Skal årets hovedtaler erstattes af et barn?
Når der skal planlægges sommercamps eller andre store arrangementer, er det ikke en fuldstændig usandsynlig tanke, at der rundt om bordet bliver sagt eller tænkt noget i retning af, “hvem er den allerstørste taler lige nu, hvilket stort navn vil vi gerne have til at komme og tale hos os?”
Men hvis nu Jesus sad med i lejrudvalget, mon han så ikke nogen gange ville sige noget i stil med, “intentionen er god, men spørgsmålet er forkert”, og måske ville han så foreslå, at vi i stedet for at få en stor kanon til at komme og tale tog et lille barn med op på den store scene, og til de tusindvis af mennesker sagde noget i retning af, at hvis du gerne vil med i Guds rige, så skal du blive som dette lille barn – ja, faktisk kan du slet ikke komme ind i Guds rige, hvis ikke du bliver som et lille barn.
Da disciplene spurgte Jesus, hvem der var den største i Himmeriget, kaldte Jesus et lille barn hen til sig og placerede barnet lige i midten af dem alle sammen og sagde, at hvis ikke de blev som dette lille barn, så kom de slet ikke ind i Himmeriget – og væk var pludselig disciplenes store tanker om sig selv. Ikke et ondt ord om sommercamps og andre store arrangementer, hvor frivillige og ansatte knokler og bruger et hav af timer på at skabe det bedst mulige indhold og de bedst mulige rammer.
Det er vigtigt, at vi taler ind i tiden og taler i et sprog, der både er relevant og forståeligt. Vi skal som kristne forsøge at give svar på alt. Alle behov, alle længsler, al tvivl, al undren, al frygt, alle skuffelser, alle spørgsmål. Alt skal vi forsøge at give svar på og imødekomme, fordi hos Gud har vi alle svar. Gud er svaret og har svaret på alle vores længsler, spørgsmål og frustrationer, men vi kan jo ikke bare sige “svaret er Jesus” eller “du skal bare blive som et barn”, når et knust menneske ikke forstår, hvorfor Gud ikke gør som forventet.
Eller når et menneske er blevet knust af andre mennesker, eller hvis vi synes, at logikken eller videnskaben modbeviser Gud. Derfor er vi nødt til at gøre os umage, vi er nødt til at gøre det bedste, vi kan, for at hjælpe vores næste på vej, vi er nødt til at gøre vores bedste for at vise og videregive Guds kærlighed, men vi må i vores iver efter at gøre det bedste ikke blive så modtagerorienteret, at vi glemmer at tage udgangspunkt i afsenderen.
Godt nok er det en grundregel i al god kommunikation at tage udgangspunkt i modtageren, men når det gælder den kristne tro og Gud, er vi nødt til at ændre den regel lidt og først og fremmest at tage udgangspunkt i afsenderen. Det er fantastisk med kloge og kreative mennesker, der kan formidle den kristne tro på de intellektuelt set mest overbevisende måder og på de mest smarte og tidssvarende måder, men uanset hvor mange ressourcer vi har af den ene eller den anden art, så må vi altid først og fremmest lade os inspirere af Jesus, der var en mester i at gøre det simpelt, og som blandt andet sagde, at:
“Den, der gerne vil med i Guds rige, skal blive som et lille barn”, og som også sagde: “Martha, Martha, du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting – og det er helt ok, men husk, at når alt kommer til alt, så er der kun én ting, som for alvor er vigtigt, og det er at sidde hos mig og lytte til mig – for det er der, du finder det, du søger.”
