Humanismes skygge
Anatoli Ravn
Jeg faldt for nylig over en 20 år gammel artikel fra Kristeligt Dagblad, mens jeg søgte information omkring ulemper af den humanistiske pædagogik, som former alle institutioner i Danmark. Min oplevelse er, at man i Danmark er meget stolt af sin pædagogik, og derfor er den placeret som den højeste autoritet inden for børnehave og uddannelsessystemet. I mange andre lande har man en årelang tradition for såkaldt »moral education« (morallære) i uddannelsessystemet.
For eksempel har det berømte amerikanske universitet Harvard i mange år haft et ’Center for Moral Education’. Den amerikanske moralundervisning har blandt andet bygget på et system, hvor eleverne bliver konfronteret med moralske dilemmaer. (Psykologen Hans Henrik Knoop, lektor ved fra Danmarks Pædagogiske Universitet www.etik.dk/moral/skolebrn-mangler-undervisning-i-moral).
Fordelen for mig, som har boet i tre forskellige lande, er, at jeg har en bredere kulturel ramme, og det har lært mig at være villig til at kigge indad, om det, jeg tror og gør, egentlig er sandt eller bare noget tillært. Jeg tror, at humanisme er Danmarks religion, og pædagogikken er en blanding mellem Biblens standarder og humanismens fordrejning af Guds ord. Derved bliver moral og etik afvandet til, hvad er populært og godkendt, i stedet for hvad er rigtigt og sund!
Det, som gør det svært at navigere i, er, at en del af den pædagogiske forståelse og tilgang i Danmark er baseret på, hvad Gud mener, er sandhedens vej. Til gengæld er lige så stor en del baseret på humanisme, og det viser sig især med det tiltagende moralske forfald i vores samfund. Vores unge har stadigvæk Europas højeste alkoholmisbrug. Vores unge lærer, at alle sexformer, om man er hetro, gay eller en blanding, er rigtigt og sund.
Derudover kan børn få hormonbehandling, hvis de føler, at de er født i den forkerte krop, fordi mennesket ifølge humanismen har ret til at lave alt om, selv biologiske fakta er ikke sandt mere. Derudover er porno ikke et moralsk dilemma, hvor mennesker bliver misbrugt som dyr foran et skærm, det er bare underholdning. Jeg græder foran Gud over, at Danmark er stolt af, at vi var det første land i 1968, som udgav billedporno. Som om det ikke var væmmeligt nok, blev vi det første land, som udgav børneporno året efter. Det tog de kristne 11 års kamp for at ændre den satanistiske lov!
Den 24. april 2025 har vi så føjet endnu en anklage til vores lands lange liste af oprør mod Gud. Det er, at børn op til 18 uger ikke automatisk har ret til at leve, med mindre nogen kæmpe for dem. De stakkels kvinder, de stakkels børn. Gud hører deres gråd og mærker deres smerter. Jeg skriver ikke dette læserbrev, fordi jeg er mismodig, men fordi det, der sker, igen minder mig om, at mennesket uden Gud er støv. Man skader sig selv og hinanden på så mange måder, når vi vælger at være vores egen gud.
Derudover vil jeg opfordre andre kristne i landet til ikke at tie stille om det, der rører dem i ånden. Men vigtigst af alt, til at bede meget mere, for det er kun Gud, som kan ændre de forhærdede hjerter og forny sind, sådan at mennesker igen vil vandre i fred med Gud og andre. Danmark skal igen lære at sørge over de ting, der smerter Guds hjerter. Så græd Danmark!
