Bed Gud om noget bestemt
(1792-1875)
Amerikansk prædikant
og forfatter
Mange mennesker går ind i deres lønkammer for at bede, alene af den grund, at de skal have gennemgået det daglige ritual. Tiden er inde, og de plejer at gå afsides for at bede det være sig om morgenen, ved middagstid eller på et andet tidspunkt på dagen. Men i stedet for at have noget på hjerte, noget konkret i tankerne, falder de på knæ og beder om hvad som helst, de lige kan finde på. De beder for, hvad der tilfældigvis falder dem ind på det tidspunkt, og når de er færdige, kan de dårligt huske et ord af, hvad de selv har sagt. Dette er ikke effektiv bøn.
Hvad mon man ville mene om en mand, der siger til sig selv: Nu vil er det vinter, og den lovgivende forsamling holder møde, og det er tid til, at man skal komme med ansøgninger, og så går han op og søger i øst og i vest uden nogen bestemt hensigt. Mon sådanne ansøgninger ville kunne bevæge den lovgivende forsamling til noget som helst?
Et menneske er nødt til at have et bestemt mål for øje. Man kan ikke bede effektivt for mange forskellige ting på en gang. Sindet er indrettet på en måde, så det ikke intenst kan ønske mange ting på samme tid. Alle de tilfælde af virkningsfuld bøn, der er registreret i Bibelen, er af denne slags.
De gange, hvor den velsignelse, som man søgte i bøn, blev opnået, vil du opdage, at den bøn, der blev opsendt, også var en bøn med det bestemte mål.
Bøn:
Kære himmelske Far, mine tanker flakker omkring i mine bønner til dig. Min opmærksomhed er kort, og det varer ikke længe, før jeg er på afveje. Fæstn de mennesker, begivenheder eller ting, som jeg skal bede for, i mit sind.
Hjælp mig til vedholdende og uden vaklen at koncentrere mig om et enkelt mål, så jeg i det mindste må opnå én ting til din ære.
Amen.
Charles G. Finney (1792-1875) var af uddannelse jurist, men fik efter sin omvendelse kald til at blive vækkelsesprædikant. Efter de teologiske studier blev han prædikant inden for den presbyterianske kirke i USA. Han virkede i mange år som vandreprædikant, derefter som menighedspræst inden han de sidste 15 år af sin tjeneste var rektor for Oberlin College.
Denne tekst er fra bogen Bønsprincipper.
