Nyt år, mere sport, tag-dig-sammen…

Første uge af det nye år er gået, og de første nytårsfortsætter er brudt.Jeg skal dyrke mere sport.
– Neeej, er det også dit nytårsforsæt?
Ja, mange af os siger det i hvert fald (år efter år), men jeg har fået både incitament, tilskyndelse og motivation i nytårsgave. Jeg er flyttet.
Før boede jeg på et mindre værelse, som trods sin trange plads havde et stort plus: Udsigten. Jeg havde vindue mod vest, hvor jeg hver aften kunne se solnedgangen sluge lyset over naturskønne Amager Fælled park, ud over vandløb og træer. Hvor jeg blev lullet i søvn af lyden og synet af metroen, der kørte forbi, 300 meter fra mit vindue, og lokkede med muligheden for at blive bragt hvor som helst hen i København, man ønskede (hvor som helst hen, man faktisk lige så godt kan cykle).
Nu? Nu bor jeg på den dobbelte plads, og det er da rart. Absolut. Men udsigten? ET FITNESSCENTER! – Komplet med STORE VINDUER, så man ikke ser andet dag ind og dag ud end svedende, hårdt arbejdende mennesker, der motionscykler, vægttræner, løbebåndsløber og – og – og… Og jeg kan se dem, og de kan se mig.
Anyway, jeg dyrker da også sport. (Nu bliver jeg i hvert fald mindet om at gøre det). Men jeg er ikke, bliver ikke, og har aldrig villet være sportsgal. Jeg svømmer. Og åh, hvor er det en herlig fornemmelse, man får …bagefter. Når man har overvundet sig selv. Man fyldes af energi til at lave mere. Det er bedre end 10 kopper kaffe med sukkerknalder (super sammenligningsgrundlag, jeg har, hvad?). Ryg- og ledsmerter (som uundgåeligt følger med, når man lever af at sidde foran en computer) forsvinder helt, musklerne styrkes, blodet iltes. Det er så rart. Også for samvittigheden. Eller … Det plejede det at være. Nu kan jeg have det nok så godt, men så snart jeg kommer hjem, står fru jeg-tæsker-løs-på-boksebolden-mens-jeg-løber-100-km-på-løbebåndet-og-løfter-vægte-med-ballerne og siger: Du træner ikke nok!
Jeg overvejer at købe nye gardiner, for jeg er ved at være træt af at kigge på de gamle. Der oftest er trukket for.