Iris Dampe er sangskriver og drømmer om at videregive sin passion til unge

”Jeg kan godt lide at sige noget i sangene med få ord, så mine sangtekster er med tiden blevet enklere og mindre teksttunge. Det har været en proces for mig også at spille sangene for andre, fordi de er personlige. Når jeg har spillet dem for andre, bliver de ofte rørt af sangene, hvilket har gjort det lettere for mig.”

Iris Anna Dampes interesse for sangskrivning begyndte i det små på Mariager Højskole for cirka ti år siden. Inden da havde hun skrevet dagbog, kort, hilsener og digte, Hun var altså vant til på at omsætte sine tanker til ord. Det er sandsynligvis også noget af grunden til, at hun synes, at sangskrivningsprocessen er berigende. Sangskrivningen tog for alvor fart, da hun på diakonhøjskolen i Aarhus fik for vane at spille guitar og øve sig i det.

”Jeg synes, det var ret svært at spille guitar, men lånte diakonhøjskolens klassiske guitar. Jeg lærte nogle meget simple akkorder og sange, og jeg nød at sidde og spille guitar for mig selv.”

Sangskriverværksted

For at træne og udvikle sangskrivningsgaven, som Iris tænker, at Gud har givet hende, har hun været på forskellige kristne kurser i lovsangsskrivning. Der hvor hun oftest er at finde, når det gælder sangskrivning, er dog i Aarhus sangskriverværksted (ÅSV). På foreningens hjemmeside står der: ”Aarhus sangskriverværksted – Danmarks største sangskriverfællesskab”. Siden 1998 har Aarhus sangskriverværksted været et samlingspunkt for sangskrivere i Aarhus, Danmark og Europa.

En oase af kreativitet og mangfoldighed, drevet af frivillige ildsjæle med udgangspunkt i sangskrivningens håndværk. I ÅSV kan man mødes fire gange om måneden enten til sangskrivningsværksted eller på en café med åben mikrofon, hvor man optræder med en eller flere af sine sange. Til sangskrivningsværkstederne er det ofte en mindre gruppe på 4-6 sangskrivere, der mødes. På caféaftenerne, som foregår på to andre caféer i byen, er der nogle gange op til 30 sangskrivere.

Når Iris primært skriver sine kristne sange i en ikke-kristen sammenhæng, er det, fordi hun synes, det er et dejligt fællesskab at være med i. Hun har oplevet det nemt at dele sine kristne sange der. ”Når man skriver sange sammen eller får feedback på sine sange, og også hører andres sange, får man et stort indblik i hinanden. Sangene er personlige, og man gør sig åben og sårbar ved at lukke andre ind i den kreative proces.”

”Når man skriver sange sammen…,
får man et stort indblik i hinanden.
Sangene er personlige, og man gør
sig åben og sårbar ved at lukke
andre ind i den kreative proces.”

Det er måske også en af flere grunde til, at Iris hurtigt følte sig som en del af fællesskabet. ”Det er ikke så tit, jeg oplever så megen åbenhed i en gruppe med stor forskellighed i alder, og hvor man er i livet. Jeg vil hellere end gerne dele Jesus og de sange, jeg skriver, med andre på en måde, som jeg virkelig selv nyder.”

Troen på Jesus er en naturlig del af Iris’ liv

Iris er vokset op i en familie, hvor troen på Jesus har fyldt i hverdagen. Hun har fire brødre og er selv den midterste i søskendeflokken. Hun har troet på Jesus, så længe hun kan huske og nyder at tale om tro. De sidste ti år har Iris generelt erfaret en naturlig åbenhed for at tale med andre om den kristne tro. ”Jeg er i tvivl om, hvor meget af det, der handler om, at jeg selv føler det naturligt at tale om min tro. Jeg går gerne ind i samtaler om tro, der hvor det opleves naturligt for mig.”

Både kirken og det kristne fællesskab generelt har en stor plads i hendes hverdag. Det betyder, at hun som en selvfølgelighed ofte fortæller om, at hun var til gudstjeneste. Når hun i samtale med ikke-kristne præsenterer noget, der er en del af hendes hverdag som kristen, afventer hun som oftest, om den anden spørger yderligere ind til det. Hvis vedkommende gør det, snakker hun som regel videre om troen.

Guds ledelse i studievalg

Iris arbejder som pædagog i en børnehave. Hun går med et kors i halskæden, hvilket både børn og voksne jævnligt spørger til. Iris har og har altid haft forskellige interesser og ting, som hun oplever, hun er god til. Derfor overvejede hun blandt andet at studere fransk eller at uddanne sig som folkeskolelærer. Hun tog også en frikirkelig teologiuddannelse på Mariager Højskole. Hun valgte pædagoguddannelsen på diakonhøjskolen i Aarhus, fordi hun oplevede, hvad hun beskriver som Guds klare ledelse i forhold til valget.

En nat i november 2015 på højskolen i Mariager havde Iris en usædvanlig oplevelse. Hun vågnede og kiggede på klokken, den var 4. Hun husker oplevelsen, som var det i går. Hun havde meget intense tanker om, at hun skulle flytte til Aarhus. Iris fortalte ikke nogen om sin natlige oplevelse, men tankerne om Aarhus var vedholdende, og de varede hele dagen. Hun bad om forbøn, fordi tankerne fyldte meget for hende.

Fra forskellige sider og på forskellige måder bekræftede Gud – samme dag og senere – at det var hans vilje for hende. ”Det var overhovedet ikke det, jeg selv havde tænkt, så jeg brugte noget tid på at komme overens med tanken om at flytte til Aarhus. Jeg havde tænkt og regnet med, at jeg skulle tilbage til København, hvor min familie bor.”

Sangskrivning som pædagogisk redskab

Det var i Iris’ fritid, mens hun gik på Diakonhøjskolen, at hun begyndte at lære sig selv at spille guitar. En kompetence, der satte skub i udviklingen som sangskriver. Det kan være en lang proces at skrive sange. Nogle af de første sange, hun skrev i 2018 og 2019, er først ved at være færdige nu. Der er også en stor bredde i, hvad man vælger at skrive om. For Iris er processerne berigende, og hun får bearbejdet sine følelser.

Da Iris gik i folkeskolen, blev hun mobbet. Hendes lærer udfordrede hele klassen til at skrive et digt om mobning. Efterfølgende satte klasselæreren melodi til digtene, som også blev brugt både i en musical på skolen og i et kor. “Det var min første oplevelse med sangskrivning som pædagogisk redskab.” Iris har bearbejdet traumerne gennem samtaler og oplever sig i dag ikke begrænset af mobningen fra dengang.

Det ligger Iris på hjerte, at børn og unge har relationer med voksne, som er nærværende og opmærksomme på, hvad de går igennem. Relationer, hvor der er en høj grad af fortrolighed og tillid, så børn og unge ikke går helt alene med deres tanker, følelser og overvejelser om nutiden og fremtiden. I den forbindelse har Iris tænkt en del over, at sangskrivningen har givet hende rigtig meget. Hun har også oplevet en pige på 8-9 år, som skrev og optrådte med sin egen sang.

“Det opmuntrer mig meget,
når jeg har skrevet og delt
en sang, som andre bliver berørt af.
Når lytterne kan genkende de
svære følelser, som jeg skriver om.”

Noget af det, som Iris tænker, at sangskrivning som kreativ proces kan bidrage til, er styrkelse af både selvtillid og selvværd, Sangskrivningen er en måde at udtrykke og bearbejde følelser, og når man deler noget personligt og sårbart og får positiv feedback på det, vil det styrke selvfølelsen. Skriver man sange sammen med andre eller modtager andres feedback i skriveprocessen, kan det styrke evnen til at samarbejde med andre.

Derfor ønsker hun at lave workshops for fx efterskoleelever, der har en kreativ linje eller interesse for at synge og skrive musik. Hun vil gerne ud til såvel kristne som ikke-kristne efterskoler.
Efter Iris begyndte at skrive sange, er hun vokset i at turde mere, både inden for sangskrivning og helt generelt på andre livsområder. Hun har fået mere mod. For hende har det været positivt at dele noget, der er personligt og sårbart, med andre.

“Det opmuntrer mig meget, når jeg har skrevet og delt en sang, som andre bliver berørt af. Når lytterne kan genkende de svære følelser, som jeg skriver om. Når jeg oplever dét, bliver det generelt nemmere at være helt åben om mit liv.” For Iris er det også vigtigt at være bevidst om, at man, når man skriver sange, selv kan vælge om man vil skrive om Gud eller ej. Sange, som man selv skriver, kan hjælpe med at bearbejde forskellige følelser, og sangene er et kreativt udtryk med plads til fortolkning hos lytterne.

”Nogle gange får andre noget ud af sangene, som jeg ikke havde tænkt, og det, synes jeg, er dejligt. Jeg husker særligt en episode med en fyr, der kommenterede meget positivt på den sang, som minder mest om en lovsang. Han fortalte mig, at, han synes, det var den bedste af mine sange, og at han håbede, at jeg ville spille den igen til min næste koncert.”

Temaer og øvelser

Iris skriver blandt andet om Guds kærlighed på forskellige måder. Om at være et sårbart menneske og det svære ved at være menneske. Hun tror og har også erfaret, at når hun spiller sine sange, åbner det ofte gode samtaler. ”Hvis man ved at bruge ord kan male et billede for tilhørerne, kan sangen og ordene tolkes af dem, der hører sangene.” Når Iris har skrevet sange med andre, bliver hun også inspireret.

Med et smil på læben fortæller hun om en samskrivningsoplevelse, hvor hun sammen med en anden pædagog skrev om, hvordan det føles altid at være det barn, som bliver hentet lige inden lukketid. Det var en sangskrivningsøvelse med forskellige benspænd – altså retningslinjer i øvelsen, som rammesætter skriveprocessen. Sådanne øvelser bruges for at udfordre og udforske sangskrivernes kreativitet.

”Jeg drømmer om at give noget af det videre, som jeg selv har erfaret. Jeg vil gerne undervise unge i sangskrivning og afprøve forskellige tanker og ideer med elever. Det kan både være enkeltstående dage eller forløb over flere gange. Sangskrivning egner sig godt til at lave sammen i en workshop. Efter workshoppen kan man arbejde videre med sangene individuelt eller i grupper. Det er også dejligt, hvis man kan få indspillet sangene.”

Koncert og nye ideer

I forbindelse med Aarhus Festuge arrangerede Iris sammen med flere fra Haven Aarhus en begivenhed for sangskrivere. Der var mulighed for spisning og åben mikrofon, hvor man kunne dele sine sange. 25-30 deltog i arrangementet. Hun planlægger at gentage succesen til næste års festuge. Inden da er det hendes plan at koordinere flere lignende arrangementer. Iris drømmer om at få plads til at prøve sangskrivningsværkstedstanken af og at kunne give passionen for sangskrivning videre.

Om hun kommer til at leve af det eller ej, ved hun ikke, men hun vil gerne erfare, hvordan det er at videregive det, som hun brænder for. Iris er en del af den apostolske kirke, Haven Aarhus, hvor hun blandt andet medvirker som lovsangsleder. ”Gud har givet mig en gave, som jeg tror på, det er vigtigt, at jeg bruger og giver det videre, som jeg brænder for,” slutter Iris smilende.