Vi forarges besynderligt lidt over 13 døde kristne om dagen
Det er altså lidt besynderligt, at vi tilsyneladende forarges mere over, at frivillige fodbolddommere bliver fysisk og verbalt overfaldet end over, at 16 millioner kristne syd for Sahara er blevet fordrevet fra deres hjem – som man kunne læse om her i Udfordringen for et par uger siden.
Det er ikke, fordi jeg ikke forstår det, og jeg ved godt, at det handler om nærhed og identifikation, og jeg bliver også selv forarget og vred som de fleste andre, når jeg hører om de tosser, der behandler frivillige dommere på den måde. Det er helt urimeligt. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, at det da er lidt besynderligt, at vi kan skrive om 16 millioner fordrevne kristne, uden at nogen sådan for alvor reagerer på det.
Det er også besynderligt, at vi tilsyneladende forarges mere over, at fem soldater fra FN er blevet såret af israelske soldater, end at der i 2023 i gennemsnit blev dræbt 13 kristne om dagen af muslimer i Nigeria – som man også har kunnet læse om i Udfordringen. Det israelske militær er ret gode til at slå ihjel, hvis det er det, de vil. Det har vi set tydeligt bevis på den seneste tid. Så man må formode, at de bevidst er gået efter at ramme de fredsbevarende FN-styrker uden et særligt stort ønske om at dræbe dem.
Det er mere, end man kan sige om de muslimer i Nigeria, som helt målrettet går efter at slå kristne ihjel. I nogle tilfælde på grund af stridigheder, men som oftest tilsyneladende blot fordi de er kristne. Hvor er den internationale fordømmelse af det blevet af? Måske har den været der, men det er ikke noget, der har larmet ret meget i de danske medier eller på de sociale medier. Det er heller ikke noget, der virker til at fylde helt vildt meget for ret mange kristne i Danmark.
Jeg har stor sympati og beundring for de kristne, der på grund af deres overbevisning ser det som en kristelig pligt at forsvare Israel og fx demonstrere til fordel for Israel, men burde vi ikke i lige så høj grad gå på gaden for de millioner af vores medkristne, som forfølges rundt i verden? Og som ovenikøbet dræbes eller fordrives fra deres hjem. Jeg ved godt, at en enkelt leder som denne ikke gør den store forskel i forhold til at skabe forandring.
Der skal følelser til. Jeg ved også godt, at det sjældent klæder nogen at pege fingre ad andre, derfor vil jeg med det samme indrømme, at fingeren i lige så høj grad peger på mig selv. Men forhåbentlig kan dette være et lille skridt på vejen for nogen – den første påmindelse eller den sidste påmindelse. Vi har nogle trosbrødre og trossøstre, der har brug for vores støtte. Det kan være med bøn, opmærksomhed, humanitær hjælp, politisk hjælp, økonomisk hjælp eller noget helt sjette.Som Paulus siger, hvis en del af legemet lider, så lider resten af legemet også.
