne blev derimod meget hurtigt populære, da jeg sammen med en pensioneret præst, der havde lavet dem i en anden kirke, begyndte at lave dem,” siger hun. Den særlige gudstjenesteform, som Ole Skjerbæk Madsen har udviklet, har mange fællestræk med folkekirkens højmesse, men deltagerne er mere aktive i denne gudstjenesteform, fortæller Line Bønding.

”Menigheden læser bønner sammen undervejs, og til slut går man rundt til forskellige stationer i stilhed og beder en bøn, skriver en bøn, tænder et lys, går op til døbefonten og ser, om der ligger et skriftord, man kan bruge, knæler ved alteret.” Line Bønding mener, at I Mesterens Lys har været forud med at gøre det, som hele kirken nu er nødsaget til – og som flere præster og menigheder også tager fat på – nemlig at gøre døren høj og porten vid, så mennesker lettere kan finde vej ind i kirken.

”Mange danskere finder ikke kirken relevant, selv om de har en længsel efter noget åndeligt. Vi må gøre noget anderledes for at komme dem i møde, og jeg tror især, at det handler om at møde mennesker med færre dogmatiske udsagn og med mere fællesskab og praksis,” siger hun. Hun mener, at I Mesterens Lys lykkes med deres mission, fordi bevægelsens medlemmer står stærkt i deres tro og derfra rækker ud med hjertelighed og åbenhed.

”Troen får krop i dem. De har en frimodighed, når de beder, som virker meget stærk. De hviler i deres tro og har både intellektet og kroppen med på en måde, som jeg ikke så ofte ser i folkekirken, der kan være lidt mere kropsløs,” siger hun.

Uden gumpetung dogmatik

Hun peger også på, at man hos I Mesterens Lys ”ikke finder gumpetung dogmatik, men favnende mennesker, der henter inspiration fra forskellige kirkelige traditioner, og som kan rumme, når folk fortæller om åndelige oplevelser af meget forskellig art.” Hun opfatter I Mesterens Lys som dygtige brobyggere, som har gjort det lettere for blandt andet folkekirkepræster som hende selv at bevæge sig over broen til søgende mennesker.

”De har banet vej for os andre, og jeg tror, at det, de har startet, breder sig, så det efterhånden ikke bliver opfattet som noget særligt eller noget særskilt, men blot som en naturlig del af kirkens dna,” siger hun. Arvid Asmussen, der er lovsangspræst i Silkeborg Oasekirke, har også fået stor inspiration fra I Mesterens Lys, og mødet med bevægelsen har ændret hans syn på, hvad mission er og kan være.

”I Mesterens Lys har som udgangspunkt, at Gud er til stede i alle menneskers liv, og det er grundlaget for overhovedet at begynde en samtale med andre om tro og åndelige erfaringer. Det har jeg taget til mig, og det har ændret min tilgang til mennesker, der ikke opfatter sig som kristne,” siger han.

”Jeg behøver ikke være missionær med stort M og spydspids for noget, Gud vil. I stedet kan jeg være nysgerrig på det andet menneske og i samtalen sætte ord på min tro og gudserfaring og lade det være et spejl for andre, så de kan opdage, hvordan Gud er til stede i deres liv. Det har været frisættende for mig at gå ind i trossamtaler på det grundlag,” uddyber han. Det er i samklang med den mission, Ole Skjerbæk Madsen havde, da han grundlagde I Mesterens Lys.

”Når vi bevæger os ud, manifesterer vi Kristi Legeme. Det, vi gør, skal kunne genkendes som kristent, og dem, vi møder, skal kunne genkende sig selv i det møde. Man kan kun være kirke i mission, hvis man tør være på fremmed grund.”

”I Mesterens Lys har som udgangspunkt,
at Gud er til stede i alle menneskers liv,
og det er grundlaget for overhovedet
at begynde en samtale med andre om tro
og åndelige erfaringer. Det har jeg taget til mig,
og det har ændret min tilgang til mennesker,
der ikke opfatter sig som kristne.”

Arvid Asmussen, lovsangspræst i Silkeborg Oasekirke

I Mesterens Lys

En bevægelse, der blev grundlagt i 1995 af præst Ole Skjerbæk Madsen. Formålet var og er at bygge bro mellem spirituelt søgende mennesker og skabe rum for fælles erfaringer af det guddommelige. Dette gør I Mesterens Lys ved at invitere ind i trospraksisser som bøn, meditation og sang, retræter, gudstjenester og konferencer samt forskellige former for fællesskaber, kurser og konferencer.

I Mesterens Lys har fra begyndelsen været til stede på helsemesser, som f.eks. Mystikkens Univers og Krop-Sind-Ånd, hvor I Mesterens Lys tilbyder samtaler og forbøn. I Mesterens Lys er en del af Areopagos, tidligere Den Nordisk Kristne Buddhistmission.