Bill får andre til at lykkes
Bill Maxwell fra Koinonia har spillet trommer på et utal af kristne plader gennem 30 år.
Han startede med at producere en plade for Andraé Crouch – og modtog en Grammy. Lyt til plader med Andrae Crouch, Keith Green og Koinonia og se om ikke Bill Maxwell er med på trommer. Se efter på rulleteksterne efter et tv-show eller en biograffilm, og se om ikke Bill også er producer.
slager og producer for bl.a. Andraé Crouch. Her ses han i baggrunden ved mindekoncerten for Larry Norman i Horsens forrige fredag.
Bill Maxwell er indbegrebet af en professionel studiemusiker. Hans trommespil er hverken slapt eller larmende, men lige på kornet og med passende variation. Og så har han en evne til at få andres evner frem i rampelyset.
Vi traf ham kort før en koncert til ære for afdøde rockmusiker Larry Norman i Horsens Ny Teater d. 5. april. Her slog kristne supermusikere deres folder og bag i mørket slog Bill Maxwell sine trommer og fik det hele til at glide legende let.
Hvordan har du det med altid at være i baggrunden?
– Det betyder ikke noget for mig. Jeg prøver ikke at sælge mig selv. Jeg arbejder meget i tv og film og ser, hvordan skuespillere og producere altid prøver at sælge sig selv og deres produkt. Jeg er tilfreds med at være god til det, jeg gør, og lægger hele mit hjerte i det. Og jeg får en enorm tilfredsstillelse, hvis jeg kan gøre en forskel i en andens liv. Jeg hører ind imellem folk sige, at noget jeg gjorde for 20 år siden, betød noget for dem, hjalp dem gennem en hård tid. Det er mere tilfredsstillende end at have sit billede hængende på en væg!
– Man har en uudslukkelig tørst, hvis man prøver at opnå succes for sig selv. Man får aldrig nok.
Bill Maxwell har været trofast supporter for et utal af kristne musikere i over 30 år. Hans eget særlige talent for inciterende funkrytmer kom især frem, da han dannede supergruppen Koinonia i 1980. Selv om det kun blev til fem plader på 12 år, er gruppen et ikon inden for kristen musik.
– Allerede da jeg blev kristen, vidste jeg, at Gud havde udvalgt mig til noget særligt. Han sagde til mig, at han ville give mig det privilegium at være engageret i musik, der har evighedsbetydning. Ikke kun betydning for i dag, men for 20, 30, 40 år, ja 1000 år frem i tiden! Så når jeg ser tilbage på, hvad jeg har været med til, og hører mine plader blive spillet i radioen igen og igen, kan jeg se, at det går i opfyldelse.
Bill Maxwell er ikke kun trommeslager, men også producer:
– Jeg er god til at producere sangere og få dem til at synge bedre end de almindeligvis gør. Det ser jeg som en gave. Måske kommer det fra, da jeg arbejdede for Andraé Crouch. Han er ret svær at indspille.
– Det er et kæmpe stort ansvar at være producer det er at investere sit liv. Det handler jo ikke om mig, og jeg skal heller ikke blot prøve at sælge en flot pige eller fyr, men arbejde for at få kunstnerens eget personlige udtryk frem.
Hvilken kunstner er det lykkedes bedst at formidle noget fra Gud igennem?
– Af en eller anden grund er det Keith Green. Hans musik forbliver levende, og jeg hører hele tiden om nogen, som er blevet berørt af den. Det kommer ofte fra helt uventet kant fx ringede Bob Dylan!
– En ung hip-hop sanger spurgte for nylig, hvordan han kunne opnå den guddommelige integritet, han fornemmede i Keith Greens musik. Han lyttede til Keith Green på vinylplade hver eneste dag.
– En helt ung pige fortalte, at Keith Greens musik havde forvandlet hendes liv og hun var knap nok født, da Keith blev dræbt (ved et flystyrt i 1982 red.). Det overrasker mig. For der er mange kunstnere, som bliver populære, men så er de pludselig væk. Men Keith er stadig aktuel, selv som det til sommer er 26 år, siden han døde.
Hvordan blev du selv kristen?
– Jeg ville være professionel musiker og begyndte at spille i natklubber som 13-årig. Jeg havde min første pladekontrakt, da jeg var 18 år – det var rock and roll.
– Som 22-årig havde jeg en meget stærk oplevelse med Jesus. Jeg ville ikke have noget med ham at gøre, men nogen bad for mig og blev ved med at holde sig til mig, og så blev tæppet til sidst trukket væk under mig. Det blev pludselig klart for mig, at Jesus var det eneste vigtige valg, jeg havde.
– Det var dengang, Jesusbevægelsen lige var begyndt, og man indførte guitar og trommer i kirken. Jeg havde et band på det tidspunkt, og fire af os blev kristne i den periode foruden mig var det Hadley Hockensmith, Harlan Rogers (kendt fra Koinonia red.) og Fletch Wiley (trompetist i Andrae Crouch & The Disciples red.). Vi begyndte at spille i kristne sammenhænge.
den bedste lyriker
– Jeg mødte Larry Norman umiddelbart efter, jeg blev kristen. Jeg synes han var fantastisk især til at skrive tekster! Han har dyb indsigt og formår at udtrykke den med stor variation. Jeg har arbejdet med mange kristne kunstnere, og jeg mener, at Larry Norman er den største kristne lyriker i vor generation.
Bill Maxwell producerede allerede som 22-årig Andraé Crouchs plade Take Me Back, som vandt en Grammy Award.
Hvad siger folk i musikmiljøet til at du er kristen
?
– Jeg håber, de ved, at jeg er deres ven. Jeg er ikke interesseret i at fortælle dem, hvad de gør forkert osv. Jeg vil bare være der som en, der viser omsorg. Det værste, man kan gøre som kristen, er at slå andre oven i hovedet. Mine venner er kvikke og åndeligt følsomme. De er mine venner og ringer ind imellem til mig eller min kone med deres problemer og beder om forbøn, hvis nogen i familien er syge.
Hvor er den kristne musik på vej hen?
– Den virker meget formaliseret lige nu, og det er ikke lige mig. Jeg elsker at udforske musikken og lægger mere vægt på, hvad det egentlig er, vi prøver at sige. Jeg tror ikke altid pladeselskaberne er de bedste til at vurdere, hvilken musik der er brug for. Det er jo ikke dem, der søger Gud for vejledning. Det er vores ansvar som musikere.
Hvad er dit næste projekt?
Nu er jeg involveret i et nyt band sammen med Abraham Laboriel og Hadley Hockensmith, Justo Almario (fra Koinonia red). Jeg er meget begejstret for det, vi har gang i.
– Det er vigtigt, at vi er dygtige! Hvis jeg producerer et album, og nogen siger: Det minder mig den og den plade, så ved jeg, at jeg ikke har gjort mit arbejde godt nok. Nej, jeg vil være bedre end dem. Jeg vil ikke kopiere andre. Det, jeg laver, skal være nyt og frisk!
