Kom sikkert frem

2026 startede op med frost og snelandskaber – smukt, men besværligt trafikmæssigt. DMI har været min mest brugte app de pågældende dage, da der var store geografiske forskelle i hvor meget sne, der var faldet, og hvilke varsler, der var gældende i de forskellige områder. Lige så smukt sneen er, lige så besværlig, synes jeg, det er at skulle køre i sneen.

Jeg kørte tidligt om morgenen. Aftenen før havde der været varsel om, at man frarådede al unødvendig udkørsel i området. Min mand, der var i Irland, ringede, inden jeg skulle køre, og sagde, at jeg skulle huske at køre forsigtigt og komme sikkert frem. De store veje var ryddet, men på alle de mindre lå der stadig meget sne. Trods rydning var der dog også strækninger, hvor sneen havde føget vejen til igen, og der lå små snedriver. Det betød, at jeg måtte holde øjnene fokuseret på vejen, da ændringerne kom uden forvarsel.

Imens jeg kørte, stod solen op i den smukkeste farvepalet. Hvis jeg ville nyde den smukke solopgang, måtte jeg holde ind og tage en pause. Min navigation i bilen kunne advare om nogle af områderne, hvor der lå sne, fordi andre bilister havde varslet det – men flere gange var det ikke varslet. Jeg måtte flere gange sænke hastigheden meget, og tog mig selv i at have lyst til at hæve hastigheden over det tilladte på mere fremkommelige strækninger for at nå frem til det aftalte tidspunkt.

Efter at solen var stået op, var det lettere at navigere og se længere frem, om der var områder dækket af sne. Jeg tænkte, da jeg kørte, at der er mange paralleller i mit liv. Jeg kender utålmodigheden, når jeg er nødt til at sætte farten ned, og jeg kender de strækninger, hvor jeg ønsker at kompensere og sætte farten op for at nå hurtigere frem. Jeg kender også til at holde blikket så fokuseret på vejen, at jeg glemmer at stoppe op og se solen stå op, se de smukke sneformationner, se, hvad der sker omkring mig osv.

Hvis jeg skulle lave et mål for 2026, ville det være at blive bedre til at stoppe op og betragte det, der er om mig. At holde lige så fast på en ugentlig hviledag, som på alle ugens andre gøremål. Stoppe op ved ugens indsigt, tage tid til taknemmelighed, være opmærksom på lyset og farverne, nyde samvær med nogen, jeg elsker, og tage det ind, før jeg igen starter op og kører videre ad den vej, der er min.