Den ængstelige generation

”Generation Z blev den første generation i historien, der gik igennem puberteten med en portal i lommen, der lokkede dem væk fra mennesker i nærheden og ind i et univers, der var spændende, vanedannende, ustabilt og – som det vil vise – uegnet for børn og unge.” s.17

At vokse op på Mars

Forestil dig, at din 10-årige datter en dag komme hjem og glædestrålende fortæller dig, at hun er blevet udvalgt af en visionær milliardær til at være med i hans globale virksomheds ’cutting edge’ eksperiment. Hun skal sammen med en gruppe jævnaldrende leve i en længere periode på Mars. Eksperimentet går ud på at afprøve, hvordan man kan leve der, sådan at det senere er muligt at lave egentlige bosættelser. Måske du bliver lidt bekymret, når du læser, at tyngdekraften er 38% af Jordens, og at der er en række kendte risici forbundet med selv kortere ophold i rummet.

Firmaet har travlt med at være foran konkurrenterne, og de har ikke bevis for forældresamtykke, men siger, at de tror på børnene, når de krydser dette samtykke af på nettet… Ja, det er langt ude, men denne vanvittige forestilling er et billede på, hvad der er sket for generationen af unge, der voksede op med smartphonen, hævder Jonathan David Haidt, som er amerikansk socialpsykolog og forfatter til en række bøger, hvoraf ”Den ængstelige generation” er den seneste.

Til daglig arbejder han som professor i etisk ledelse ved New York University Stern School of Business, men er nok også en af de akademikere, som er nået længst ud med sit arbejde. For at lave et lille sammenligningsgrundlag kan man sige, at han er Svend Brinkmann i amerikansk skala. Da jeg skrev min bog ”Digital Native – hvordan unge finder sig selv på Facebook” for 10 år siden, var ”Den store omkodning” i fuld gang.

Dengang var jeg optaget af, hvordan sociale medier var en slags performancescene, men ingen havde gennemskuet, hvilken fundamental omstrukturering af hjernerne, der var på vej. Det er gået så ufatteligt hurtigt, at på bare fem år (fra 2010-2015) blev smartphonen allemandseje, ja selv de fleste børn under 10 år har deres egen smartphone, som konstant pinger med notifikationer, opdateringer og andre opmærksomhedskrævende features. Og hvad så, kunne man måske spørge? Ja, nu viser det sig, at der er nogle ret store omkostninger især forbundet med, at sociale medier er blevet omnipotente.

Tiden bag skærmen er steget betragteligt, og når man samtidigt stiller de unge spørgsmålet: ”Hvor mange mødes med deres venner dagligt?” finder man måske en forklaring på, hvad denne tid er gået fra. I 2009 var det omkring 40 pct., der mødtes dagligt med deres venner, og fem år senere var tallet faldet til omkring 25 pct. Men det er langt fra den eneste effekt. I gennemsnit får hver ung en notifikation minimum hvert femte minut, og det er derfor ikke nogen overraskelse, at det går ud over nærvær og koncentrationen, når man rent faktisk er sammen.

Sundhedsforskning både i USA, men også på vores side af Atlanterhavet, viser entydigt markante stigninger i statistikker over depression, angst og stress hos de unge i samme periode lige såvel som, at man kan konstatere stigende socialt underskud, søvnmangel, fragmentering og afhængighed. Helt overordnet er det skræmmende – men veldokumenteret – læsning. Der er næppe noget at sige til, at flere og flere skoler (min egen inklusiv) strammer op på allerede eksisterende regler om brug af digitale enheder i skolen. Men når det nu har så alvorlige konsekvenser, at en generation af unge nærmest er på vej til at forsvinde fra den virkelige verden – og det er lidt det indtryk, man sidder tilbage med – ja, så skal der nok mere til end mobilfrie skoler.

Her kommer professorens radikale forslag på banen, og selv om det er møntet på USA, er der noget til eftertanke for os i DK også:

– Ingen smartphones før High School (14-årsalderen)
– Ingen sociale medier før 16-årsalderen
– Mobilfrie skoler
– Meget mere uovervåget leg og selvstændighed

Om det vil være muligt eller ønskeligt at følge anbefalingerne i Danmark, er nok tvivlsomt. Intentionen bag den radikale tilgang er, synes jeg, et væsentligt indspark imod en tendens til at feje den ødelæggende udvikling væk med en resignerende bemærkning som fx ”Det skib er sejlet”. Hvortil Haidt også har en interessant anekdote, der går på, at Titanic havde to søsterskibe, som man foretog visse ændringer ved, således at de sejlede i årevis uden at gå ned. Hvis vi med andre ord er villige til at kæmpe imod det destruktive, kan skuden vendes.

Kollektivets – og religionens – force

Dette opmuntrende budskab finder Haidt, som er erklæret ateist, inspiration til fra religioner og de store filosoffer. Med et citat fra Blaise Pascal (1662), ”Der er et gudformet hul i ethvert menneskehjerte,” beretter han om religionernes styrke: at man er sammen om det hellige, at virkeligheden kropsliggøres, at vi kan lære stilhed, tavshed og fokus, transcendere selvet og gribe naturen i ærefrygt og blive langsom til vrede, hurtig til tilgivelse. Ja, det er faktisk svært at forstå, at denne erkendelse kommer fra en ikke-troende.

”Der er et gudformet hul
i ethvert menneskehjerte,”
beretter han om religionernes styrke

Det er budskabet om, at vi som menneskehed i de stærke kollektive traditioner, lige fra overgangsritualer til fællessang, har en modvægt til den omkodning af kultur og sind, som synes at blæse med orkanstyrke i disse tider. Skibet er ikke sejlet, og fællesskaberne kan værne om den mentale trivsel – igennem fælles fodslag og enige forældregrupper. Det starter meget tidligere, end man måske skulle tro, med en genopdagelse af sociale normer kombineret med teknologiske løsninger (som skaber sunde rammer) og en udfoldelse af ”den virkelige verdens muligheder”, der prioriterer mere leg i skolen og indretning af rum med børn i centrum.

Og således med en blanding af alvorlig bekymring og opmuntring til frimodigt at tale til omstændighederne på troens og traditionernes grundvold, lægger jeg bogen fra mig, mens jeg grunder over dens indhold og hvordan, det kan omsættes til en praksis til gavn for børn og unge og alle os andre.

Om forfatteren:

Jonathan Haidt er professor i etisk lederskab ved New York Universitys Stern School of Business. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. The Happiness Hypothesis og The Righteous Mind samt medforfatter til The Coddling of the American Mind. Han har givet fire TED-talks.