Hosianna

Jens Olesen er generalsekretær
i Indre Mission og bor i Børkop. Prædikenen kan synges på samme melodi som ”O hjertekære Jesus Krist”
(Den Danske Salmebog nr. 204)Jerusalem var hovedstad,
der holdt man til og blev så glad
af tempelfest og festligt lag
samt af at vente på den dag,
hvor påskelammet minder om
såvel Guds udvej som Hans dom.

For Farao fandt overmand
i Ham, der hjalp sit folk i land,
før bølgerne slog voldsomt ned,
og efterstræberne de led
det nederlag, der taltes om
i hvert et hjem, når påsken kom.

Men i det år, vi hører om,
da hændte det, at Jesus kom
til byen på et æsels ryg,
og folket følte sig helt tryg’-
for Davidssønnen kendte man
som en, der hjælpe vil og kan.

Man råbte højt og hylded’ ham,
der – skjult bag kjortlen – var Guds lam.
Med grenes pragt og kappers flor
blev æselrytteren gjort stor.
Et ”hosianna” klar mod sky,
nu bli’r der fest i denne by.
Vi aner dog den rå kontrast,
og scenen skifter i en hast –
for æslet er jo ingen hest,
og rytteren er fortsat bedst
til magtudfoldelse, hvor splid
bli’r bilagt gennem fred – ej strid.

Mens skuffelsen endnu er gemt
bag folkets fest – og tonen stemt
til jubelråb og stor applaus
mod ham, der rider ganske tavs –
da forekommer det bestemt,
at der er noget, de har glemt.

Hos ham – man tidligt hørte om, sku’
bære skyld og straf og dom –
var kongemagten godt nok stor,
men anderledes end vor jord
sædvanligvis erfarede,
hvor kongers magt huserede.

Et indtog, som vi her har set,
gør kendt, at noget stort er sket. Barmhjertighedens kongesøn
gi’r evigt liv og nådeløn –
han ser, hvem der har hjerterum
for dagens evangelium

For palmesøndags præd’kentekst
har ingen konge højt til hest;
dog i dens ord er nådens røst –
et budskab, som kan række trøst
til alle os, som – selv fortabt –
får fred og glæde overrakt.

Bag tekstens ord og dramatik
der ser vi altså symbolik –
for Jesus han vil gerne ind
i vores hjerter, tanker, sind.
Han ønsker frem for alt på jord,
at vi nu ta’r imod og tror.

Kom, sig det højt og som en bøn:
Drag ind, du himlens kongesøn!
Lad nåden, freden, glæden bo
i hjerter, som med håb tør tro,
at påskens budskab mageløst
gi’r evigt liv og ord til trøst.

I tekstens evangelium
er nådens budskab i en sum:
Han rider ind med god besked
om alt, der venter – og han ved,
at når han dør på bakkens top,
går Paradisets døre op.