Tålmodig jul

For nylig deltog jeg i et seminar, hvor vi skulle lære – for 117. gang – lidt mere om, hvordan man samarbejder og bedst udnytter de sparsomme ressourcer. ”Glem det med at gøre jeres dårlige sider bedre, det får I alligevel ikke meget ud af”, sagde læreren.
Det lød jo godt, men var det nu helt rigtigt?
Læreren afbrød mine tanker og fortsatte:
”I skal hellere fokusere på jeres gode egenskaber. Problemet er dog, at for meget af jeres gode sider ender i noget, der ikke er så godt. Derfor skal I arbejde med det, som er jeres gode egenskabers faldgrube.”
Det lød rigtigt, og så gik vi til gruppearbejde. Inden de andre i gruppen havde sat sig, meldte jeg mig som den første til at løse den opgave, som hver af os havde fået: at omsætte lærerens ord til egen situation.
En af mine gode sider er hurtighed, men for meget af det ender med utålmodighed, så derfor skal jeg arbejde med at blive tålmodig, for ellers er min skræk, at det ender med sløvhed.
Og hvordan bliver man så mere tålmodig?
Helt ærligt har jeg aldrig haft særlig lyst til at blive tålmodig, men jeg synes, det er fint, hvis andre er det. Kunne man dog blot bede bønnen: ”Herre, giv mig tålmodighed, men det skal være NU!” Nåh, nej, det går nok ikke; desuden er tålmodighed en af ”Åndens frugter” (Gal. 5:22).
I øjeblikket ser jeg formaninger alle vegne om at vente, om at være tålmodig. Jeg har talrige gange fået bibelverset Sl. 27:14 ”Bi på Herren” (gl. oversættelse). I julen venter børnene med spænding på juleaften, nogle af os venter på Herrens komme. Det er jo længe siden, det blev bebudet, at Han ville komme snart…. (Joh. Åb. Kap. 22, v. 7 og 20).
Foreløbig vil jeg i ventetiden på julen og Herrens genkomst tage på en endags by-retræte, hvor temaet bliver ”At vente i tålmodighed”!